Bestemmer han for meget??

Har en knægt på 2 år, og kan simpelthen ikke finde ud af om vi sætter grænser nok for ham. Begge forældre (os) er blevet opdraget temmelig frit, og har haft fantastiske barndomme.

Han får lov til temmelig meget vores dreng. Der er visse ting vi selvfølgelig ikke accepterer som fx at slå, bide, kaste med tingene osv. Og samtidig må han ikke pille ved fjernsyn, vaser, pynteting osv. hvilket han (langt de fleste gange) accepterer..¨

men sådan noget som at rode i skuffer fx, det siger vi ikke noget til. Altså de skuffer hvor der bare er gryder, lys, servietter, dvdér osv. i - ting der ikke lige sådan går i stykker. - Men han skal selv hjælpe med  at rydde op bagefter. Er det forkert at lade ham gøre det? (han gør det SELVFØLGELIG ikke i andres hjem)

Han kommer ofte og "hiver os op af sofaen" og vil have os med ind og lege eller se noget når han er kommet fra dagpleje. Oftest rejser vi os og går med - er det dumt? Bestemmer han for megte over os ved at "hunse" rundt med os? Nogle gange sidder jeg fx og læser avisen på hans værelse på gulvet mens han leger (for sætter jeg mig i sofaen ved jeg han henter mig).

Vi "forhandler" nok lidt for meget med ham ifht hans alder - spørger ofte fx "vil du selv gå ned af trappen eller skal jeg løfte dig" " vil du have ble på nu eller om 5 min. osv". Kan man forhandle for meget?

Han er ellers en rigtig god dreng, og ja ofte siger han "nej" når vi spørger ham om noget... og han kan sagtens finde på at kaste med ting osv. Men ud fra min beskrivelse hvad tænker i så?

Grunden til jeg spørger er fordi vores DP mor mange gange har påpeget at han gerne vil bestemme for meget Men jeg synes jo egentlig han minder meget om alle andre børn i den alder - og han er bestemt ikke den frembrusende type der bestemmer over andre børn, men overfor os forældre prøver han grænser af...

Jeg synes det lyder til at i er nogle dejlig forældre:-)Der gerne vil være samme med jeres barn.Jeg er selv dagplejer ,og der er ofte nødvendig at have fler regler når der fler børn ellers end det i kaos... :-)Tro godt at børne kan " forstå" at der nogle regler hjemme og andre hos dp.Personlig er der fler regler i hverdag hos os end i weekend:-)Håber du kan bruge mit svar

Tror I gør som de fleste forældre Jeg har en 3 årig dreng, og her forhandler vi os også frem i verden. Nogle ting bestemmer vi klart...tandbørstning, sengetider mv, men andre ting kan der snakkes om.

Jeg tror at man kan give små børn for mange valg, og det kan forvirrer dem. Men når jeg læser dit indlæg, så er det ikke det jeg tænker, men mere at I opfylder hans behov her og nu, og det er der jo ikke noget galt i.

 

Måske kunne i starte en leg i stuen med biler eller andet som ham har lyst til, for derefter at trække jer lidt ud på sidelinien. Så kan du evt sidde i sofaen med avisen, mens han leger på gulvet. Det kunne være god træning for ham. Ikke at der er noget galt i den måde du gør det på, men bare et forslag

De fleste børn i den alder, skal jo finde deres "plads" i hiakiet.....også hos dagplejeren. Og her må der jo nogle gange kæmpes kampe.....ikke mindst hvis nogle af børnene ikke har søskende. De børn hvor der er flere søskende, kan som regel nemmere indgå i en flok, da de jo er vantil det.

Altså i bund og grund ser jeg ingen grund til bekymring

Anonym skriver:

Har en knægt på 2 år, og kan simpelthen ikke finde ud af om vi sætter grænser nok for ham. Begge forældre (os) er blevet opdraget temmelig frit, og har haft fantastiske barndomme.

Han får lov til temmelig meget vores dreng. Der er visse ting vi selvfølgelig ikke accepterer som fx at slå, bide, kaste med tingene osv. Og samtidig må han ikke pille ved fjernsyn, vaser, pynteting osv. hvilket han (langt de fleste gange) accepterer..¨

men sådan noget som at rode i skuffer fx, det siger vi ikke noget til. Altså de skuffer hvor der bare er gryder, lys, servietter, dvdér osv. i - ting der ikke lige sådan går i stykker. - Men han skal selv hjælpe med  at rydde op bagefter. Er det forkert at lade ham gøre det? (han gør det SELVFØLGELIG ikke i andres hjem)

Han kommer ofte og "hiver os op af sofaen" og vil have os med ind og lege eller se noget når han er kommet fra dagpleje. Oftest rejser vi os og går med - er det dumt? Bestemmer han for megte over os ved at "hunse" rundt med os? Nogle gange sidder jeg fx og læser avisen på hans værelse på gulvet mens han leger (for sætter jeg mig i sofaen ved jeg han henter mig).

