Jeg har igennem min barndom haft utrolig mange dyr, hunde og katte som vi har elsket og desværre igen mistet.
Men da jeg var 18 flyttede jeg for mig selv og fik af min daværende kæreste en amr bulldog. Hun var den skønneste hund, jeg nogensinde har oplevet. Hun nåede desværre kun at blive 4 mdr.
En morgen lå hun og sov i sengen og min veninde sad ved siden af og nussede hende. Pludselig lavde hun nogle meget høje lyde, og vi grinede af hende, da det lignede hun drømte. Pludselig sagde min veninde: Hun sover ikke, hun har åbne øjne. Og der gik tiden helt i stå. Vi kom i en fart til dyrelægen, og hele vejen i bilen gav jeg hende hjerte massage, selvom jeg godt vidste det var for sent..
Dyrelægen sagde hun havde fået et hjertestop..
Alligevel fik jeg nogle måneder senere en anden hund. Af den grund at jeg fik af vide at hvis jeg ikke tog ham ville han blive aflivet. Og det er den bedste beslutning jeg nogensinde havde taget. Det gør ondt at miste.. Mere ondt end ord kan beskrive. Men min personlige holdning er: Hellere have elsket og mistet end slet ikke at have elsket. 
// Sara Alrø, som er stolt af at være mor til lille Filuca Nora. 
Anmeld