Kender I det

Man har født sit lille vidunder. Et lille skrøbeligt menneske. Hun er mit kød og blod. Jeg lærer hende at kende. Er tålmodig. Hun er afhængig af mig.. Jeg ser hende udvilke sig dag for dag og min kærlighed til dette lille menneske, vokser fra sekund til minut, fra minut til timer, fra timer til dag. Ja, min kærlighed vokser hver dag. Jeg vil behage hende, have ondt når hun har ondt, vil gøre hende glad, ønske hende det bedste, og frygte det værste, jeg vil give hende opmærksomhed, lege med hende, kysse og kramme hende, støtte hendes unikke personlighed, vil se hende smile, trøste hende når hun er ked af det, tage hende ind til mig, beskytte hende. Det er kærlighed. Kærligheden til sit barn er det største der findes. Den er kraftig, den tager mig med storm. Jeg savner hende når hun er i andres arme, og jeg savner hende når hun ligger fordybet i den søvn hun har brug for. Jeg elsker hende. Hun er det største, og det bedste der er sket i mit liv. Hun er mit ømme punkt, min svaghed. Hun er min lille pige som allerede snart bliver 3 måneder. Min lille pige, som er skabt af kærlighed

sarahb skriver:

Smukt!!
Sidder med tåre i øjnene... Rigtig flot skrevet søde...

Det er en ubeskrivelig kærlighed.
Jeg tænker tit på, se hvor meget jeg selv elsker mine forældre og hvor meget de betyder for mig.. Sådan har mine børn det også med mig.. Det er da fantastisk..!

Taak ven.

Ja det er også rigtigt. Et arabisk ordsprog siger: Har man behandlet sine forældre godt og med respekt, får man børn, der behandler en godt, har man behandlet sine forældre dårligt og respektløs, får man børn som giver en sin egen medicin tilbage at smage.