Vi "forhandler" nok lidt for meget med ham ifht hans alder - spørger ofte fx "vil du selv gå ned af trappen eller skal jeg løfte dig" " vil du have ble på nu eller om 5 min. osv". Kan man forhandle for meget?

Han er ellers en rigtig god dreng, og ja ofte siger han "nej" når vi spørger ham om noget... og han kan sagtens finde på at kaste med ting osv. Men ud fra min beskrivelse hvad tænker i så?

Grunden til jeg spørger er fordi vores DP mor mange gange har påpeget at han gerne vil bestemme for meget Men jeg synes jo egentlig han minder meget om alle andre børn i den alder - og han er bestemt ikke den frembrusende type der bestemmer over andre børn, men overfor os forældre prøver han grænser af...

Jeg syntes du skal læse Magrethe Bruun Hansens "De kompetente forældre" - for kan man komme til at servicere sit barn for meget - helt sikkert og de her ting vi gør kan altså have rigtig negative konsekvenser for nogle børn, derfor er det vigtigt at tænkte over det. 

Min datter må gerne rode i skuffer og skabe og må også godt lege med gryder, men fordi hun nu er blevet 2 år så er jeg langt mere bevidst om hvorvidt jeg giver efter på nogle områder eller giver for mange valg... 

1974 skriver:

Jeg synes det lyder til at i er nogle dejlig forældre:-)Der gerne vil være samme med jeres barn.Jeg er selv dagplejer ,og der er ofte nødvendig at have fler regler når der fler børn ellers end det i kaos... :-)Tro godt at børne kan " forstå" at der nogle regler hjemme og andre hos dp.Personlig er der fler regler i hverdag hos os end i weekend:-)Håber du kan bruge mit svar

Anonym skriver:

Har en knægt på 2 år, og kan simpelthen ikke finde ud af om vi sætter grænser nok for ham. Begge forældre (os) er blevet opdraget temmelig frit, og har haft fantastiske barndomme.

Han får lov til temmelig meget vores dreng. Der er visse ting vi selvfølgelig ikke accepterer som fx at slå, bide, kaste med tingene osv. Og samtidig må han ikke pille ved fjernsyn, vaser, pynteting osv. hvilket han (langt de fleste gange) accepterer..¨

men sådan noget som at rode i skuffer fx, det siger vi ikke noget til. Altså de skuffer hvor der bare er gryder, lys, servietter, dvdér osv. i - ting der ikke lige sådan går i stykker. - Men han skal selv hjælpe med  at rydde op bagefter. Er det forkert at lade ham gøre det? (han gør det SELVFØLGELIG ikke i andres hjem)

Han kommer ofte og "hiver os op af sofaen" og vil have os med ind og lege eller se noget når han er kommet fra dagpleje. Oftest rejser vi os og går med - er det dumt? Bestemmer han for megte over os ved at "hunse" rundt med os? Nogle gange sidder jeg fx og læser avisen på hans værelse på gulvet mens han leger (for sætter jeg mig i sofaen ved jeg han henter mig).

Vi "forhandler" nok lidt for meget med ham ifht hans alder - spørger ofte fx "vil du selv gå ned af trappen eller skal jeg løfte dig" " vil du have ble på nu eller om 5 min. osv". Kan man forhandle for meget?

Han er ellers en rigtig god dreng, og ja ofte siger han "nej" når vi spørger ham om noget... og han kan sagtens finde på at kaste med ting osv. Men ud fra min beskrivelse hvad tænker i så?

Grunden til jeg spørger er fordi vores DP mor mange gange har påpeget at han gerne vil bestemme for meget Men jeg synes jo egentlig han minder meget om alle andre børn i den alder - og han er bestemt ikke den frembrusende type der bestemmer over andre børn, men overfor os forældre prøver han grænser af...

I lyder som nogle rigtige dejlige forældre, der nyder at være sammen med Jeres søn. Er helt glad for dit indlæg for det minder meget om vores liv herhjemme

Har Lærke lyst til at lege med alle Tubberware-tingene i vores køkkenskab, ja så putter jeg dem bare i opvaskemaskinen bagefter og har hun lyst til at tage alle sofapuderne ned på gulvet og hygge med, ja så lægger vi os alle derned og hygger og leger at vi sover. Vi elsker at lege med hende og gør det gerne 

Vi tror at alt udvikler hende og vi nyder det sammen med hende og selvfølgelig får hun ikke lov til alt ting. Som du skriver lærer vi hende at man ikke må slå og at man ikke må smide med tingene osv.

Nyd at I har tid til at lege og være sammen med Jeres guldklump

I får lige et fælles svar Tusind tak for svarene.

