Kan kalde mig selv for venindeløs.

Først vil jeg lige sige, at jeg forstår fuldt ud at du er skuffet over dine veninder, og føler dig alene! Det er heller ikke okay at dine veninder kun kan bruge dig, når de selv synes, og at det så blot er for deres egen skyld!! Det er på ingen måde okay! Har du set at der en debatter om folk der mangler veninder herinde, prøv evt at kigge der? Tingene kan vel lige så nemt udvikle sig på venskabsplan, som at folk kan date efter mails? det vel det samme Synes det kunne være fedt for dig at få en god veninde i nær område, der måske også er gravid, så i har nogle fælles ting

Men.. for det andet.. så tror jeg at det er en ret typisk måde at reagere på for dine veninder! Jeg har selv oplevet det, ikke fordi jeg er gravid, men fordi jeg flyttede sammen med min kæreste.. Jeg tror veninderne starter med at føle det du gør nu, og at de så opgiver nemt? eller.. måske prøver de også, ligesom du gør nu? man tænker bare ikke selv over det når man står på den anden side? Giver det mening? det håber jeg , og det er ikke for at forsvare dine veninder, eller gamle veninder, men måske bare en måde at se tingene fra begge sider, så man måske kan komme det i forkøbet en anden gang? Håber hvert fald du ku bruge mit svar til lidt

kram, og ind og tjek "Veninder søges "

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, udover at jeg ikke har nogen veninder at klynke til.

Jeg har lige sagt nærmest alle mine nærmeste veninder fra, så nu står jeg tilbage med kun bekendte. Alle de piger jeg troede var mine tætteste veninder har svigtet mig grænseløst.

De ringer aldrig for at høre hvordan jeg har det, eller hvordan det går med min graviditet, de ringer kun hver gang de vil snakke om hvem de nu har været sammen med, og deres problemer.

Hende jeg troede var min bedste veninde har ikke besøgt mig en eneste gang efter jeg er blevet gravid, og hun sagde at hun ville besøge mig her i oktober, og da jeg sagde at det glædede jeg mig til, men vi kunne ikke rigtig lave noget sammen fordi jeg har det så dårligt sagde hun bare "Jaja, men jeg besøger bare de andre af mine veninder fra århus om dagen og sover kun ved dig" Jeg blev målløs, og jeg blev direkte rasende. Hendes reaktion overfor jeg var blevet gravid var "du bliver en dårlig mor.. blablabla" men jeg tilgav hende, for jeg ved hun har nada selvtillid, og et dårligt liv.

Men jeg magter direkte dem ikke længere, de skriver aldrig, besøger mig aldrig, og har ikke tid hvis det ikke er fordi de vil have en med i byen, og de er kun interesseret i at jeg er der for DEM, jeg kan ikke engang snakke om babyting med dem? selv mine gamle kammerater spørger konstant ind til min graviditet og hvor meget de gerne vil se den lille når det er, og det glæder mig meget! Men at gamle kammerater spørger mere ind til ens graviditet end ens nærmeste veninder? jeg er ved at brække mig over det. Ikke fordi at jeg vil have de er fulstændig baby fikseret men de kunne godt spørger hvordan det går, istedet for hver gang vi snakkes så er det altid om dem, jeg har simpelthen været for blind.

Jeg er kun anonym fordi jeg kender en herinde som er en rigtig sladdertærske, og jeg magter ikke mere drama.

Undskyld mit lange og ugyldige indlæg, men jeg havde bare brug for at komme ud med det.

jeg har også været veninde-løs  og det tog mig lidt tid at komme oven på igen

det var faktisk først en 3måneders tid efter jeg havde født min datter at jeg i min mødregruppe mødte nogle piger/mødre som gav mig "voksen" kontakt og vi talte bare rigtig godt sammen, det gav mig mod på at gribe verden anderledes an og jeg har nu (min datter er 2 til dec) et par veninder og jeg håber at de andre jeg kender også bliver veninder med tiden

det jeg ville var nok bare at sige at nogle gange må man droppe useriøse venskaber for at kunne starte sit "voksen"liv og eller begynde forfra, så at der er plads til at det nye og fede som venter en  

jeg er i hver fald super glad for at jeg droppede de venner jeg havde en gang og super glad for at jeg kunne ændre mit syn på verden så at jeg gav plads til andre slags mennesker.

en kæmpe krammer til dig og maven  og håber at du kan finde modet i dig selv til at finde nye og gode venner

og du er rigtig velkommen til at skrive privat til mig

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, udover at jeg ikke har nogen veninder at klynke til.

Jeg har lige sagt nærmest alle mine nærmeste veninder fra, så nu står jeg tilbage med kun bekendte. Alle de piger jeg troede var mine tætteste veninder har svigtet mig grænseløst.

De ringer aldrig for at høre hvordan jeg har det, eller hvordan det går med min graviditet, de ringer kun hver gang de vil snakke om hvem de nu har været sammen med, og deres problemer.

