Savn!!!

For 4-5 år siden havde jeg verdens bedste veninde, som virkelig elskede mig og omvendt, vi havde det såå godt sammen, men da jeg fik min kæreste kom der mange konflikter imellem os, bl.a at jeg ikke var nok sammen med hende osv. Hun betød virkelig meget for mig, men i kender jo det med man bliver nyforelsket og alt det og det bare handler om det forhold, og ja jeg brugte nok ikke så meget tid med hende mere.
Nå men kan ikke huske hvad der gjorde vi kom så langt ud, men endte med vi blev så uvenner at vi ikke sås mere, og en dag da jeg var med bussen sad hun bag mig og på vej ud af bussen skubbede hun mig så, og jeg fik sagt noget lignende med 'slap dog af', jeg kommer så om på den anden side og når ikke og se mig om før hun hænger i håret på mig og skriger mig ind i hovedt. Min kæreste så det så og uden og tænke sig om kom han flyvende og gav hende en knytnæve. Selvfølgelig forkert reaktion osv, men han tænkte sig ikke om, vi gik så hver til sit og dagene efter blev vi kimet ned at der ville komme en masse rockere og store mænd efter os og banke os.
Der er så ikke sket noget siden da, for grimme blikke når man går forbi og kan være lidt utryk, men ved ikke hvad jeg skal tro. Vi har nu begge et barn hver og når jeg ser, høre eller andet om hende savner jeg hende og vores venskab så inderligt, kan næsten tude over det, har drømme om de gode tider osv. Tænker at grunden til "overfaldet" var skuffelse og sorg fra hendes side.

Har ikke rigtig nogle veninder, og har aldrig haft en som hende, og når jeg ser hendes profil på face, har jeg bare lyst til og skrive med hende og bare have det hele tilbage.

Ved ikke helt, hvad ville i gøre?

Kram en ensom ano

kender det udmærket godt, men man er nødt til at klarer sin skæbne 

Anonym skriver:

For 4-5 år siden havde jeg verdens bedste veninde, som virkelig elskede mig og omvendt, vi havde det såå godt sammen, men da jeg fik min kæreste kom der mange konflikter imellem os, bl.a at jeg ikke var nok sammen med hende osv. Hun betød virkelig meget for mig, men i kender jo det med man bliver nyforelsket og alt det og det bare handler om det forhold, og ja jeg brugte nok ikke så meget tid med hende mere.
Nå men kan ikke huske hvad der gjorde vi kom så langt ud, men endte med vi blev så uvenner at vi ikke sås mere, og en dag da jeg var med bussen sad hun bag mig og på vej ud af bussen skubbede hun mig så, og jeg fik sagt noget lignende med 'slap dog af', jeg kommer så om på den anden side og når ikke og se mig om før hun hænger i håret på mig og skriger mig ind i hovedt. Min kæreste så det så og uden og tænke sig om kom han flyvende og gav hende en knytnæve. Selvfølgelig forkert reaktion osv, men han tænkte sig ikke om, vi gik så hver til sit og dagene efter blev vi kimet ned at der ville komme en masse rockere og store mænd efter os og banke os.
Der er så ikke sket noget siden da, for grimme blikke når man går forbi og kan være lidt utryk, men ved ikke hvad jeg skal tro. Vi har nu begge et barn hver og når jeg ser, høre eller andet om hende savner jeg hende og vores venskab så inderligt, kan næsten tude over det, har drømme om de gode tider osv. Tænker at grunden til "overfaldet" var skuffelse og sorg fra hendes side.

Har ikke rigtig nogle veninder, og har aldrig haft en som hende, og når jeg ser hendes profil på face, har jeg bare lyst til og skrive med hende og bare have det hele tilbage.

Ved ikke helt, hvad ville i gøre?

