Er du bange for døden?

Jeg er ikk bange for at dø....

Men jeg er bange for, dem jeg holder af dør. eller dem jeg efterlader skulle opleve smerte ved min død...

Jeg er ikke bange for selv at dø. Overhovedet.

Men jeg er bange for at miste dem jeg elsker højest til en for tidlig død.. Jeg hader tanken om at skulle miste min mand og skulle leve uden ham. Den tanke har indimellem fået mig til at fælle tårer. 

Ja det er jeg desværre... og det er jeg af en meget egoistisk årsag ... Mine børn skal ikke leve uden mig... - Kan ikke klare tanken om døden og får kvalme bare af at tænke på det...

Puha et grimt emne

Jeg er meget bange for at dø.. 

Eller hvertfald at brænde ihjel eller drukne døden..  

Det har jeg faktisk angst for.. Kan ligge og tænke om aftenen om jeg nu har husket at slukke alt.. Og bare jeg lugter det mindste røg, så går jeg i panik..

Næ - det kommer til at ske ligemeget hvad Men jeg er bange for at gå glip af noget, så jeg håber da det ikke sker før jeg er 80

Nej, jeg er ikke bange for døden. Jeg er bange for at dø sammen med min kæreste, for jeg kan ikke forestille mig nogen i den her verden jeg ville overlade min datter til... Syntes ikke der er nogen som er gode nok, som kan elske hende så højt som vi gør, og jeg er bange for at dem som så får hende får biologiske børn efter det, og elsker dem mere end de elsker mit guld.

Nej jeg er ikke bange for døden, jeg er bange for hvad konsekvensen af min død ville have for lillepigen 

Nej, jeg er ikke bange for døden, jeg er mere bange for tanken om at der er så mange man efterlader . og er bange for ikke at nå alt det jeg gerne vil nå. 

Jeg er overbevist om at når man dør, så er det slut. 

også derfor jeg mener at det er så vigtigt at man nu lever det liv man har, imens man har det, man får ikke en "do over". 

Nej, jeg er ikke bange for døden. Jeg er kun bange for eventuel smerte i forbindelse med døden.

Jeg tror fuldt og fast på reinkarnation, så for mig går livet videre.

Det er rigtig spændende at læse alle jeres svar

Jeg selv er lidt blandet, nogle gange er jeg VILDT bange for døden, men ja især nok at miste nogen - og det at min søn mister sin mor, mine forældre deres datter osv. Pyha det er det værste! Jeg tror på at man "lever videre" et eller andet sted... Det skal jeg næsten tro på for at "trøste" mig selv

Men i hverdagen tænker jeg heldigvis ikke så meget over det.. Men hører jeg en ambulance fx tænker jeg tit "Fuck, håber ikke det er nogen jeg kender/min familie"....