En forsonende tanke: Jeg kender alt til at ærgre mig over valgresultater og grue for fremtiden - sådan har jeg følt det hver gang, rød blok har tabt. Men jeg har også forsøgt at finde noget at glæde mig over trods nederlaget.
Kan vi som kvinder i det mindste ikke finde sammen i en eller anden form for glæde over, at Danmark - næsten 100 år efter, at kvinderne fik stemmeret - nu får en kvindelig statsminister? - Jeg forventer ikke, I skal lade jublen over dette fortrænge jeres ærgrelse - heller ikke, at I skal mene, Helle T. er den rette til at blive den første kvinde på posten - men rent symbolsk, kan det så ikke skabe bare LIDT kvindelig glæde, at det overhovedet er muligt? For få generationer siden var det ren utopi...
Anmeld