Så blev jeg alligevel enlig mor :(

Hej I Skønne :-)

Jeg har siden min gravidiet siddet og læst herinde blandt andet om par der er gået fra hinanden efter fødslen,. Og tænkt godt det ikke er mig for hvor vil det være skrækkeligt,.!
Men imorgen kommer så dagen hvor jeg flytter i 2 værelses lejlighed med min nyfødte dreng som blev født 20/7 :-(
Faderen og jeg vil stadig være i forhold sammen og han vil kunne se vores dejlige søn når som helst,. Men hold op hvor frygter jeg for det bliver super hårdt,. Jeg elsker at sidde og leje med min søn og snakke med ham,. Og jeg elsker i al taget at bruge tid med ham, men på det sidste har jeg svigtet ham lidt mht det fordi det at mig og faderen er nød til at flytte fra hinanden har fyldt så meget,. spicelt fordi dette er første gang jeg flytter i lejlighed for mig selv,.! Jeg er så frustræret over det er kommet så langt ud af vi må flytte fra hinanden,. Spicelt fordi jeg ikke kan holde tanken ud med at jeg kommer til at skulle være alene hver dag og fordi jeg frygter det vil påvirke vores søn,.!
Jeg er derudover meget jaloux anlagt (pinligt) og jeg kan ikke tænke på andet end om min kæreste vil tage andre med hjem fra byen eller begynde at date over datingsider,.! Har snakket med ham om det og han har fortalt mig at jeg ikke skal være bange for det fordi det er mig han elsker,.! Men jeg er så bange for jeg ikke kan holde min kæft om netop dette når han kommer og besøger os og når han putter ved os,. Er bange for i frusteration <- STAVES ,.- lukker noget ud som, fik du set nogle dejlige damer i byen eller fik du så noget bedre,. Og det ved jeg kommer til at ødelægge vores forhold i sidste ende,.!
Han vil komme og besøge os hver dag, men jeg ved sorgen ved ikke at se ham konstant og angsten for at miste ham vil gøre noget indeni mig alligevel,. 
Er der nogle der har været i samme situration og vil dele med mig hvad i fik dagene til at gå med om om i stolede på jeres mand når han ikke var om jer, eller er der bare nogle der vil give deres bud på hhvad jeg kan gøre nu for at få det bedst mulige ud af det ?
Sal lige siges det er hans vald vi skal flytte hvert til sidt jeg samarbejder bare fordi det er det han ønsker,. Der ligger en god grund bag han ønsker det men det er ikke noget jeg vil komme nærmer ind på,.!

Skal jeg bare være helt kold, og bare stramme balderne sammen og tude når han ikke er der, og lade være med at spørge ind til fester og til hvordan det går hjemme hos ham,.!?

Eller skal jeg spørge ind til det når jeg føler mig utryk,.!?

Håber i kan hjælpe på forhånd tak

Undskyld, det blev meget forvirende, men håber i har overskud til at læse det og fyre en kommentar (svar) afsted til mig,.!

Jeg ved overhovedt ikke hvad jeg skal svare. Men vil give dig en kæmpe

Og at være enlig mor, selvfølgelig er det hårdt, men samtidig (når man er single) er der ikke et forhold der skal plejes.
Men det skal nok gå, hvor der er vilje er der vej. Og jeg er sikker på at du nok skal klare det

onlyme skriver:

Hej I Skønne :-)

