Associal mand??

Hej tøser

Jeg skriver fordi min mand og jeg har været til høstfest i weekenden. Det var en fest hvor mine kollegaer og deres påhæng var med. Og derudover, har der vel været ca 100 mennesker, men vi sad ved bord sammen med mine kollegaer.

Jeg var godt klar over at han ikke er til store fester/mange mennesker og lovede ham også at vi ikke var der alt for længe. Og var også glad for at han tog med.

Under festen, får han kun sagt meget få ord til mig eller de andre.. Ellers sidder han bare og kigger ud i luften. Gør ikke noget for at deltage, selvom jeg prøver at hive ham ind i nogle samtaler  Vi når at være der i 2 timer og 15 min, og går så ud efter noget frisk luft.. Når de andre er gået ind igen, siger han at han ikke vil mere, og vil sætte sig hen i bilen. Jeg spørger om ikke han lige vil sige farvel, men nej, vil han ikke. Han sætter sig hen i bilen, og jeg går ind for at sige farvel. Jeg forklarer at der meget larm (og han er også lidt syg, så gør det jo ikke bedre) + at han ikke er til steder, hvor der er mange mennesker. De forstår og jeg går ud til ham, og vi kører hjem.

På hjemturen siger han, at han aldrig vil tage med igen  At det var spild af hans dag, og at det kun drejede sig om druk osv osv.

Jeg siger så, at det max var 2½ time vi var der, og om det virkelig kunne ødelægge en hel dag, og ja det kunne det.

På vejen hjem spørger jeg ind til, at hvad nu hvis vi en dag får børn? Vil han så ikke deltage i dåben (hvis barnet skulle døbes? Forældremøder? Børnefødselsdage? Arrangementer/ture? 

Men det ved han ikke, og det må vi tage til den tid...

Jeg spørger til slut om han tror han ender op med, at blive som sin far (der har noget psykisk med at han ikke kan forlade sin grund. Han sidder stort set i sofaen en hel dag. Er nogle gange i haven. Men han tager ALDRIG ud og handle eller besøger nogle  - det er moderen der står for ALT i det hjem &nbsp Til hvilket han svarer Ja, det tror jeg .... 

Vi blev gift på rådhuset for 3 år siden. Da han friede, havde han allerede booket tid på rådhuset, men jeg har altid sagt at jeg gerne ville have en fest.. Men det er han jo heller ikke glad for 

Altså generelt vil han bare være "sig selv" uden venner osv. Den eneste familie han holder af, er hans egen.. Min bryder han sig ikke om, og brokker sig når jeg snakker om at de en sjælden gang kommer på besøg, eller jeg vil besøge dem.. Det skal dog siges, at jeg også besøger dem alene ind imellem..

Hvad POKKER gør i andre, der har en associal mand, der ikke bryder sig om at være med andre mennesker eller jeres famile? Herhjemme er det ikke hverdagen der er problemet, da vi ikke får besøg eller lign i hverdagene.. Det er hvis der er en fest, fødselsdag, eller overnattende gæster i en weekend..

Men måske bliver problemet større, hvis der en dag er børn i billedet?

Jeg er ikke selv typen der render i byen i tide og utide, men synes det er meget rart at deltage i fester ind imellem.

Hvad POKKER gør jer, der har en associal mand?

Anonym skriver:

Hej tøser

Jeg skriver fordi min mand og jeg har været til høstfest i weekenden. Det var en fest hvor mine kollegaer og deres påhæng var med. Og derudover, har der vel været ca 100 mennesker, men vi sad ved bord sammen med mine kollegaer.

Jeg var godt klar over at han ikke er til store fester/mange mennesker og lovede ham også at vi ikke var der alt for længe. Og var også glad for at han tog med.

