Hej Tøser
Jeg står i et problem.
Jeg føler ikke at jeg kan stole på min kæreste, da jeg flere gange har taget ham i, ikke at fortælle mig sandheden.
Men de fleste gange har det været små ting, hvor jeg bare har tænkt, når okay. Og andre ting har jeg ikke gjort det store skænderi over, da jeg ikke kommer langt med det.
Men for et stykke tid siden, skulle jeg låne min mail fra hans pc, så jeg kunne printe nogle ting ud. Da jeg så skriver "hot" (hotmail) kommer der alle mulige pornosider frem. Jeg spørger ham så, og han ser porno, og han svarer nej. Jeg spørger så hvordan det kan være, at de kommer frem i browseren, og han siger at det nok bare er tilfældigt. Men jeg er jo ikke helt dum, og ved godt at sider den foreslår (man ikke har været inde på) bare kommer som www.navnet-på-siden.dk men her kom de frem sådanne http/:navnet-på-siden.dk/blabla-bla/bla (hvis i forstår?). Men jeg skød det hen, og lod det ligge.
Det er ikke så meget det at han ser porno, men at han ikke er ærlig overfor mig. + at han meget sjælden har lyst til sex med mig. Og han siger at han bare aldrig har haft den store sexlyst. Det var faktisk kun de første to mdr. han havde den store sexlyst, af vores forhold. Og nu har vi været sammen lidt over et år.
Og hvis han ser porno, kan jeg da godt forstå at han sjældent har lyst til sex, når vi så putter.
Vi flyttede sammen for lidt over 3 mdr. siden.
Da jeg her til aften ville i bad, tog jeg hans pc (den holder længere strøm) for at høre musik, det skal lige siges at han ikke er hjemme. da jeg så åbner den, er der en pornoside åben, med video, og sådan. Og nu er jeg blevet bekræftet i at han jo ikke siger sandheden.
Det at jeg ikke kan stole på ham, er svært for mig. Da det er noget der bliver prioteret HØJT fra min side af. Og nu ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for føler ikke jeg kan være sammen med en, jeg stoler mindre og mindre på, for hver dag der går 
Hvad ville I have gjort?
Undskyld det blev langt og uoverskueligt, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.