Skal - skal ikke ?

Jeg har valgt ikke være anonym , da i nok godt kunne regne ud af det var mig alligevel ..

Det med at gå uden at have en mor at snakke med , er sGu meget hårde end jeg lige gik og regnede med  Jeg savner hende faktisk ..

Katrin spørger til hende hverdag

Hvergang jeg er ved min pyskiater (hver 14dag) kommer hun ind på min familie

Min mor har snart fødselsdag og det er jo snart jul ...

Jeg har "luftet" idéen om at sende hende fx en buket roser eller noget chokolade overfor mig kæreste , som hårdnakket står fast på at hun skal INTET have fra os ...

Nu fik vi jo taget julebilleder i onsdags og jeg har et 13x18 billed og mine tanker går til min mor

Jeg har snakket med min bedstemor idag , som har sagt at hun gerne vil afleveret billedet til hende , hvis det er det jeg kommer frem til ...

Hva mener i , jeg skal gøre?

Mvh Anna ..

Den er svær, for jeg er jo ikke dig og har ikke stået i samme situation.

Din kæreste kan kun bestemme, at han ikke vil være en del af hendes liv og være med til at sende hende et kort og en buket blomster, men han kan ikke beslutte om du skal eller ej.

Min første tanke er at jeg ville lade være efter alt der er sket.
Men hvad der er rigtigt for andre er måske ikke det rigtige for dig.

banaman89 skriver:

Jeg har valgt ikke være anonym , da i nok godt kunne regne ud af det var mig alligevel ..

Det med at gå uden at have en mor at snakke med , er sGu meget hårde end jeg lige gik og regnede med  Jeg savner hende faktisk ..

Katrin spørger til hende hverdag

Hvergang jeg er ved min pyskiater (hver 14dag) kommer hun ind på min familie

Min mor har snart fødselsdag og det er jo snart jul ...

Jeg har "luftet" idéen om at sende hende fx en buket roser eller noget chokolade overfor mig kæreste , som hårdnakket står fast på at hun skal INTET have fra os ...

Nu fik vi jo taget julebilleder i onsdags og jeg har et 13x18 billed og mine tanker går til min mor

Jeg har snakket med min bedstemor idag , som har sagt at hun gerne vil afleveret billedet til hende , hvis det er det jeg kommer frem til ...

Hva mener i , jeg skal gøre?

 

Mvh Anna ..

Jeg kan sagtens forstå, at du savner din mor, det tror jeg er helt naturligt - det ville jeg bestemt også, hvis det var mig, der ikke længere havde kontakt til min mor.

Men jeg synes ikke, at din mor fortjener nogen form for "opmærksomhed" fra dig og din familie og jeg kan fuldt ud forstå din kærestes holdning.

Jeg har fulgt jer hele vejen igennem Benjamins skader og behandling og det er DIN MOR, der har valgt side - hun har valgt at blive sammen med sin mand og benægte hans skyld i Benjamins skader (og derved acceptere, hvad han har gjort) og det er for mig fuldstændig uaaceptabelt...!

Min mand og jeg (han har fulgt med på sidelinjen) har snakket rigtig meget om jer og lille Benjamin og har været helt enige om, at var det vores familie, havde vi truffet samme svære valg, som du har truffet og skåret familien fra, hun fortjener jer ikke...!

Du og din kæreste skal være enige om, hvorvidt I ønsker kontakt til din mor eller ej - du kan foreslå ham at sende julefotoet adresseret KUN til din mor med en besked om, at hvis hun ønsker kontakt til sin datter, svigersøn og børnebørn, så skal hun være velkommen, så snart hun ikke længere er sammen med hendes kæreste, som har forvoldt Benjamin og jeres familie så meget skade - men igen, jeg synes, at du og din kæreste skal være enige om, hvad I gør som familie. 

Håber det bedste for jer

Puha den er svær min ven. Først et stort til dig min kære.

Man lever kun 1 gang, og livet er for kort til at bære nag, efter min mening. Der er jo ingen der siger at i skal have kontakt hver dag, men lidt kontakt er vel også fint  

Håber du finder en løsning på det hele, du er velkommen til at skrive en PB hvis du vil snakke med mig om det 

Jeg må ærligt tilstå at jeg giver din mand ret... Men jeg forstår også godt at du savner din mor... Men hånden på hjertet ville du kunne se på din mor, uden at tænke på at hendes kæreste var skyld at din søn lå på sygehuset i flere måneder, fordi han sparkede ham i hovedet.

Men tænk dig rigtigt godt om, og gør hvad du føler er mest rigtigt...

Skulle lige tænke efter hvad det var, men nu husker jeg det... 

For pokker hvor kan jeg både følge din mand og dig. Du har jo pludselig fået taget din mor fra dig pga hendes kærestes latterlige og groteske handlinger!!!

Men jeg kan godt forstå din mand at han ikke ønsker kontakt med en person som inddirekte har været skyld i det som i (især din søn) har gået igennem. :-(

Men men... savnet til din mor er ganske naturligt. Du skal gøre op med dig selv hvad du ønsker - men også have din familie med i tankerne... Samt huske det faktum at chancen for at se hendes kæreste er der så længe han er der..

Idet at hun stadig er sammen med ham - så har hun sådan set valgt side. Hvis jeg stod i samme situation som jer ville jeg - som en anden skriver - vælge hende fra.. En ting er at hun vælger sin kæreste over sin datter... Men at hun vælger en mand som har udøvet vold på hendes barnebarn og søn!
Det ville jeg ikke kunne overveje at tilgive før ham kæresten var fuldstændig ude af hendes liv.

 til jer - og håber at benjamin har det godt. (og selvfølgelig jer andre) 

RGN skriver:

Den er svær, for jeg er jo ikke dig og har ikke stået i samme situation.

