Ja som overskriften lyder, så er mad blevet et sandt mareridt. Vores datter har siden 5 månedes alderen fået tilbudt grød og mos, men hun vil bare IKKE spise!
Jeg har virkelig været tålmodig! Givet hende pauser, holdt mig til det der virkede som det hun bedst kunne lide, forsøgt ikke at gøre noget særligt ud af måltiderne og virkeligt forsøgt at holde fokus væk fra maden. Oven i hatten døjer hun konstant med hård mave! Lactulose er eneste udvej flere gange om ugen - der kommer ganske enkelt ikke noget uden det!!!
Nu kan jeg bare snart ikke mere!!!
Har netop talt med SP igen, igen og hun har været en super støtte og givet gode brugbare råd og næste træk er nu, at gemme flasken laaangt væk og kun tilbyde flaske ved middags sovetid og inden sengetid til aften. Resten af dagen står den på grød og vand af kop!!! Great! Det kommer til at blive frygteligt!!! Hun vil skrige, vride sig og hyle og være gal som bare fanden, men jeg er næsten blevet helt kold indeni og er nød til at gøre som SP´en siger, for hun er altså nu over 8 måneder!
Jeg fornemmer dog klart, hun lige nu også er midt i et udviklingsspring, så det gør ikke dagene sjovere.
Jeg må tilstå, at jeg er tæt på min grænse for hvad jeg magter. Jeg har ingen glæde ved at gå hjemme med min datter og nogle gange skal jeg virkelig sige til mig selv, at jeg jo elsker hende overalt på jorden et par gange, før jeg er helt sikker på om det nu også er helt rigtigt. Jeg har talt med min mand om mine tanker og vi har gode snakke om det. Vi er førstegangs forældre, så vi er lige grønne begge to og han aner heller ikke levende råd for, hvordan hun bliver glad for mad og hvordan livet igen skal være noget der er dejligt, frem for en pest.
Min energi er langt nede og jeg har ikke lyst til en skid, men jeg tvinger mig selv afsted og kan holde mig oppe ved at se, når min datter synes vi har det hyldene morsomt på vores gåture i naturen, i byen eller hvor vi nu er.
Jeg har 3 mdr tilbage af min barsel og jeg glæder mig så meget til at komme på mit arbejde igen og blive normal i hovedet igen (det tror jeg ihvertfald på sker) og være noget andet end mor.
Lige nu kan jeg ikke i min vildeste fantasi, forstå hvorfor nogle vælger at få flere børn.....
