Naannaa87 skriver:
Igår lå der en lille avis i min postkasse som var fra DF.. Jeg har selv besluttet mig for at stemme SF men da jeg læste bagsiden på avisen tænker jeg om jeg måske skulle overveje at stemme på et andet parti..
Ved i om alt det her passer ? (har ikke selv forstand på politik!)
Tobakken stiger voldsomt, en 20-stks, som i dag koster 39 stiger til omkring 50 kr
Helle og Villy vil opføre en ringmur omkring Kbh, og det bliver rasende dyrt at køre ind til Hovedstaden for S og SF vil på den konto hæve mindst 2 mia hvert år. Dertil kommer 210 mio for at indkassere ekstra-skatten. Kører du ind i byen for at arbejde, skal du have 40, måske 50 kr klar for så betaler du myldre-afgift. Med 225 arbejdsdage betyder det en ekstra pendler-udgift på 18.000 om året.
Helle og Villy vil hive 6,8 mia ind på noget de kalder kørselsafgifter, og de pusler med at indfører kørselsafgift på 35 øre pr. km for at vi kan køre på vores egne danske veje. Hvis du bor i Vordingborg og arbejder i Kbh koster det dig 70 kr om dagen hvilket giver en årlig udgift på 15.750 kr. NB: husk lige kontanter til bompengene også!
Helle og Villy smækker ekstra skat på alt der hedder sukker, fedt og chokolade . S og SF holder det hemmeligt hvor enorm en afgift de vil lægge på alle de dejlige sager - det afsløres først efter valget.
Helle og Villy er tossede over at vi danskere betaler så lidt i skat (...!) Så de vil hive yderlige 31,5 mia kroner ind, svarende til prisen på en storebæltsbro plus halvdelen af forsvarsudgifterne. Danskebank har beregnet at de rødes nye skatter betyder at hver dansk husstand fra 2013 årligt skal bøde med 11.000 kr mere i skat Med denne manøvre alene sparker helle og villy så lige 3000-4000 personer ud i arbejdsløshed.
De danskere der tjener over en million skal yderliger betale 1,2 mia til helle og villy. De henter pengene hos danskerne ved at indfører ekstraskat på 6 procent for indtægter over 1 mio´- og ved at fjerne bundfradraget for kapitalindkomst i topskatten.
Og så vil Helle og Villy for resten også indfører, at vi alle sammen skal arbejde 1 time mere om ugen (1 uge mere om året!!) inden de lige lukker alle McDonalds restauranterne og dermed smider 6000 - 7000 ansatte på gaden. Derefter skal A.P. Møller - Mærsk afvikles hvis firmaet ikke lige med det vuns ansætter nogle flere damer i bestyrelsen....
Alt det her er taget fra Dansk Folkeblad..
Hvad er jeres meninger om dette ? 
Rød blok vil hæve skatterne for de rigeste i Danmark modsat Blå blok som sørgede for at en allerede velhavende forretningsmand fik 475.000 mere om året. De vil hæve skatterne for de rigeste, sådan at de små famlier, som tjener minus, har råd til at tage deres børn med ud og opleve ting og at der ikke skal være 65.000 børn under fattigdomsgrænsen (som der p.t er i Danmark)
Betalingsringen er en god idé - det er bestemt ikke en færdigudviklet plan og der skal mange justeringer til før den tilgodeser alle. Meningen med denne betalingsring er for at mindste den kraftige myldretrafik i indre Kbh - de penge som bliver betalt til dette formål, skal så gå til at nedsætte de offentlige transportudgifter med 40 %. Dvs at de altså forsøger at nedsætte forureningen og belønne folk som passer på vores klima/ikke har råd til bil/er studerende eller hvad nu grunden må være) Det betyder altså at det belønnes at tage offentlig transport, hvilket vel aldrig er en dum idé...
Jeg er ikke enig i at vi danskere skal arbejde 12 min mere om dagen. Der er mange arbejdsløse og mange arbejdsopgaver som sagtens kunne deles mellem mennesker. Enhedslisten (som er rød blok) er ikke enig i dette, men resten af rød blok er.
Det med at de vil hæve skatten yderligere er for de rige, sådan at de dårligere stillet ikke bliver ramt af det.
Hvis du er i tvivl om hvad du vil stemme, kan du jo gå ind på de forskellige partiers hjemmeside og læse lidt om hvad de står for.
Knus
Stefanie (som prøver at følge med i valget og stemmer enhedslisten...) 