Hvad skal jeg gøre..

Hej pigerDet går ikke så godt, mellem kæresten og jeg.. det har det faktisk ikke gjort længe.. 

Her den anden dag, spurgte han om vi ikke skulle sælge huset, det sagde han bare ud i den blå luft.. Vores datter havde lige været syg og magtede virkelig ikke at skulle til at snakke om sådan noget, så spurgte jeg ham om han ikke ville være sammen med mig mere, så sagde han nej.. Om aften sagde han, at han ikke var lykkelig sammen med mig, er virkelig træt af at få smidt sådan noget i hovedet hele tiden.. Han er skide sur altid og når jeg spørger ham om noget, svarer han ikke altid.. 

Idag var han også sur, så sprgte jeg ham hvad der var galt.. Så sagde han.. Du irriterer mig!! Øhh.. okay hvad har jeg gjort og det svarer han så heller ikke på, så vil jeg lige gå ind i soveværelset for at slukke lyset, så siger han du kan bare tage en neger ude på arbejde.. Valgte så ikke at høre det, så sagde at jeg ikke hørte hvad han sagde og sagde at det var barnligt sagt.. 

Vi dyrker ikke særlig tit sex os fordi at jeg ikke har lyst, når han er sådan i mod mig..  Har også stadig ondt forneden, efter vores datter kom til verden.. hvad skal jeg gøre?? Jeg har mest lyst til at være alene med min datter.. 

Nogle gange når vi har været uvenner, bliver vores skænderier så voldsomme, at vi kommer op at slås og han smadre alle mine ting.. Jeg er bange for at vores datter kommer til at opleve det her, jeg vil ikke byde hende det hun skal have et godt liv og hun skal ikke opleve sådan nogle ting..

Han siger også at jeg er en so og kælling.. osv.. når han bliver sur.. Jeg magter ingenting mere, får intet hjælp der hjemme og vores have ser forfærdelig ud..

Anonym skriver:

Hej pigerDet går ikke så godt, mellem kæresten og jeg.. det har det faktisk ikke gjort længe.. 

Her den anden dag, spurgte han om vi ikke skulle sælge huset, det sagde han bare ud i den blå luft.. Vores datter havde lige været syg og magtede virkelig ikke at skulle til at snakke om sådan noget, så spurgte jeg ham om han ikke ville være sammen med mig mere, så sagde han nej.. Om aften sagde han, at han ikke var lykkelig sammen med mig, er virkelig træt af at få smidt sådan noget i hovedet hele tiden.. Han er skide sur altid og når jeg spørger ham om noget, svarer han ikke altid.. 

Idag var han også sur, så sprgte jeg ham hvad der var galt.. Så sagde han.. Du irriterer mig!! Øhh.. okay hvad har jeg gjort og det svarer han så heller ikke på, så vil jeg lige gå ind i soveværelset for at slukke lyset, så siger han du kan bare tage en neger ude på arbejde.. Valgte så ikke at høre det, så sagde at jeg ikke hørte hvad han sagde og sagde at det var barnligt sagt.. 

Vi dyrker ikke særlig tit sex os fordi at jeg ikke har lyst, når han er sådan i mod mig..  Har også stadig ondt forneden, efter vores datter kom til verden.. hvad skal jeg gøre?? Jeg har mest lyst til at være alene med min datter.. 

Nogle gange når vi har været uvenner, bliver vores skænderier så voldsomme, at vi kommer op at slås og han smadre alle mine ting.. Jeg er bange for at vores datter kommer til at opleve det her, jeg vil ikke byde hende det hun skal have et godt liv og hun skal ikke opleve sådan nogle ting..

Han siger også at jeg er en so og kælling.. osv.. når han bliver sur.. Jeg magter ingenting mere, får intet hjælp der hjemme og vores have ser forfærdelig ud..

Uanset hvor dårligt man har det sammen, så skal man bære respekt for hinanden.

At han bruger vold og ødelægger dine ting, kalder dig skældsord osv., er bare slet ikke okay. Jeg ved det er svært, men det skal man ikke leve i.

Det lyder virkelig ikk særlig rart!

Jeg var gået fra ham.. Lige på stedet..

Hvor er han dog en idiot! Ja undskyld.. Men det sys jeg..

