Barn med andet efternavn end moren?

Hejsa,

jeg har termin om en måned og er så småt begyndt at tænke over hvad vores barn skal hedde til efternavn. Egentlig havde vi snakket om en kombination: Mit efternavn først og hans efternavn til sidst. Sagen er bare den at jeg synes at mit eget efternavn er lidt kedeligt. Det passer heller ikke særlig godt sammen med hans. Og jeg kan bedre lide hans navn end mit eget. Så nu overvejer jeg faktisk at skrotte mit eget efternavn i mit barns navn, og kun kalde mit barn for min mands efternavn.

Min mor har sagt til mig at jeg skal tænke mig grundigt om, om jeg kan leve med slet ikke at dele efternavn med mit barn. Det spørgsmål har jeg ikke helt fundet svaret på endnu, men jeg tror at svaret bliver ja. Jeg føler ikke det store behov for at dele efternavn med mit barn.

Jeg kunne aldrig drømme om at ændre mit eget efternavn, så jeg bliver ved med at hedde det samme.

Er der nogen derude der har taget det samme valg - og slet ikke deler efternavn med deres barn?

Hvordan er det følelsesmæssigt? Har I fortrudt ikke at dele det "bånd"?

Hvordan er det rent praktisk? I forhold til offentlige instanser, pas, udlandsrejser o.s.v.?

Alle tanker og inputs modtages med kyshånd. 

Hej

Min søn og jeg deler heller ikke efternavn  De 2 efternavne matchede bare slet ikke sammen, og ved at han fik sin fars efternavn, er det et mere unikt efternavn, og ikke noget som alle hedder.

For mig er det bare et navn, og jeg fortryder overhovede ikke, at vi ikke deler efternavn.

Jeg har aldrig oplevet problemer med offentlige instanser, selvom hans efternavn ikke er det samme som mit.

Jeg tænkte dog lidt over det efter min søns far og jeg, gik fra hinanden. Var lidt bange for om det kunne blive et problem. Men jeg har oplevet nul problemer, hvad det angår.

Jeg forstår ikke helt din mors nervøsitet angående det.....det er jo blot et navn, og selvom i ikke deler efternavn, vil dit barn jo altid være dit ligegyldigt hvad

Isabella har mit efternavn, og Cajsa har sin fars efternavn.. Og ærlig talt, så tænker jeg overhovedet ikke over, hvilket efternavn de har

Vi valgte at Cajsa kun fik hans efternavn, fordi hun har fået et grønlandsk mellemnavn, hvilket var vigtigere for mig, end at hun fik mit efternavn + at vi jo forhåbentlig skal giftes en dag, hvor jeg tager hans efternavn, for det gør man bare i min verden..

Mit efternavn eller ej, så er de jo begge mine børn

Hej.

Altså nu er vores bette-fis ikke kommet endnu, men jeg har valgt at skrotte mit eget efternavn, da min kærestes er meget flottere og passer bedre til resten af hendes navn og jeg skulle ikke tænke to gange over det, da vi snakkede navne i sin tid.

Men nu satser jeg så også på at jeg selv på et tidspunkt kommer til at hedde det samme  og ind til da gør det mig ikke noget at jeg ikke deler efternavn med min lille pige, det bliver hun ikke mindre min af..

Kunne ikke svare på så mange af dine spørgsmål, da jeg selv har det hele "til gode" lidt endnu, men ville bare dele mine tanker.

-Sheila

Hej,

min søn og kæreste har samme efternavn. Jeg har bare mit eget. Jeg ville rigtig gerne hedde det samme som mit barn fordi jeg føler at verden på den måde også kan se at vi "hører sammen", men jeg bryder mig ikke særlig meget om min kærestes efternavn og vil faktisk ikke have det.

Vi har snakket om at finde noget helt 3 efternavn til os allesammen, men det vil min kæreste ikke gå med på. Så jeg tror det forbliver som det er nu.

modesty skriver:

Hejsa,

jeg har termin om en måned og er så småt begyndt at tænke over hvad vores barn skal hedde til efternavn. Egentlig havde vi snakket om en kombination: Mit efternavn først og hans efternavn til sidst. Sagen er bare den at jeg synes at mit eget efternavn er lidt kedeligt. Det passer heller ikke særlig godt sammen med hans. Og jeg kan bedre lide hans navn end mit eget. Så nu overvejer jeg faktisk at skrotte mit eget efternavn i mit barns navn, og kun kalde mit barn for min mands efternavn.

Min mor har sagt til mig at jeg skal tænke mig grundigt om, om jeg kan leve med slet ikke at dele efternavn med mit barn. Det spørgsmål har jeg ikke helt fundet svaret på endnu, men jeg tror at svaret bliver ja. Jeg føler ikke det store behov for at dele efternavn med mit barn.

Jeg kunne aldrig drømme om at ændre mit eget efternavn, så jeg bliver ved med at hedde det samme.

Er der nogen derude der har taget det samme valg - og slet ikke deler efternavn med deres barn?

Hvordan er det følelsesmæssigt? Har I fortrudt ikke at dele det "bånd"?

Hvordan er det rent praktisk? I forhold til offentlige instanser, pas, udlandsrejser o.s.v.?

Alle tanker og inputs modtages med kyshånd. 

min datter hedder Bøgelund til efternavn efter hendes far (også min kæreste).. da min kæreste ikke syns vi skal giftes lige nu, har jeg bare fået navneændring, så vi nu alle hedder det samme.. 

det ville du dog ikke.. 

Men i min familie går navnet Kirstine igen.. jeg hedder det til fornavn, og det gjorde min farmor også og hendes bedstemor.. SÅ vi gjorde det, at vores datter hedder: Anna Kirstine Bøgelund..

det har jeg det fint med.. så er der noget fra mig der går igen..

hmmm ...

her havde jeg slet ikke noget valg ... serina har sin fars efternavn ... men det får jeg også selv om et par år   ... hun har dog mit mellemnavn .. som jeg også selv regner med at beholde til den tid ..

jeg har slet ikke tænkt over om det betød et andet bånd ..

Er du stadig sammen med faderen??

hvis nej kan jeg måske godt se dilemmaet ...

der burde ikke være noget som helst juridisk til hinder for det ... barnet skall jo alligevel have eget pas når i engang skal udenlands

Når den lille kommer til verden vil den få mit mellemnavn og min kærestes efternavn :-)
Mit mellemnavn betyder mere for mig en mit efternavn, da det er gået i familien i mange generationer. + Jeg regner da med at min kæreste og jeg en dag bliver gift, hvor jeg self. skifter efternavn

Hej

Herhjemme får Krøllen begge mine navne, og det har vi valgt fordi de passer rigtig godt sammen, er sjældne og min kærestes navn er "øl" og så et -sen nevn 

Kæresten tager mit navn når vi skal giftes til foråret, såe... Havde det været omvendt havde jeg ikke haft noget problem med det, for mig er det vigtigst at navne(ne) er pæne, især til fornavnet.