Anonym skriver:
Hej. Ved sgu snart ikke mere?? Mon jeg kun beholder ham fordi vi har tøsen sammen? Idag kom vi op og skændtes over noget, jeg sagde igår...? At hvis han hjalp lidt mere til, havde jeg nok ikke ha' så ondt i ryggen mere? Igår sagde han, han nok sku' hjælpe lidt mere, og idag støvsugede og vaskede han gulv. Sagde rigtig mange tak, gav ham kys og kram, men alligevel sku' han lige svinge en bemærkning ud; Er der så mere jeg kan gøre for dig?? Sådan på en rigtig øv måde :/ Sådan er det HVER GANG, jeg beder om hjælp! Han blir sur! Og nu er han kørt!Sagde til ham, han kun skulle komme tilbage igen, hvis han ville bidrage lidt mere herhjemme og ta' det alvorligt, det jeg har sagt... Igen: ved sgu ikke? På en måde ønsker jeg kun, han kommer igen for tøsens skyld... 
Søde ven....Når du engang ser tilbage på dit liv og spørger dig selv:
- Har jeg været lykkelig?
Hvad vil du så svare?
Synes du ikke livet er for kort til at blive sammen med en mand for dit barns skyld?
Og tror du ikke dit barn kan mærke, at hendes mor ikke er lykkelig??
Tro mig det KAN hun.
Vil du virkeligt opleve, at dit barn om nogle år fortæller dig at du har spildt dit liv på et samværd med hendes far, som har gjort jer begge utilfredse, altså ham og dig..og hende, fordi hun har været vidne til hvor dårligt det har fungeret?
Så se dig selv i spejlet og vær ærlig over for dig selv...og se så at få skabt dig et nyt liv, det andet er spild af ikke bare dit liv, men også af din "mands" og dit barns.


Kærligst
Sussie
Anmeld