Mobning

Det er alle vegne... Iblandt born og hos voksne.. paa job.. i bornehaven.. ja ogsaa herinde paa baby.dk. det er en aeldgammel lidelse ikke? Mennesker har altid lidt af mobning?
Hvordan skulle skoler og laerere og foraeldre kunne stoppe mobning hos deres born saa de kan faa en sund opvaekst, naar os voksne alligevel ikke kan finde ud af det? Det gaar jo liiige tilbage til den med paedagogikken: At vaere rolle model for sine born.

Boern ser op til voksne bevidst og ubevidst som dem der gor det 'rigtige'. det fortaeller alle paa paedagog seminariet og hvor mange voksne foler de ved meget mere end de egentlig ved?

Desvaere er det bevist at mobning haemmer borns udvikling og praeger dem senere hen. Paa overfladen er alle voksne politisk korrekte og imod mobning. Alligevel ser man den over alt. Ogsaa hos foraeldre.. Trist ik?

Det er frygteligt... bare tanken om hvis mine børn bliver mobbet en dag eller mobbede et andet barn, gør mig ked af det....

Gør virkelig meget ud af at lære mine børn hvor forkert det er... og at man virkelig skal passe på ikke at hoppe med på vognen når andre mobber...

Knus fra Pia, som heldigvis aldrig er blevet mobbet og heller ikke har været med til at mobbe...

Jeg er selv blevet mobbet meget slemt som barn, og har virkelig forsøgt at lære mine drenge at være "rummelige" overfor andre mennesker, men så sad min 15 årige usikre dreng og fortalte om en dreng de på efterskolen mobber med hens overvægt En anden kan han ikke lide fordi, de andre ikke kan, æv altså blev sgu så skuffet over ham.

Jeg synes det er skræmmende at selv voksne mennesker mobber hinanden, på arbejde, her på baby og lignende sider, på facebook, i byen osv osv osv, det er jo overalt...... Det er simpelthend til at få det dårligt af.. : "så du lige hendes tøj" , "altså hvor er hendes nye hår grimt" , "hun duer da slet ikke til noget" , osv osv, det er forfærdeligt...

Jeg er en af de mennesker der aldrig har forstået hvorfor det er så svært at sige sandheden... Hvis nogen er dumme ved mig eller siger underlige ting om mig har jeg det bedst med at få en snak med dem / den person / personer der siger det... Istedet for alt det andet "baby" halløj...

Knus fra Camilla, som går ind for sandheden....

Hellere såres af sandheden end glædes med løgne...

MorCamilla skriver:

Jeg synes det er skræmmende at selv voksne mennesker mobber hinanden, på arbejde, her på baby og lignende sider, på facebook, i byen osv osv osv, det er jo overalt...... Det er simpelthend til at få det dårligt af.. : "så du lige hendes tøj" , "altså hvor er hendes nye hår grimt" , "hun duer da slet ikke til noget" , osv osv, det er forfærdeligt...

Jeg er en af de mennesker der aldrig har forstået hvorfor det er så svært at sige sandheden... Hvis nogen er dumme ved mig eller siger underlige ting om mig har jeg det bedst med at få en snak med dem / den person / personer der siger det... Istedet for alt det andet "baby" halløj...

Knus fra Camilla, som går ind for sandheden....

Hellere såres af sandheden end glædes med løgne...

Men man skal vel ikke holde af alle og gør man det ikke,hvorfor så sige det??
Jeg elsker ikke alle mennesker og har ikke et behov for det eller som mål at gøre det og det samme skal mine børn bestemt heller ikke...nogen kan man bedre med end andre og det er vel ok og béstemt ikke mobning i min verden....børn skal vel også lære at forholde sig til det faktum at alle ikke kan lide dem og at det ikke er noget de skal blive kede af, men bare acceptere og lære at forholde sig til.
Knus Eva...som aldrig har oplevet mobning...

Mobning er noget som man aldrig slipper af med. Bl.a. fordi det ikke er nemt at definere. Er det når men opfatter det som mobning, selvom det ikke er ment sådan? Eller hvad med når men siger noget med overlæg og det ikke opfattes som mobning af "modtageren"? Og hvor ligger forskellen i drilleri og mobning?

Selvfølgelig skal jeg som mor lære mit barn at man ikke mobber, men han skal altså også lære at det er ok at sige sin mening.

Håber der er sammenhæng i det jeg skriver, for jeg er en smule træt

Eva skriver:



Men man skal vel ikke holde af alle og gør man det ikke,hvorfor så sige det??
Jeg elsker ikke alle mennesker og har ikke et behov for det eller som mål at gøre det og det samme skal mine børn bestemt heller ikke...nogen kan man bedre med end andre og det er vel ok og béstemt ikke mobning i min verden....børn skal vel også lære at forholde sig til det faktum at alle ikke kan lide dem og at det ikke er noget de skal blive kede af, men bare acceptere og lære at forholde sig til.
Knus Eva...som aldrig har oplevet mobning...

Jeg mener nu at ikke at kunne lide nogen og mobning er to forskellige ting

Jeanne skriver:

Mobning er noget som man aldrig slipper af med. Bl.a. fordi det ikke er nemt at definere. Er det når men opfatter det som mobning, selvom det ikke er ment sådan? Eller hvad med når men siger noget med overlæg og det ikke opfattes som mobning af "modtageren"? Og hvor ligger forskellen i drilleri og mobning?

Selvfølgelig skal jeg som mor lære mit barn at man ikke mobber, men han skal altså også lære at det er ok at sige sin mening.

Håber der er sammenhæng i det jeg skriver, for jeg er en smule træt

saadan som jeg ser det er forskellen mellem drilleri og mobning er ganske enkelt , om man driller af godhed eller af ondskab. Dvs hvis man driller for at svine en anden person til eller for at saare en anden person. Saa synes jeg der er tale om mobning.

Eva skriver:



Men man skal vel ikke holde af alle og gør man det ikke,hvorfor så sige det??
Jeg elsker ikke alle mennesker og har ikke et behov for det eller som mål at gøre det og det samme skal mine børn bestemt heller ikke...nogen kan man bedre med end andre og det er vel ok og béstemt ikke mobning i min verden....børn skal vel også lære at forholde sig til det faktum at alle ikke kan lide dem og at det ikke er noget de skal blive kede af, men bare acceptere og lære at forholde sig til.
Knus Eva...som aldrig har oplevet mobning...

Jeg kan godt følge hvad du mener.. og se at det har jeg skrevet måske står lidt uklart... Jeg er til dels enig med dig. Jeg holder heller ikke af alle mennesker, men dem jeg ikke bryder mig om, har jeg ikke noget behov for at snakke om til andre.. Hvis en af de mennesker jeg ikke kan li spørger mig, vil jeg svare ærligt på det, i stedet for at snakke grimt om dem når de ikke er der..

Jeg bryder mig naturligvis heller ikke om mobning.
Selv blev jeg mobbet/holdt udenfor fordi min mor meget strengt beordrede mig til at værne om de svage. Gang på gang endte jeg op med at sove på værelse med klassens 2 "nørder" (og ja de blev mobbet af de andre) når vi skulle på lejrskole og lignende, fordi ingen andre ville have noget med dem at gøre. Det var til tider lidt surt, men af en eller anden mærkelig grund har jeg faktisk aldrig fortrudt det, bare dét at se glæden i deres øjne over at nogen "gad" dem var belønning nok i sig selv.
Jeg vil dog ikke forsøge at pålægge mine drenge det samme men vil forsøge at opdrage dem til at være nogle anstændige mennesker overfor andre, ligesom jeg selv forsøger at være det.