M (: skriver:
I min familie er gaveproblemet løst ved, at der er aftalt et fast beløb - og så køber mor/far selv gaven fra moster/faster/osv. til barnet. På den måde er alle tilfredse (:
Den løsning hører jeg om flere og flere, der bruger, og jeg synes, det lyder så trist. Jeg kan virkelig godt lide at købe gaver til niecer og nevøer osv., finde noget helt særligt, som lige er hende eller ham - og jeg bliver også glad og varm om hjertet, når de andre i familien har brugt tid og omtanke på at finde noget særligt til mine børn - måske noget, jeg ikke selv ville tænke på at købe til dem.
Jeg ville slet ikke føle mig som giver af en gave på den måde - kun som en, der har finansieret forældrenes køb af den. Og når forældrene tilsvarende bare finansierer mit køb af gaver til mine børn, er det for mig at se rent pengebytteri.
Savner du aldrig selv at finde en god gave til dine nevøer/niecer? Eller har du negative oplevelser med, at gaverne så ikke har været gode nok?
Anmeld