Jeg har siden min gravidiet siddet og læst herinde blandt andet om par der er gået fra hinanden efter fødslen,. Og tænkt godt det ikke er mig for hvor vil det være skrækkeligt,.!
Men imorgen kommer så dagen hvor jeg flytter i 2 værelses lejlighed med min nyfødte dreng som blev født 20/7 :-(
Faderen og jeg vil stadig være i forhold sammen og han vil kunne se vores dejlige søn når som helst,. Men hold op hvor frygter jeg for det bliver super hårdt,. Jeg elsker at sidde og leje med min søn og snakke med ham,. Og jeg elsker i al taget at bruge tid med ham, men på det sidste har jeg svigtet ham lidt mht det fordi det at mig og faderen er nød til at flytte fra hinanden har fyldt så meget,. spicelt fordi dette er første gang jeg flytter i lejlighed for mig selv,.! Jeg er så frustræret over det er kommet så langt ud af vi må flytte fra hinanden,. Spicelt fordi jeg ikke kan holde tanken ud med at jeg kommer til at skulle være alene hver dag og fordi jeg frygter det vil påvirke vores søn,.!
Jeg er derudover meget jaloux anlagt (pinligt) og jeg kan ikke tænke på andet end om min kæreste vil tage andre med hjem fra byen eller begynde at date over datingsider,.! Har snakket med ham om det og han har fortalt mig at jeg ikke skal være bange for det fordi det er mig han elsker,.! Men jeg er så bange for jeg ikke kan holde min kæft om netop dette når han kommer og besøger os og når han putter ved os,. Er bange for i frusteration <- STAVES ,.- lukker noget ud som, fik du set nogle dejlige damer i byen eller fik du så noget bedre,. Og det ved jeg kommer til at ødelægge vores forhold i sidste ende,.!
Han vil komme og besøge os hver dag, men jeg ved sorgen ved ikke at se ham konstant og angsten for at miste ham vil gøre noget indeni mig alligevel,. 
Er der nogle der har været i samme situration og vil dele med mig hvad i fik dagene til at gå med om om i stolede på jeres mand når han ikke var om jer, eller er der bare nogle der vil give deres bud på hhvad jeg kan gøre nu for at få det bedst mulige ud af det ?
Sal lige siges det er hans vald vi skal flytte hvert til sidt jeg samarbejder bare fordi det er det han ønsker,. Der ligger en god grund bag han ønsker det men det er ikke noget jeg vil komme nærmer ind på,.!

Skal jeg bare være helt kold, og bare stramme balderne sammen og tude når han ikke er der, og lade være med at spørge ind til fester og til hvordan det går hjemme hos ham,.!?

Eller skal jeg spørge ind til det når jeg føler mig utryk,.!?

Håber i kan hjælpe på forhånd tak

 

Undskyld, det blev meget forvirende, men håber i har overskud til at læse det og fyre en kommentar (svar) afsted til mig,.!

Undksyld hvis jeg er lidt langsom, men kan ikke helt finde ud af om i stadig er sammen selvom at i flytter fra hinanden eller om i er gået fra hinanden??

Cilas skriver:

Jeg ved overhovedt ikke hvad jeg skal svare. Men vil give dig en kæmpe

Og at være enlig mor, selvfølgelig er det hårdt, men samtidig (når man er single) er der ikke et forhold der skal plejes.
Men det skal nok gå, hvor der er vilje er der vej. Og jeg er sikker på at du nok skal klare det

Mig og faderen er stadig sammen, og det er sådan vi ønsker det,.! Men jeg er sikker på det bliver enormt hårdt for jeghar aldrig været fra ham i mere end en dag, så jeg tror min savn vil være enorm til ham,-! <-- vi har altid haft det bedst sammen,.
men nu har vi været ude for noget jeg ikke vil komme længer ind på som har gjordt dette,.!
Det er derfor jeg tror det bliver så svært, med savnen til ham og angsten for at nmiste ham helt dt er hårdt at tænke på,. Sidder til tåre bare af at tænke på at imorgen flytter jeg altså,.
Mht vores barn, arbejder han nat og er kun oppe 4-5 timer om dagen normalt så plejer at have ham selv det meste af dagen, så er ikke fordi jeg tror det bliver svært at være alene med ham, men jeg er bange for at komme til at gå rundt og være meget påvirket af jeg savner hans far og pga angsten for om han skulle væe sammen med andre eller være på dating noget på nettet til måske ikke at være 100% tilstæde for ham,. Og det ville være så frygteligt,.!
Derudover er jeg bange for at miste faderen helt fordi det er noget jeg har gjort som har gjordt at han ikke føler han kan bo sammen med mig mere, og jeg vil så gerne vi forbliver i samme lejlighed, er bange for at tigge for meget om at måtte flytte tilbage eller sige for mange dumme ting mht ikke at stole på han ikke ser efter andre damer,.!
Syntes virkelig det hele ser så sort ud lige pt,.!
Havde ltid sagt at det ikke ville ske for mig, at min familie ville blive en kerne familie,. Og det er så hårdt pludselig at se det andet i øjnene,.!