Under festen, får han kun sagt meget få ord til mig eller de andre.. Ellers sidder han bare og kigger ud i luften. Gør ikke noget for at deltage, selvom jeg prøver at hive ham ind i nogle samtaler  Vi når at være der i 2 timer og 15 min, og går så ud efter noget frisk luft.. Når de andre er gået ind igen, siger han at han ikke vil mere, og vil sætte sig hen i bilen. Jeg spørger om ikke han lige vil sige farvel, men nej, vil han ikke. Han sætter sig hen i bilen, og jeg går ind for at sige farvel. Jeg forklarer at der meget larm (og han er også lidt syg, så gør det jo ikke bedre) + at han ikke er til steder, hvor der er mange mennesker. De forstår og jeg går ud til ham, og vi kører hjem.

På hjemturen siger han, at han aldrig vil tage med igen  At det var spild af hans dag, og at det kun drejede sig om druk osv osv.

Jeg siger så, at det max var 2½ time vi var der, og om det virkelig kunne ødelægge en hel dag, og ja det kunne det.

På vejen hjem spørger jeg ind til, at hvad nu hvis vi en dag får børn? Vil han så ikke deltage i dåben (hvis barnet skulle døbes? Forældremøder? Børnefødselsdage? Arrangementer/ture? 

Men det ved han ikke, og det må vi tage til den tid...

Jeg spørger til slut om han tror han ender op med, at blive som sin far (der har noget psykisk med at han ikke kan forlade sin grund. Han sidder stort set i sofaen en hel dag. Er nogle gange i haven. Men han tager ALDRIG ud og handle eller besøger nogle  - det er moderen der står for ALT i det hjem &nbsp Til hvilket han svarer Ja, det tror jeg .... 

Vi blev gift på rådhuset for 3 år siden. Da han friede, havde han allerede booket tid på rådhuset, men jeg har altid sagt at jeg gerne ville have en fest.. Men det er han jo heller ikke glad for 

Altså generelt vil han bare være "sig selv" uden venner osv. Den eneste familie han holder af, er hans egen.. Min bryder han sig ikke om, og brokker sig når jeg snakker om at de en sjælden gang kommer på besøg, eller jeg vil besøge dem.. Det skal dog siges, at jeg også besøger dem alene ind imellem..

Hvad POKKER gør i andre, der har en associal mand, der ikke bryder sig om at være med andre mennesker eller jeres famile? Herhjemme er det ikke hverdagen der er problemet, da vi ikke får besøg eller lign i hverdagene.. Det er hvis der er en fest, fødselsdag, eller overnattende gæster i en weekend..

Men måske bliver problemet større, hvis der en dag er børn i billedet?

Jeg er ikke selv typen der render i byen i tide og utide, men synes det er meget rart at deltage i fester ind imellem.

Hvad POKKER gør jer, der har en associal mand?

Først og fremmest en kæmpe krammer til dig! Det må være rigtigt hårdt at stå i og svært. For mig lyder det som om din mand har et større problem end at være associal. Det lyder nærmere som angst for det uvante eller bare en generel angst. Jeg tror det er rigtigt vigtigt han kommer i behandling eller at du snakker lidt med ham om det, for jo tidligere man tager fat på angsten jo bedre. 

 

Anonym skriver:

Hej tøser

Jeg skriver fordi min mand og jeg har været til høstfest i weekenden. Det var en fest hvor mine kollegaer og deres påhæng var med. Og derudover, har der vel været ca 100 mennesker, men vi sad ved bord sammen med mine kollegaer.

Jeg var godt klar over at han ikke er til store fester/mange mennesker og lovede ham også at vi ikke var der alt for længe. Og var også glad for at han tog med.

Under festen, får han kun sagt meget få ord til mig eller de andre.. Ellers sidder han bare og kigger ud i luften. Gør ikke noget for at deltage, selvom jeg prøver at hive ham ind i nogle samtaler  Vi når at være der i 2 timer og 15 min, og går så ud efter noget frisk luft.. Når de andre er gået ind igen, siger han at han ikke vil mere, og vil sætte sig hen i bilen. Jeg spørger om ikke han lige vil sige farvel, men nej, vil han ikke. Han sætter sig hen i bilen, og jeg går ind for at sige farvel. Jeg forklarer at der meget larm (og han er også lidt syg, så gør det jo ikke bedre) + at han ikke er til steder, hvor der er mange mennesker. De forstår og jeg går ud til ham, og vi kører hjem.