Hende jeg troede var min bedste veninde har ikke besøgt mig en eneste gang efter jeg er blevet gravid, og hun sagde at hun ville besøge mig her i oktober, og da jeg sagde at det glædede jeg mig til, men vi kunne ikke rigtig lave noget sammen fordi jeg har det så dårligt sagde hun bare "Jaja, men jeg besøger bare de andre af mine veninder fra århus om dagen og sover kun ved dig" Jeg blev målløs, og jeg blev direkte rasende. Hendes reaktion overfor jeg var blevet gravid var "du bliver en dårlig mor.. blablabla" men jeg tilgav hende, for jeg ved hun har nada selvtillid, og et dårligt liv.

Men jeg magter direkte dem ikke længere, de skriver aldrig, besøger mig aldrig, og har ikke tid hvis det ikke er fordi de vil have en med i byen, og de er kun interesseret i at jeg er der for DEM, jeg kan ikke engang snakke om babyting med dem? selv mine gamle kammerater spørger konstant ind til min graviditet og hvor meget de gerne vil se den lille når det er, og det glæder mig meget! Men at gamle kammerater spørger mere ind til ens graviditet end ens nærmeste veninder? jeg er ved at brække mig over det. Ikke fordi at jeg vil have de er fulstændig baby fikseret men de kunne godt spørger hvordan det går, istedet for hver gang vi snakkes så er det altid om dem, jeg har simpelthen været for blind.

Jeg er kun anonym fordi jeg kender en herinde som er en rigtig sladdertærske, og jeg magter ikke mere drama.

Undskyld mit lange og ugyldige indlæg, men jeg havde bare brug for at komme ud med det.

Sådan en ting at få børn er den perfekte mulighed for at "skifte ud i vennekredsen". Man får virkelig at se hvem man overhovedet ønsker at have i sit liv - og hvem der ønsker at have et plads i dit. 

Jeg kan godt forstå at du er skuffet, men det er (selvfølgelig) muligt at finde nye venner. Jeg har heldigvis beholdt en del af min gamle vennekreds.. Men også fået en ny, hvor de har børn på samme alder, og har nu nogle at tale med om børneting :-)

en mødregruppe er en rigtig god start, når den tid kommer. Gå ind i det med et åbent sind. Derudover, så brug terminsgruppen på nettet: det er via sådan en jeg har fået flere nære venskaber fra nær og fjern..

og så lige en  til dig  

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, udover at jeg ikke har nogen veninder at klynke til.

Jeg har lige sagt nærmest alle mine nærmeste veninder fra, så nu står jeg tilbage med kun bekendte. Alle de piger jeg troede var mine tætteste veninder har svigtet mig grænseløst.

De ringer aldrig for at høre hvordan jeg har det, eller hvordan det går med min graviditet, de ringer kun hver gang de vil snakke om hvem de nu har været sammen med, og deres problemer.

Hende jeg troede var min bedste veninde har ikke besøgt mig en eneste gang efter jeg er blevet gravid, og hun sagde at hun ville besøge mig her i oktober, og da jeg sagde at det glædede jeg mig til, men vi kunne ikke rigtig lave noget sammen fordi jeg har det så dårligt sagde hun bare "Jaja, men jeg besøger bare de andre af mine veninder fra århus om dagen og sover kun ved dig" Jeg blev målløs, og jeg blev direkte rasende. Hendes reaktion overfor jeg var blevet gravid var "du bliver en dårlig mor.. blablabla" men jeg tilgav hende, for jeg ved hun har nada selvtillid, og et dårligt liv.

Men jeg magter direkte dem ikke længere, de skriver aldrig, besøger mig aldrig, og har ikke tid hvis det ikke er fordi de vil have en med i byen, og de er kun interesseret i at jeg er der for DEM, jeg kan ikke engang snakke om babyting med dem? selv mine gamle kammerater spørger konstant ind til min graviditet og hvor meget de gerne vil se den lille når det er, og det glæder mig meget! Men at gamle kammerater spørger mere ind til ens graviditet end ens nærmeste veninder? jeg er ved at brække mig over det. Ikke fordi at jeg vil have de er fulstændig baby fikseret men de kunne godt spørger hvordan det går, istedet for hver gang vi snakkes så er det altid om dem, jeg har simpelthen været for blind.

Jeg er kun anonym fordi jeg kender en herinde som er en rigtig sladdertærske, og jeg magter ikke mere drama.

Undskyld mit lange og ugyldige indlæg, men jeg havde bare brug for at komme ud med det.

det er ikke latid nemt, men i det man for børn, så mister man ofte, dem man troede var ens venner, der skal ske en ændring i ens liv, før man finder ud af hvem der er der, og hvem der ikke er desværre..

men godt du nu har fået ryddet lidt op i de venskaber, for de er ikke noget at samle på..

jeg har aldrig selv haft så mange rigtige venner, har et par stykker. men heller nogle man kan regne med end nogle der aldrig er der alligevel, mener man skal være der begge veje..

hvis du mangler en at skrive med, hved ik hvor du vor, er du altid velkommen til at skrive en privat besked