Din kæreste kan kun bestemme, at han ikke vil være en del af hendes liv og være med til at sende hende et kort og en buket blomster, men han kan ikke beslutte om du skal eller ej.

Min første tanke er at jeg ville lade være efter alt der er sket.
Men hvad der er rigtigt for andre er måske ikke det rigtige for dig.

Tak for dit svar

Ved min kæreste ikke kan bestemme , men hader at gå imod ham , for det har været ham som har samlet mig op fra dette livs værste mareridt

Men jeg er nok bare for god af mig , at jeg overhovedet tænker på hende ...

Jeg kan sagtens forstå, at du savner din mor, det tror jeg er helt naturligt - det ville jeg bestemt også, hvis det var mig, der ikke længere havde kontakt til min mor.

Men jeg synes ikke, at din mor fortjener nogen form for "opmærksomhed" fra dig og din familie og jeg kan fuldt ud forstå din kærestes holdning.

Jeg har fulgt jer hele vejen igennem Benjamins skader og behandling og det er DIN MOR, der har valgt side - hun har valgt at blive sammen med sin mand og benægte hans skyld i Benjamins skader (og derved acceptere, hvad han har gjort) og det er for mig fuldstændig uaaceptabelt...!

Min mand og jeg (han har fulgt med på sidelinjen) har snakket rigtig meget om jer og lille Benjamin og har været helt enige om, at var det vores familie, havde vi truffet samme svære valg, som du har truffet og skåret familien fra, hun fortjener jer ikke...!

Du og din kæreste skal være enige om, hvorvidt I ønsker kontakt til din mor eller ej - du kan foreslå ham at sende julefotoet adresseret KUN til din mor med en besked om, at hvis hun ønsker kontakt til sin datter, svigersøn og børnebørn, så skal hun være velkommen, så snart hun ikke længere er sammen med hendes kæreste, som har forvoldt Benjamin og jeres familie så meget skade - men igen, jeg synes, at du og din kæreste skal være enige om, hvad I gør som familie. 

Håber det bedste for jer

Tak for dit svar

Jeg kan godt se at min mor har valgt side , men jeg er bare så god af mig og giver tit folk chancer som måske ikke burde det , derfor denne tvivl/savn til hende ..

Det er helt okay din mand følger med , min kæreste har selv fulgt med hvor søde i alle har været imod os - på sygehuset spurgte han dagligt hva i havde skrevet osv..

Jeg ved at min kæreste og jeg nok aldrig bliver enige om hva jeg skal gøre , men føler han ikke forstår mine smerter eftersom han har begge hans forældre som han kan se dagligt ..

Jeg føler heller ikke jeg har mod på at skrive/sige til min mor hun ikke kan se os hvis hun er sammen med sin livskærlighed ..

Janni. skriver:

Puha den er svær min ven. Først et stort til dig min kære.

Man lever kun 1 gang, og livet er for kort til at bære nag, efter min mening. Der er jo ingen der siger at i skal have kontakt hver dag, men lidt kontakt er vel også fint  

Håber du finder en løsning på det hele, du er velkommen til at skrive en PB hvis du vil snakke med mig om det 

Takker

Jeg tror ikke jeg ønsker kontakt med hende hverdag men bare det at vi kan tage til Nordjylland til familiefester hvor vi begge kan være der ... Jeg har følt mig tvunget til at blive væk fra min bedsteforældres fødselsdage da jeg ved min mor ikke vil komme hvis vi kom  Hun er kommet med mange dårlige undskyldninger for ikke at komme alligevel , hvis hun finder ud af igennem min ældste lillebror som stadigvæk snakker med hende at vi kommer

Jeg tør ikke tage over til hende da jeg er bange for at få af vide at jeg skal skride igen eller hendes kæreste er der (ved ikke hvordan han vil reagere)

Nu har jeg ikke snakket med hende i 6 måneder snart , tænker lidt om hun ikke burde havde kontaktet mig hvis hun ville snakke ?! eller venter hun på mig , da det sidste jeg sagde til hende var: "Mor, jeg gider ikke at snakke med dig !"

Aniteb skriver:

Jeg må ærligt tilstå at jeg giver din mand ret... Men jeg forstår også godt at du savner din mor... Men hånden på hjertet ville du kunne se på din mor, uden at tænke på at hendes kæreste var skyld at din søn lå på sygehuset i flere måneder, fordi han sparkede ham i hovedet.

Men tænk dig rigtigt godt om, og gør hvad du føler er mest rigtigt...

Jeg kan godt følge min kæreste i at han ikke vil snakke med hende , for jeg er næsten 100% sikker på at han ikke kan se hende i øjnene uden at tænke på hva der er sket ..

Jeg tror at jeg vil have det svært i starten men jeg hader at det har ødelagt - familiefesterne ...

Jeg har det svært med at komme til en fødselsdag også få af vide at min mor ikke kommer fordi bla bla bla som bare er en undskyldning  

Min far er ked af vi ikke kommer op og besøger ham noget mere end denne ene gang vi har været deroppe siden alt dette med Benjamin skete , udelukkende fordi jeg er bange for hva min mor og hendes kæreste kan finde på  hendes kæreste har en lidt voldelig fortid .. Der vi tog derop kørte vi lige op til min far og var kun i hans lejlighed og ikke andet .. (min far og min mor bor tæt på hinanden) Jakob var flere gange nede for at se på bilen ..