På hjemturen siger han, at han aldrig vil tage med igen  At det var spild af hans dag, og at det kun drejede sig om druk osv osv.

Jeg siger så, at det max var 2½ time vi var der, og om det virkelig kunne ødelægge en hel dag, og ja det kunne det.

På vejen hjem spørger jeg ind til, at hvad nu hvis vi en dag får børn? Vil han så ikke deltage i dåben (hvis barnet skulle døbes? Forældremøder? Børnefødselsdage? Arrangementer/ture? 

Men det ved han ikke, og det må vi tage til den tid...

Jeg spørger til slut om han tror han ender op med, at blive som sin far (der har noget psykisk med at han ikke kan forlade sin grund. Han sidder stort set i sofaen en hel dag. Er nogle gange i haven. Men han tager ALDRIG ud og handle eller besøger nogle  - det er moderen der står for ALT i det hjem &nbsp Til hvilket han svarer Ja, det tror jeg .... 

Vi blev gift på rådhuset for 3 år siden. Da han friede, havde han allerede booket tid på rådhuset, men jeg har altid sagt at jeg gerne ville have en fest.. Men det er han jo heller ikke glad for 

Altså generelt vil han bare være "sig selv" uden venner osv. Den eneste familie han holder af, er hans egen.. Min bryder han sig ikke om, og brokker sig når jeg snakker om at de en sjælden gang kommer på besøg, eller jeg vil besøge dem.. Det skal dog siges, at jeg også besøger dem alene ind imellem..

Hvad POKKER gør i andre, der har en associal mand, der ikke bryder sig om at være med andre mennesker eller jeres famile? Herhjemme er det ikke hverdagen der er problemet, da vi ikke får besøg eller lign i hverdagene.. Det er hvis der er en fest, fødselsdag, eller overnattende gæster i en weekend..

Men måske bliver problemet større, hvis der en dag er børn i billedet?

Jeg er ikke selv typen der render i byen i tide og utide, men synes det er meget rart at deltage i fester ind imellem.

Hvad POKKER gør jer, der har en associal mand?

Min mand har heller aldrig været til de store fester. Men det er nok bare skubbet der mangler, for han hygger sig meget godt når han så endelig kommer ud. -ellers også er det noget han bilder mig ind for at gøre mig glad.

Tror det er meget normalt at man gør noget der ikke lige interesseret en, for den anden. Men jeg ville da mene at man ikke ligefrem var så negativ som det du beskriver. Altså fair nok at manden ikke vil det igen, med arbejdskollegaer eller sådan noget og så må du jo tage en veninde med i stedet for. Men til alle ting som barnedåber osv. så ville jeg mener at det er din mand der skal tage sig lidt mere sammen, lyder til han har lidt angst for store selvskaber/mange mennesker, fra det du beskriver.

Flodkilling skriver:

Min mand har heller aldrig været til de store fester. Men det er nok bare skubbet der mangler, for han hygger sig meget godt når han så endelig kommer ud. -ellers også er det noget han bilder mig ind for at gøre mig glad.

Tror det er meget normalt at man gør noget der ikke lige interesseret en, for den anden. Men jeg ville da mene at man ikke ligefrem var så negativ som det du beskriver. Altså fair nok at manden ikke vil det igen, med arbejdskollegaer eller sådan noget og så må du jo tage en veninde med i stedet for. Men til alle ting som barnedåber osv. så ville jeg mener at det er din mand der skal tage sig lidt mere sammen, lyder til han har lidt angst for store selvskaber/mange mennesker, fra det du beskriver.

Tak for svar ... 

Det med angsten må jeg lige prøve at læse lidt mere om 

Sender dig en

Jeg syntes det lyder trist at han er så asocial, man skulle æsten tro at han havde socialfobi.

