Man har født sit lille vidunder. Et lille skrøbeligt menneske. Hun er mit kød og blod. Jeg lærer hende at kende. Er tålmodig. Hun er afhængig af mig.. Jeg ser hende udvilke sig dag for dag og min kærlighed til dette lille menneske, vokser fra sekund til minut, fra minut til timer, fra timer til dag. Ja, min kærlighed vokser hver dag. Jeg vil behage hende, have ondt når hun har ondt, vil gøre hende glad, ønske hende det bedste, og frygte det værste, jeg vil give hende opmærksomhed, lege med hende, kysse og kramme hende, støtte hendes unikke personlighed, vil se hende smile, trøste hende når hun er ked af det, tage hende ind til mig, beskytte hende. Det er kærlighed. Kærligheden til sit barn er det største der findes. Den er kraftig, den tager mig med storm. Jeg savner hende når hun er i andres arme, og jeg savner hende når hun ligger fordybet i den søvn hun har brug for. Jeg elsker hende. Hun er det største, og det bedste der er sket i mit liv. Hun er mit ømme punkt, min svaghed. Hun er min lille pige som allerede snart bliver 3 måneder. Min lille pige, som er skabt af kærlighed
Anmeld