Kram en ensom ano

Hvis du savner hende så meget, så synes jeg at du skal lytte til det, og prøve at  kontakte hende. Måske har hun det på samme måde som dig, men er flov over at hun har gjort som hun har. På samme måde som jeg fornemmer, at du også flover dig over hvor langt ud i kom, da konflikten opstod. 

Du skal nok krænge dit hjerte lidt ud, og det kan komme til at gøre ondt. Men det er vel et forsøg værd, hvis du virkelig vil have hende tilbage i dit liv. 

june1987 skriver:

kender det udmærket godt, men man er nødt til at klarer sin skæbne 

Du vil ikke mene der er noget og gøre?

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Hvis du savner hende så meget, så synes jeg at du skal lytte til det, og prøve at  kontakte hende. Måske har hun det på samme måde som dig, men er flov over at hun har gjort som hun har. På samme måde som jeg fornemmer, at du også flover dig over hvor langt ud i kom, da konflikten opstod. 

Du skal nok krænge dit hjerte lidt ud, og det kan komme til at gøre ondt. Men det er vel et forsøg værd, hvis du virkelig vil have hende tilbage i dit liv. 

Tænker også bare hvad man skal skrive?
Og hvad kan der ske udover jeg kan risikere hun synes jeg er total til grin og "sladre" til dem der nu kender mig, men det er jo hvad det er. Det er jo ikke det væreste i verden. Men også man er jo blevet ældre og mere fornuftig. Tror du har ret, tror jeg tager "Chancen"!

Men hvad skriver man?

Hvis du føler du kan tilgive og glemme (eller bare tilgive?) så kan du jo optage kontakten. Personligt ville jeg aldrig gøre det; der er en grænse for hvor meget man skal pisse på mig (undskyld mit franske) Og det der ville jeg ikke finde mig i. Man er nødt til at markere sig, og ikke lade sig kaste rundt med

Hvordan lyder dette:

Hej xxx.
Har tænkt meget og længe over vores situation, og vil sige jeg er ked af det hele endte på den måde, ved det er længe siden alt sammen, men tænker stadig på dig og vores venskab. Du var min bedste veninde, jeg elskede dig jo og jeg savner det vi havde. Ved ikke helt hvad jeg vil med det her, men vil ihvert fald sige undskyld for de ting der er sket og det jeg gjorde mod dig!

Håber du vil tage imod min undskyldning, tillykke med din lille charmetrold og håber i har det godt.

kram xxx

Dinna88 skriver:

Hvis du føler du kan tilgive og glemme (eller bare tilgive?) så kan du jo optage kontakten. Personligt ville jeg aldrig gøre det; der er en grænse for hvor meget man skal pisse på mig (undskyld mit franske) Og det der ville jeg ikke finde mig i. Man er nødt til at markere sig, og ikke lade sig kaste rundt med

altså regner også med en undskylning fra hendes side og vil mene at det var en reaktion uden tanke fra os begge, alt det der skete.

Dinna88 skriver:

Hvis du føler du kan tilgive og glemme (eller bare tilgive?) så kan du jo optage kontakten. Personligt ville jeg aldrig gøre det; der er en grænse for hvor meget man skal pisse på mig (undskyld mit franske) Og det der ville jeg ikke finde mig i. Man er nødt til at markere sig, og ikke lade sig kaste rundt med

Jeg kunne skrive det samme 

Anonym skriver:

Hvordan lyder dette:

Hej xxx.
Har tænkt meget og længe over vores situation, og vil sige jeg er ked af det hele endte på den måde, ved det er længe siden alt sammen, men tænker stadig på dig og vores venskab. Du var min bedste veninde, jeg elskede dig jo og jeg savner det vi havde. Ved ikke helt hvad jeg vil med det her, men vil ihvert fald sige undskyld for de ting der er sket og det jeg gjorde mod dig!

Håber du vil tage imod min undskyldning, tillykke med din lille charmetrold og håber i har det godt.

kram xxx

 

Det synes jeg godt du kan sende afsted