Dejligt at høre at en del andre minder om vores "opdragelsesmetode". Og ja vi leger temmelig meget med vores søn - og kommer nogle gange i tvivl om det er for meget - men vi nyder det jo alle sammen

Mht. om vi kan lege i stuen, så jo det gør vi ofte, men jeg skal helst sidde på gulvet og læse avisen, sidder jeg i sofaen vil han have mig med "ned i legen" - meeen er ikke altid han får lov at bestemme

Synes at det lyder fint, men studsede dog lidt over forhandlingerne.

Et barn på 2 år kan ikke selv tage stilling til de spørgsmål, så jeg synes I skal prøve at lade være med at spørge om der er noget han vil, og så i stedet for sige, at nu skal du selv gå ned af trapperne f.eks.

Min erfaring er, at hvis man vænner dem (og sig selv) til at der skal stilles spørgsmål, i stedet for at de får at vide, at nu gør vi sådan, så kan de godt blive forvirrede.

Har f.eks. opevet at rigtig mange (inkl. mig selv) spørger om barnet f.eks. vil have nattøjpå, og de siger selvfølgelig nej, så bliver de forvirrede når forældrene alligevel siger at de skal.

Anonym skriver:

Har en knægt på 2 år, og kan simpelthen ikke finde ud af om vi sætter grænser nok for ham. Begge forældre (os) er blevet opdraget temmelig frit, og har haft fantastiske barndomme.

Han får lov til temmelig meget vores dreng. Der er visse ting vi selvfølgelig ikke accepterer som fx at slå, bide, kaste med tingene osv. Og samtidig må han ikke pille ved fjernsyn, vaser, pynteting osv. hvilket han (langt de fleste gange) accepterer..¨

men sådan noget som at rode i skuffer fx, det siger vi ikke noget til. Altså de skuffer hvor der bare er gryder, lys, servietter, dvdér osv. i - ting der ikke lige sådan går i stykker. - Men han skal selv hjælpe med  at rydde op bagefter. Er det forkert at lade ham gøre det? (han gør det SELVFØLGELIG ikke i andres hjem)

Han kommer ofte og "hiver os op af sofaen" og vil have os med ind og lege eller se noget når han er kommet fra dagpleje. Oftest rejser vi os og går med - er det dumt? Bestemmer han for megte over os ved at "hunse" rundt med os? Nogle gange sidder jeg fx og læser avisen på hans værelse på gulvet mens han leger (for sætter jeg mig i sofaen ved jeg han henter mig).

Vi "forhandler" nok lidt for meget med ham ifht hans alder - spørger ofte fx "vil du selv gå ned af trappen eller skal jeg løfte dig" " vil du have ble på nu eller om 5 min. osv". Kan man forhandle for meget?

Han er ellers en rigtig god dreng, og ja ofte siger han "nej" når vi spørger ham om noget... og han kan sagtens finde på at kaste med ting osv. Men ud fra min beskrivelse hvad tænker i så?

Grunden til jeg spørger er fordi vores DP mor mange gange har påpeget at han gerne vil bestemme for meget Men jeg synes jo egentlig han minder meget om alle andre børn i den alder - og han er bestemt ikke den frembrusende type der bestemmer over andre børn, men overfor os forældre prøver han grænser af...

I som forældre lyder ligesom "os" herhjemme og jeg har en dag den mest sociale, kærlige og forstående OG MEGET VELOPDRAGNE lille (næsten) 4 årige dreng. Jeg har lige fået en pige og gør bestemt det samme med ham. Regler sætter begrænsninger for børns udfoldelse og selvfølgelig skal I da gå med ind på værelset, lade rode i skuffer osv... Jeg er 100 % enig og jeg tror også selv inderst inde at du ved at der ikke er nogen anden løsning for Jer end denne, ellers havde I ikke gjort det  Jeg tror 100 % på at det er de bedste børn man får. Ville ønske du ikke var ano, da der er meget få mødre/forældre som dig/Jer.

 

Knus

Stefanie 

Stefanie8 skriver:

I som forældre lyder ligesom "os" herhjemme og jeg har en dag den mest sociale, kærlige og forstående OG MEGET VELOPDRAGNE lille (næsten) 4 årige dreng. Jeg har lige fået en pige og gør bestemt det samme med ham. Regler sætter begrænsninger for børns udfoldelse og selvfølgelig skal I da gå med ind på værelset, lade rode i skuffer osv... Jeg er 100 % enig og jeg tror også selv inderst inde at du ved at der ikke er nogen anden løsning for Jer end denne, ellers havde I ikke gjort det  Jeg tror 100 % på at det er de bedste børn man får. Ville ønske du ikke var ano, da der er meget få mødre/forældre som dig/Jer.

 

Knus

Stefanie 

* gør bestemt det samme med hende... he he