MSM skriver:

Undksyld hvis jeg er lidt langsom, men kan ikke helt finde ud af om i stadig er sammen selvom at i flytter fra hinanden eller om i er gået fra hinanden??

Nej det er også meget rodet,. har det med at skrive lidt i gåder og skrive lige hvad jeg har i tankerne når jeg er frus, Men jo vi er stadig sammen men vi flytter fra hinanden,.!

min kæreste og jeg er i samme dilemme pt, som i er..

onlyme skriver:

Nej det er også meget rodet,. har det med at skrive lidt i gåder og skrive lige hvad jeg har i tankerne når jeg er frus, Men jo vi er stadig sammen men vi flytter fra hinanden,.!

Ok, så er jeg med

Ka godt forstå dine bekymriger og frustrationer og det bliver sikkert også en lidt svær tid. Men håber i kan få det bedste ud af jeres beslutning om at flytte fra hinande..

Har selv været utrolig jaluox og har ødelagt to forhold af den grund. Så mit bedste råd vil være at du forsøger at arbejde meget med din jalousi.. For hvis i stadig er sammen selvom i bor hver for sig så kan du kun gå ud fra at han holder sig fra andre piger.

Vil give dig et kæmpe  og håber rigtig meget for jer at i får det til at fungere og at du snart bliver glad igen.

tror det er meget normalt at føle afsavn når man ikke bor sammen og er bange for at det så skal gå helt i stykker, men dertil skal så siges, at jeg syntes du gør klogest i at lægge din jalousi væk ihvertfald i mens han er ved jeg for det kan være altødelæggende især hvis det er at i arbejde på at skal bo sammen på et senere tidspunkt. syntes du skal nyde tiden med din søn og glæde dig over de små ting som sker hverdag med din søn... han kan mærke når du er ked af det, snak med nogle veninder og familie om dine fustreretioner og spørg til hvordan det går med din kæreste arbejde og nyd de timer i er samme som familie... Håber at det kan bruges til lidt... 

onlyme skriver:

Mig og faderen er stadig sammen, og det er sådan vi ønsker det,.! Men jeg er sikker på det bliver enormt hårdt for jeghar aldrig været fra ham i mere end en dag, så jeg tror min savn vil være enorm til ham,-! <-- vi har altid haft det bedst sammen,.
men nu har vi været ude for noget jeg ikke vil komme længer ind på som har gjordt dette,.!
Det er derfor jeg tror det bliver så svært, med savnen til ham og angsten for at nmiste ham helt dt er hårdt at tænke på,. Sidder til tåre bare af at tænke på at imorgen flytter jeg altså,.
Mht vores barn, arbejder han nat og er kun oppe 4-5 timer om dagen normalt så plejer at have ham selv det meste af dagen, så er ikke fordi jeg tror det bliver svært at være alene med ham, men jeg er bange for at komme til at gå rundt og være meget påvirket af jeg savner hans far og pga angsten for om han skulle væe sammen med andre eller være på dating noget på nettet til måske ikke at være 100% tilstæde for ham,. Og det ville være så frygteligt,.!
Derudover er jeg bange for at miste faderen helt fordi det er noget jeg har gjort som har gjordt at han ikke føler han kan bo sammen med mig mere, og jeg vil så gerne vi forbliver i samme lejlighed, er bange for at tigge for meget om at måtte flytte tilbage eller sige for mange dumme ting mht ikke at stole på han ikke ser efter andre damer,.!
Syntes virkelig det hele ser så sort ud lige pt,.!
Havde ltid sagt at det ikke ville ske for mig, at min familie ville blive en kerne familie,. Og det er så hårdt pludselig at se det andet i øjnene,.!

Ja okay, det kan jeg godt forstå.
Jeg helt paff, ved ikke hvad jeg skal skrive. Det er forfærdeligt.