åh for helt ondt i hjertet :(

så sidder jeg her hjemme og kigge efter jobs imens jeg kører en retsag mod min chef ( men nok om dårlige cheffer)

jeg kigger sådan lidt rundt, på jobindex, jobnet og vikaerjobs, men ligepludeselig kommer jeg under nogen børn der mangler en familie, eller familie støtte hver anden weekendet, jeg begynder og læse nogen af dem, da jeg så er igang, med læse, gør det virkelig ondt i mit hjerte og tænke på der nogen børn der savner en far i familien, eller at de bor på opholdsted som 3 året og de tale problemer, og de sidder bare venter på der en familie der ville hjælpe dem. det gjorder virkelig ondt i mit hjerte og tænke på der nogen børn der har det så dårligt . jeg tænker nogen gange om mit eget familie liv, det bare dårligt for mit barn, bla bla bla, men jeg har jo perfekt familie.  hvis min mand kommer sent hjem, vores datter kun har set ham 30 min en dag, tænker jeg åh vi svigtet hende, men der skam nogen børn der aldrig ser deres far og som ikke ved hvad en far er, nogen gange tænker jeg jeg har lyst til lave noget alene eller med nogen vennerne hvor min mand tager vores datter, hvor jeg få dårlig samvtighed,  der nogen børn, der er van til deres mor eller far skrider og drikker hele tiden.. jeg ligeglad med alle de penge man kan få som plejefamilie, men hold da kæft hvor ville jeg gerne hjælpe alle familie med deres børn, jeg ved godt jeg har en datter der skal have kærlighed men der flere børn der også har brug for min kærlighed...

for virkelig ondt i mit hjerte..

jeg ved ikke hvad jeg vil med her indlæg. jeg havde brug for komme ud med det .. av av mit hjertet.. 

Synes det er stort, at du er så rummelig at tænke sådan Det er nemlig ekstremt trist, at der findes børn, som vokser op under de forhold! Og hvor er jeg glad for, at der findes mennesker, der hjælper dem Det mest triste er hvilke konsekvenser det kan få for resten af deres liv med sådan en opvækst.. Har kendt et par stykker! Så får man lige lyst til at kysse og kramme ens egen familie en ekstra gang!

Frøken J. skriver:

Synes det er stort, at du er så rummelig at tænke sådan Det er nemlig ekstremt trist, at der findes børn, som vokser op under de forhold! Og hvor er jeg glad for, at der findes mennesker, der hjælper dem Det mest triste er hvilke konsekvenser det kan få for resten af deres liv med sådan en opvækst.. Har kendt et par stykker! Så får man lige lyst til at kysse og kramme ens egen familie en ekstra gang!

ja det mere den opværst de for igennem livet, og de har med sig resten af sit liv, det gør inde i mig at jeg ikke bare kan sige kom til mig alle børnene, jeg ville hjælpe jer og jeres familie, jeg få skam ondt hjertet.. man har lyst til kramme sin familie mere, det ville jeg het sikkert også når jeg ser dem sener, men jeg syntes ikke det hjælpe kramme dem mere, jeg bliver nødt il hjælpe de rigtige folk. ville ønske jeg havde en hel hal og masse menneske der kunne hjælpe alle de skønne børne som har eller har haft det svært

liwsmor skriver:

ja det mere den opværst de for igennem livet, og de har med sig resten af sit liv, det gør inde i mig at jeg ikke bare kan sige kom til mig alle børnene, jeg ville hjælpe jer og jeres familie, jeg få skam ondt hjertet.. man har lyst til kramme sin familie mere, det ville jeg het sikkert også når jeg ser dem sener, men jeg syntes ikke det hjælpe kramme dem mere, jeg bliver nødt il hjælpe de rigtige folk. ville ønske jeg havde en hel hal og masse menneske der kunne hjælpe alle de skønne børne som har eller har haft det svært

Synes da også, hvis du fik muligheden, at du måske kunne hjælpe nogen. Men selvom det er ganske frygteligt, er du også nødt til at tænke på, hvad der er menneskeligt muligt for dig at klare. Du kan jo ikke redde hele verden, selvom det ville være SÅ smukt! Så start med din egen familie - Sørg for, at de ikke skal opleve sådan en opvækst, og får du muligheden, kan man altid hjælpe de stakkels børn, som lever skidt!

Frøken J. skriver:

Synes da også, hvis du fik muligheden, at du måske kunne hjælpe nogen. Men selvom det er ganske frygteligt, er du også nødt til at tænke på, hvad der er menneskeligt muligt for dig at klare. Du kan jo ikke redde hele verden, selvom det ville være SÅ smukt! Så start med din egen familie - Sørg for, at de ikke skal opleve sådan en opvækst, og får du muligheden, kan man altid hjælpe de stakkels børn, som lever skidt!

rigtigt godt sagt, ville jeg sige.. men de kunne være sejt hvis man kunne rede hele verden, men tror jeg hellere ikke jeg kan dersværre .. men jeg ville ihverfald hjælpe nogen, jeg har hjulpe nogen børn før det var jeg virkelig taknemlig for, for jeg kunne se hvordan det hjælp, det ville gør resten mit liv, at hjælpe børn.

liwsmor skriver:

rigtigt godt sagt, ville jeg sige.. men de kunne være sejt hvis man kunne rede hele verden, men tror jeg hellere ikke jeg kan dersværre .. men jeg ville ihverfald hjælpe nogen, jeg har hjulpe nogen børn før det var jeg virkelig taknemlig for, for jeg kunne se hvordan det hjælp, det ville gør resten mit liv, at hjælpe børn.

Og det skal du bare blive ved med! For det gør helt sikkert en forskel!

Jeg har arbejdet med anbringelser og det er hjerteskærende, hvad nogle af de små væsner har oplevet af vanrøgt og svigt.

Det vigtigste er omsorg, kærlighed og nærvær. Det betyder ikke alverden om det kun kommer fra en mor eller en var. Så længe det er stabile omsorgspersoner.

Jeg har nogle fuldstændig vanvittige trygge børn, som stortrives. Jeg får så meget ros af læge og vuggestue for, at have lavet sådan nogle power-børn. De har fået kærlighed, stabilitet og ro til at gro. Det har gjort underværket. De har aldrig haft en far - og får det heller aldrig - i hvert fald ikke en biologisk. Det har ikke gjort dem det mindste dårligere. Ved dog at med tiden vil det udfordre dem, men ved netop at give dem de bedste betingelser, så har de redskaberne til at klare det også.

Så mere synd et det altså ikke, hvis børn ikke har en far. Det er synd, hvis deres omsorgsperson er fraværende!!