Personligt går jeg langt for at hjælpe mine borgere så længe at de overholder de aftaler vi laver overholder de dem ikke ja så må man være skrap men så har jeg det også sådan at de har ligesom fået chancen for selv at deltage og komme med ideer osv.
Hvad angår at tage arbejdet med hjem så synes jeg faktisk ikke jeg gør det. Selvfølgelig kan jeg godt sidde derhjemme og overveje hvad jeg skal gøre med en bestemt sag men jeg tager ikke de triste skæbner med hjem psykisk. Jeg tror det er vigtigt at man kan skilde tingene ad hvis man skal sidde med især den borgergruppe jeg sidder med for de har en alder hvor løbet tit er kørt og hovedparten af gruppen er misbrugere, psykisk syge, socialt belastede o.lign. Der er meget få der bare kortvarigt ryger op i en match 2 eller 3.
Selvfølgelig er der folk der kommer i uddannelse og arbejde men de kommer desværre tit tilbage efter nogen tid
Det er også den bedste måde at gøre det på, tror jeg. Ellers tror jeg ikke man klarer jobbet særligt længe.
Jeg synes det er fint at du skruer bissen på, hvis de ikke overholder aftaler
sådan skal det jo også være, og på den måde, viser du dem jo også vejen frem 
Men hvor kan jeg have ondt af de mennesker, der sidder fast i systemet og ikke rigtig kommer videre med deres liv 
Anmeld