Førtidspension..

Znuzke skriver:

Af ren nysgerrighed - hvem er det der skal flette næbbet? Dem som ikke er positive eller dem som ikke er på pension?

Øhm det er dem jeg har mødt der har udtalt sig om min pension, selvom de ikke ved noget som helst om mig. Så ingen grund til at blive provokeret.

JJH skriver:

Hejsa.

 Du skal tænke på at idag er en førtidspension ikke nødvendigvis endelig, så der er ingen skam i at tage den. når du kommer på FP vil det blive lettere for dig at koncentrere dig om de ting du går og døjer med, da dit økonomiske grundlag er sikret.

Dette kan give dig nogle fordele i forhold til at komme i bedring.

Hvis du så om 5 år siger nu er jeg klar til et flex job, så bevilliger kommunen gerne det.

Hvis kommunen er rådgivet dig til førtidspension, syntes jeg du skal overveje det. Du kan ALTID komme tilbage til arbejdsmarkedet og har altid mulighed for at komme med i nogle social grupper, så du kommer ikke til at sidde og kede dig.

Håber du finder en løsning der passer til dig.

Knus 

Moster Lagkage skriver:

hmm min holdning, er om man ikke altid kan biddrage med lidt til samfundet. om man ikke kan arbejde bare to timer om dagen. hvis man i sin fritid kan holde til at lave ting man sælger, jamen så kan man vel også holde til at arbejde bare lidt. jeg er imod at flere og flere bare hopper på førtidspension, for man skal altså være meget syg/dårlig før man ikke kan arbejde. og jeg har arbejdet med folk der var udviklingshæmmet, et sted hvor de arbejdede, og når rigtige dårlige mennesker som dem kan biddrage med lidt, så vil jeg næsten vove den påstand at alle kan.

kende også flere eksempler på folk der snyder systemet, så tænker det heller ikke må være et mål at hoppe i den kategori.

Stjernestoev skriver:

Man kan godt få det pga. psykiske sygdomme.
Altså nu snakker jeg ikke en vinterdeppresion, men sygdomme der gør at jeg får medicin, og har samtaler flere gange om ugen. Og det har stået på i flere år.

Nu ved jeg af gode grunde ikke hvad du fejler, men kan fortælle om mine erfaringer.

Jeg startede med at blive deprimeret i 13-14 års alderen. Det blev først opdaget da jeg var 23. Herefter gik jeg til flere psykiatere, var indlagt på et psykoterapeutisk center og fik medicin igennem ca 5 års tid.

Igennem de 5 år havde jeg flere jobs (jobprøvning igennem kommunen) og startede også på 1 uddannelse. Intet af det holdt i mere end et par måneder og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville komme videre.

Den dag i dag har jeg taget en uddannelse, været i samme job i 3 år og er blevet mor

Hvis pension er den eneste vej frem, er det da det du skal søge, men synes det skal være din sidste udvej.

Laulund87 skriver:

Øhm det er dem jeg har mødt der har udtalt sig om min pension, selvom de ikke ved noget som helst om mig. Så ingen grund til at blive provokeret.

Jeg læste det bare som om du mente sådan rent generelt, og ikke kun dem der kommenterede din personlige sag

Jeg er da ikke kun negativ over at nogle har fået/søgt, hvor jeg slet ikke kunne forstå grunden,  jeg er også negativ over nogle som har fået afslag selv om det åbenlyst er den eneste løsning der er værdig for dem.

Jeg tror desværre også der er forskel på tingene fra kommune til kommune, nogle kommuner er det lettere at få det tilkendt i, end andre, og det vel ikke smart med denne forskel vel ?

Znuzke skriver:

Jeg læste det bare som om du mente sådan rent generelt, og ikke kun dem der kommenterede din personlige sag

Jeg er da ikke kun negativ over at nogle har fået/søgt, hvor jeg slet ikke kunne forstå grunden,  jeg er også negativ over nogle som har fået afslag selv om det åbenlyst er den eneste løsning der er værdig for dem.

Nå okay, men nej det var slet ikke det jeg mente.

Dem der prøver at få pension "fordi de ikke lige gider arbejde eller det er lidt hårdt at stå op om morgenen", de burde have slag for de gør det så meget sværere for dem der har brug for den pension.

Så jeg kan godt forstå det er svært at få. Det tog mig to år at få fleksjob, hvilket jeg ikke kunne klare, og derefter 6 måneder at få pension. Det er ikke sjovt, men nødvendigt for at si de useriøse fra.

Laulund87 skriver:

Nå okay, men nej det var slet ikke det jeg mente.

Dem der prøver at få pension "fordi de ikke lige gider arbejde eller det er lidt hårdt at stå op om morgenen", de burde have slag for de gør det så meget sværere for dem der har brug for den pension.

Så jeg kan godt forstå det er svært at få. Det tog mig to år at få fleksjob, hvilket jeg ikke kunne klare, og derefter 6 måneder at få pension. Det er ikke sjovt, men nødvendigt for at si de useriøse fra.

Jeg er jo selv bonusmor til en dreng med infantil autisme og generel mental retardering. Han har siden han var 4 år gået i specialbørnehave, specialskole, haft aflastning, musikterapi, ergoterapi, aflastning osv osv. Han er godkendt til den særlige STU udd. og går på en autismeskole. Alligevel tog det også os ca. 4-5 mdr. af få en førtidspension til ham. Han skulle igennem en masse ekstra undersøgelser og speciallægebesøg. Så jeg kender godt kampen. Og jeg kender også en som tabte kampen, hvilket jeg synes er en god ting, men jeg kender desværre også en som tabte kampen som har et elendigt liv pga. manglende førtidspension.

Jeg har ikke nogen overordnet generel holdning til førtidspension for unge. 

Jeg stoler på at de mennesker som får det tildelt har en særdeles god grund til at få det - det er om at se subjektivt på hver enkelt sag/person. 

Jeg kender selv en som fik førtidspension i en ung alder. Hun var 22-23 år da jeg mødte hende og var bevilliget til det. Men pga hun havde et ønske om en uddannelse og senere arbejde indenfor feltet, så måtte hun så få revilidering i stedet for. Men stadigvæk måtte hun have førtidspensionen, hvis hun ikke kunne klare det.

HUn måtte droppe ud af den uddannelse hvor jeg mødte hende - pga sygdom - men hun har siden taget en anden uddannelse, og fundet sin vej i livet, og hun er tilbage på arbejdsmarkedet. Ved dog ikke om det er flexjob, men tror det ikke..

EN lille historie fra det virkelige liv.
Undersøg mulighederne for at vende tilbage til arbejdslivet - hvis du endelig skulle blive erklæret rask. Men det lyder ret slemt, siden kommunen har anbefalet dig førtidspension!

Stjernestoev skriver:

Nu har jeg længe gået, og overvejet at søge om førtidspension, og kommunen har anbefalet mig det. Jeg er begyndt at tvivle på om jeg nogensinde har energi og overskud til at komme videre i livet. Jeg har bare svært ved at acceptere, at en førtidspension, muligvis er løsningen på det hele.

Hvad er jeres holdning til unge der får førtidspension pga. psykiske sygdomme?

Jeg tænker at der skal ro på.

Men også at det var bedre hvis man kunne få et "helle" nogle år,og så skulle det vurderes igen.

Tingene kan ændre sig ,der kan komme bedre medicin osv-Og så er det godt at kunne komme igang med udd/arbejde igen.

Men ingen tvivl om at det er svært at stå i din situation,og håber du i det mindste kan få lidt ro ,sådan du bedre kan takle din sygdom.