Jeg tænker ligesom dig også på, hvordan han vil reagere når i for børn. Vil han udvandre når der skal holdes fødselsdag. Må barnet få legekamerater med hjem. hente og bringe barn i vuggestue/børnehave/skole. Vil hans måde og være på påvirke barnets måde og være på, her tænker jeg på venner og opførelse. Hvis han er ekstrem asocial så ville jeg nok ikke få børn med ham 

Risen skriver:

Først og fremmest en kæmpe krammer til dig! Det må være rigtigt hårdt at stå i og svært. For mig lyder det som om din mand har et større problem end at være associal. Det lyder nærmere som angst for det uvante eller bare en generel angst. Jeg tror det er rigtigt vigtigt han kommer i behandling eller at du snakker lidt med ham om det, for jo tidligere man tager fat på angsten jo bedre. 

 

Tak for svar og kram 

Ja det er svært, især når det ikke er mere end et par gange om året vi er inviteret til fester 

Jeg vil prøve at se om jeg kan google lidt mere ang. angst, og se om der er noget der kunne passe på ham. 

Anonym skriver:

Tak for svar ... 

Det med angsten må jeg lige prøve at læse lidt mere om 

sådan ret personligt, kan jeg fortælle at inden vi fik børn havde jeg samme tanker som dig: "endte vi med at sidde i sofaen med tegnefilm mens alle andre tager i zoo" agtigt. Men det kan gå begge veje.Herhjemme er det min asociale mand der, (efter vi fik vores datter) vil i svømmehal, zoo eller tage på ferie i jylland og tage alle zoo og regnskove derovre. det kan godt være at store fester stadigvæk ikke er ham, og han bestemt ikke er den der planlægger barnedåb, men han er den bedste far jeg nogensiden kunne forstille mig!!!!! -og så går han ikke ud og fester så meget hihi

merethe skriver:

Sender dig en

Jeg syntes det lyder trist at han er så asocial, man skulle æsten tro at han havde socialfobi.

Jeg tænker ligesom dig også på, hvordan han vil reagere når i for børn. Vil han udvandre når der skal holdes fødselsdag. Må barnet få legekamerater med hjem. hente og bringe barn i vuggestue/børnehave/skole. Vil hans måde og være på påvirke barnets måde og være på, her tænker jeg på venner og opførelse. Hvis han er ekstrem asocial så ville jeg nok ikke få børn med ham 

Ja, alle de tanker har jeg også haft..

NÅR han er i selvskab med begge vores familer, er han fin nok: deltager i samtaler, hygger, griner mm.. Men om aftenen når vi så ligger i sengen, giver han udtryk for, at han ser frem til de er taget hjem.

Det var værre til den her høstfest, hvor han faktisk ikke kendte andre end mig (de andre har han jo kun hilst på et par gange før).. Han sagde jo ikke noget 

Min svigerfar har ikke deltaget i fødselsdage/bryllupper i de 7 år jeg har kendt ham. End ikke, da hans eget barn fyldte 18 og holdt fest i den ene bygning af huset (man skal gå ud, og gå 10 meter, også ind i den anden del af huset), eller da et andet barn blev konfirmeret og holdt fest i samme bygning, deltog han heller ikke. Han lægger sig bare i sin seng med sin computer, og kommer ikke ud før næste dag (tror han er flov)..

Men sådan noget frygter jeg VIRKELIG at min mand, kunne havne i, for det vil jeg BARE ikke!!! 

Flodkilling skriver:

sådan ret personligt, kan jeg fortælle at inden vi fik børn havde jeg samme tanker som dig: "endte vi med at sidde i sofaen med tegnefilm mens alle andre tager i zoo" agtigt. Men det kan gå begge veje.Herhjemme er det min asociale mand der, (efter vi fik vores datter) vil i svømmehal, zoo eller tage på ferie i jylland og tage alle zoo og regnskove derovre. det kan godt være at store fester stadigvæk ikke er ham, og han bestemt ikke er den der planlægger barnedåb, men han er den bedste far jeg nogensiden kunne forstille mig!!!!! -og så går han ikke ud og fester så meget hihi

Det lyder godt med din mand 

Rart at han vil i zoo, svømmehal mm.. Og det er dét jeg håber at min mand vil, hvis vi får børn.. For ja, frygter da lidt at vi kommer til at sidde og se tegnefilm osv.. 

Men for pokker det er svært..