Aktiv dødshjælp - For eller imod??

Jeg har set mange mennesker der har kæmpet og haft det ondt inden de døde, og jeg kan godt forstå at så mange er for aktiv dødshjelp. Passiv og indirekte dødshjelp udføres daglig på danske hospitaler, og det synes jeg er ok. Man giver ikke livsforlængende behandling til en patient der ikke ønsker det. Men jeg synes det er et stort sprang fra at stoppe behandling til at give en dødsdose. Så jeg er mod aktiv dødshjælp, og det er nok på grunn af mit religiøse livssyn. Det ligger bare meget gunnlæggende i mig at man ikke skal tage andre menneskers liv -selv om det er patientens ønske. Det er meget etisk kompliseret synes jeg.. 
Man kan give den syge en verdig afslutning på livet ved at sørge for god smertelindring og kærlig pleje.

lotchen skriver:

Vil sige at jeg nærmere er for AKTIV HJÆLP I DØDEN - dvs. at hjælpe den uhelbredeligt syge og døende til at komme igennem den sidste tid på en god og værdig måde. Der er så mange, der har dårlige forløb hvor der kunne have været gjort en masse godt. Jeg ønsker mig flere hospices i Danmark, en lettere tilgængelighed til dem samt at hjemmeplejen og hospitalerne bliver meget, meget bedre til at håndtere de utallige problemstillinger der er i den terminale fase. Hvis alt dette blev gjort meget bedre, tror jeg faktisk at ønsket om aktiv dødshjælp ikke ville være stort.

Enig!!

Jeg er også imod aktiv dødshjælp, altså at hjælpe folk til at begå selvmord.

Jeg tror der er rigtige mange gamle mennesker rundt omkring, som føler sig ivejen, til overs, til besvær, og så er det en besnærende tanke: Jamen jeg kunne jo også bare bede om aktiv dødshjælp, så jeg ikke var til så meget besvær.

Lige som de færreste kvinder er 'klar' til at føde når de står med en positiv graviditetstest i hånden, så bliver de fleste kvinder klar. Når man når til uge 40 så ønsker man  bare så inderligt at det barn snart kommer ud, og man er mentalt klar til at føde. De kvinder der har født for tidligt, taler ofte om at de 'slet ikke var klar' til at føde, og de mentalt ikke var med og indstillet på at det var nu, det skulle være.

På sammen måde med døden. Det er en proces, vi skal gøres klar til. Det er skrækkeligt når nogen ligger og lider, og måske lider længe, men NÅR døden så indtræffer, så er det også en kæmpe lettelse, både for de pårørende og for vedkkommende selv. Man bliver stadig ude af den, fyldt op med sorg og savn, men man kan stadig have en følelse af lettelse. 'Det var godt hun endlig fik fred!'

Mange mennesker er bange for at død, også dem som ønsker, at det bare snart skulle være overstået, og for dem tror jeg processen med at 'blive klar' er endnu vigitigere!

Fenja09 skriver:

Ok så har jeg læst dit indlæg for hurtig

Det kan jo ske for os alle sammen