Ellingsen skriver:
Marcus var også en lille nips da han blev født.
Han er født uge 33+3 og vejede 1465g. 33% for lille.
Ved en skanning en uge før han blev født, blev han skudt til ca. 1500 gram.
Vi gik til kontrolskanninger fra omkring uge 27, fordi han var lille.
Han brugte str. 40 i starten 
Vi var til vækstscanning i fredags fordi den store pige vejede 4470, så vi skulle lige holde øje med at han ikke var lige så stor, så da hun kommer ud og siger at han faktisk er lille -22%, der blev jeg noget overrasket, selvom min intuition havde sagt det (og den har jeg så lært at stole 100% på, for den har haft ret både med at Silje var stor, at hun var en pige, at vi mistede den sidste ved en MA, at det er en dreng vi venter nu og rigtig mange andre ting) men det var jo ikke derfor vi skulle til den scanning, men det var rigtig rart at vi kom afsted. Jeg var 27+3 og han burde have vejet 1200 g ca, men vejede kun 909g, så vi skal til scanning igen om 2 uger og til en lægesamtale bagefter, så jeg glæder mig til at få snakket med lægen.
Til MD har han også været lille, men han er kommet længere ned siden MD og ligger nu aller nederst på normalskalaen, som på Rigshospitalet hedder -22 til + 22%, men hvis han følger det han har gjort indtil nu, så vil han jo komme længere ned, men jeg håber han bliver der hvor han er nu og at han ikke kommer ud for tidligt og vi skal være indlagt længe, for Silje er sensitiv og er ikke god til store omvæltninger, så det er rigeligt at der kommer en mere, hun har ikke brug for at hun også skal undvære os når han kommer.
Hendes bioting valgt i starten af min graviditet at melde ud at han ikke ville have noget med hende at gøre mere, selvom han har boet med hende de første 1½ år af hendes liv, set hende både i weekender og hverdage til hun var 3½ og havde hende fast hver anden weekend, i ferier og helligdage indtil han valgte hende fra i maj/juni måned i år 
Så lige nu har hun knap nok vænnet sig til at hun ikke skal hjem til ham mere, så hun kan ikke undvære mig på den måde alt for længe, men det at hun er hjemme, kan se mig hver dag og er tryg hos min kæreste som hun selv mener er superfar og ikke bare far, det gør jo en del, men jeg vil bare helst ikke være væk fra hende for længe i starten, men jeg håber jeg kan komme hjem hurtigt.
Hvis han ikke har brug for speciel hjælp, så kan vi heldigvis se barselshotellet og jordemoderkonsultationen fra vores altan, så måske det gør at vi ikke behøver være indlagt, men bare er åben indlagt og så tilknyttet dem derovre