FLYT!!!!

jeg kan ikke sige så meget andet han siger han ikke gider jer mere han vil af med huset kalder dig alt muligt og i har det vist pænt træls sammen jeg tænker virkelig på jeres barn i dette tilfælde tænk jer om så det ikke går ud over hende selv om det kan jo ikke undgåes..

 

camillakrath skriver:

Uanset hvor dårligt man har det sammen, så skal man bære respekt for hinanden.

At han bruger vold og ødelægger dine ting, kalder dig skældsord osv., er bare slet ikke okay. Jeg ved det er svært, men det skal man ikke leve i.

jeg ved bare ikke hvor jeg står.. Vi arbejder på samme arbejdsplads og det er virkelig nederen! kan man få masser af hjlp som enlig mor.. osv

Anonym skriver:

jeg ved bare ikke hvor jeg står.. Vi arbejder på samme arbejdsplads og det er virkelig nederen! kan man få masser af hjlp som enlig mor.. osv

Der er hjælp at få. Der ligger krisecentre rundt i landet, som du kan kontakte. De kan hjælpe og rådgive dig.

Du skal virkelig passe på dig selv

camillakrath skriver:

Der er hjælp at få. Der ligger krisecentre rundt i landet, som du kan kontakte. De kan hjælpe og rådgive dig.

Du skal virkelig passe på dig selv

Tak.. men det er nu ikke sådan at han banker mig.. Men vores skænderier kan godt blive ret vildsomme nogle gange.. men jeg holder alting inde i mig selv, for er nødtil at være glad sammen med min datter.. Hvad med alle mine ting? kan han bare tage dem fra mig? vi har et hus sammen.. 

For mig lyder det til at han måske har en depration, min kæreste var på samme måde over for mig, men inderst inde ønskede han og blive ved mig og elske mig, til sidst blev jeg træt af aldrig og vide hvad han mente så sagde jeg stop og sage til ham at hvis han ikke gik til lægen med sine humørsvingninger ville jeg gå fra ham og tage vores søn med det tog lidt tid før han tog sig sammen men da jeg sagde jeg ringede og ville sige det tik hans læge tog han alligevel selv telefonen og gjorde selv. Nogle gange gan man have en så dyp en depration at man ikke selv opdager hvordan man er over for andre(har selv prøvet det) så måske skulle du prøve og snakke med ham ón det og hvis ikke det hjælper så snak med sundhedplejersken eller en læge de kan nok komme med råd til hvad du kan køre. Jeres datter mærker hvis der er en trykket stemning mellem mor og far og det kan faktisk påvirke hende mere end man lige regner med

Tullemuzz skriver:

For mig lyder det til at han måske har en depration, min kæreste var på samme måde over for mig, men inderst inde ønskede han og blive ved mig og elske mig, til sidst blev jeg træt af aldrig og vide hvad han mente så sagde jeg stop og sage til ham at hvis han ikke gik til lægen med sine humørsvingninger ville jeg gå fra ham og tage vores søn med det tog lidt tid før han tog sig sammen men da jeg sagde jeg ringede og ville sige det tik hans læge tog han alligevel selv telefonen og gjorde selv. Nogle gange gan man have en så dyp en depration at man ikke selv opdager hvordan man er over for andre(har selv prøvet det) så måske skulle du prøve og snakke med ham ón det og hvis ikke det hjælper så snak med sundhedplejersken eller en læge de kan nok komme med råd til hvad du kan køre. Jeres datter mærker hvis der er en trykket stemning mellem mor og far og det kan faktisk påvirke hende mere end man lige regner med

han siger også til mig jeg er depri... men tror at det er fordi han ikke får noget på den dumme.. for når han får noget, så er han glad i 2 dage.. Spørger ham også hvad han er depri over, men han svarer mig ikke.. Jeg er selv depri og har væretdet siden jeg fødte vores datter, men det er han ligeglad med og det hjælper ikke ligefrem på humøret,n år han sviner mig konstant..

Forstår det godt, jeg har heller ikke haft den samme lyst til sex efter jeg fik vores søn, og nu venter jeg igen til trods for det (34+4) men forslår at du måske snakker med sundhedplejerske, regner med at jeres lille pige er jeres eneste barn, kan være den nye tilværelse har overvældet ham en smule uden han selv tænker over det og giver dig skylden( første gang vi havde sex efter fødslen var ca 10uger efter fordi jeg havde ondt og min livmor ikke ville trække sig sammen)