Jeg er den eneste i min familie, som er hysterisk bange for edderkopper. Ingen andre lader til at reagere i det hele taget. - men nu har jeg giftet mig med en mand, som er endnu værre på det punkt end mig, så nu har jeg lært mig at tage livet af dem, for det går bare ikke, at de lever i vores hus! - Og der er jo ingen andre til at håndtere situationen for mig, og jeg orker ikke tanken om at skulle håndtere dem for at bære dem ud, eller hvad folk nu ellers gør med den slags.
Og hvor er jeg træt af idiotiske kommentarer om at "jammen, de gør dig jo ikke noget" og "Den er mere bange for dig end du er for den (blank løgn i min erfaring)" og "Er du virkelig bange for sådan en lille en?" - angsten er ikke rationel, så nej, den slags nedladende kommentarer hjælper bare slet ikke. Det betyder bare, at jeg føler mig som en idiot i tillæg til at være hysterisk angst. Og ja, jeg er så oppegående mentalt, at jeg er fuldt ud klar over at vores almindelige "små" edderkopper ikke er farlige for os, og faktisk hjælper til med at holde fluebestanden nede osv.
Men jeg forsøger at kontrollere detteher af hensyn til børnene, for jeg har virkelig ikke lyst til, at de skal arve det. Foreløbig ser det ud til at gå ok med dem på det punkt....
Anmeld
