abort efter 12. uge ?

Angelica skriver:

Grænsen ved uge 12 handler om, at der går grænsen for om man kan 'suge' barnet ud. Efter uge 12 skal det fødes.

Når det er sagt, så har jeg valgt 100 % imod abort, MEN! Hvis barnet led af en skade/sygdom, der var uforenelig med liv uden for livmoderen, så er der i mine øjne ingen grund til at fortsætte svangerskabet. Down syndrom kommer ikke under den kasse, og jeg bliver fysisk dårlig, hver gang jeg ser en overskrift med "Nu er down syndrom næsten fuldstændig udryddet i DK!" As if. Der burde stå; "Nu har vi slået næsten alle fostre med Down Syndrom ihjel" I mine øjne viser det jo bare, hvor degenereret vores samfund er blevet, at vi ikke har plads til mennesker med mentale eller fysiske handikap. Når nogen forsøger at argumentere for abort af 'forkerte' forstre, og forsøger at tale ud fra de handikappedes point of view, bliver det ofte noget miskmask "Jeg ville selv hade at være på mentalt stadie med et barn hele mit liv" - det er ikke ligefrem mit indtryk af fx mennesker med DS. Ligesom alle andre udvikler disse her mennesker sig og går fra at være børn til at blive voksne.

Nå. Det var et surt nok opstød herfra.

Derudover synes jeg også, at man selvfølgelig skal benytte abort, hvis graviditeten er livstruende for moderen eller det er et resultat af voldtægt.

Mht. unge forældre og socialt dårligt stillede forældre, så skulle man hellere sætte noget ind på at hjælpe disse familier end at slå fostrene ihjel. For øvrigt behøver det ikke altid gå galt, bare fordi en forælder er socialt dårligt stillet eller ung.

 Godt skrevet....

Jeg har det også sådan at har man sex og bliver gravid, må man skisme også tage ansvar for sine handlinger, og det er ikke at slå fostre/små uskyldige individer ihjel. Nej man må skisme gennemføre graviditeten og magter man ikke barnet, må man bortadoptere det til de mange barnløse familier der virkelig brændende ønsker sig et vidunder barn.

gravid20 skriver:

Men man må jo få en abort op til uge 24 .. (hvis der er givet tilladelse) det ændre jo dessværre ikke på at der er nogen børn der fødes og trækker vejret, og jordmoren må intet gøre for at hjælpe barnet, det får altså lov til at ligge og dø selv.. derfor er jeg meget imod alle aborter, uanset grund efter uge 20 . for der er barnet sådanset "levedygtigt".. 

og efter at have set the silent scream på youtube, er jeg blevet helt imod abort efter uge 7 medmindre der er noget HELT galt med barnet, det er en meget smertefuld død vi giver dette foster  

er ikke som sådan uenig med dig, MEN jeg syns at hvis et barn fødes, og viser tegn på liv, og vil reddes, og kæmper for at leve, så skal det have hjælp, uanset om det "bare er en abort" eller ej-  det er for mig at se et meget stort hul i vores lovgivning indenfor dette. stakkels de jordmødre der må ligge et levende barn fra sig for bare at lade det dø  

Jeg er til dels enig med dig. Jeg er selv sygeplejerske og jeg ville under ingen omstændigheder kunne lade nogen ligge og dø alene. Så er det ligegyldigt om det er babyer, børn, voksne, ældre eller gamle. Alle levende væsner fortjener en værdig død.

Men tror desværre det sker oftere end vi tror at fostre ligger og dør i et skyllerum mutters alene. Jeg tror grunden til det er alle de forbandede nedskæringer på de danske sygehuse. Sundhedspersonalet har simelthen ikke tid til at yde den pleje og omsorg som de ønsker og som de har uddannet sig til. De levende prioriteres frem for de døde, og tror de er nødt til at betragte aborterne som noget dødt selvom de  rent faktisk ikke altid er det. Det må virkelig kræve en hård psyke. Jeg kunne ikke gøre det! Så hellere miste mit arbejde.

Men jeg er nu alligevel af den holdning at man som sundhedspersonale ikke skal kæmpe for at redde en abort. En abort er hvad det er, og hvordan ville det ikke ende hvis man begyndte at yde livgivende behandling på aborter. Den holder jo ikke. Det er lovgivningen den er gal med, og den der skal ændres hvis der skal ske noget.

Abort eller lovligt barnemord, det er i mine øjne det samme.

Kvinder kæmpede i sin tid for retten til fri abort, og det misbruger unge tøser nu. Det koster samfundet en masse penge, plus det mindsker ens chance for at blive graivd - meget mere end man tror.

Abort er for personer som VIRKELIG VIRKELIG ikke kan tage sig af barnet. (vi skal ikke have en masse uønskede børn) 

Abort er for narkomaner, psykisk syge eller folk med arvlige sygedomme OG piger under 14.  - Når man når de 15-18 år er man godt klar over hvad man går ind til og man kan sagtens tage sig af et barn på det tidspunkt, man har muligheden for at droppe gymnasium og få et arbejde. 

En graviditet er ikke en leg. Allerede ved uge 9 har barnet dannet de vigtigste organer. Hvis man ikke kan tage ansvar for det må man bevare sin uskyld eller ofre en 20´på en pakke kondomer.

Jeg spiller ikke hellig. Jeg har lige droppet min læge uddannelse, fordi jeg fandt ud af at jeg er gravid (jeg er 19) og er i 32 uge.

Faith skriver:

Jeg er til dels enig med dig. Jeg er selv sygeplejerske og jeg ville under ingen omstændigheder kunne lade nogen ligge og dø alene. Så er det ligegyldigt om det er babyer, børn, voksne, ældre eller gamle. Alle levende væsner fortjener en værdig død.

Men tror desværre det sker oftere end vi tror at fostre ligger og dør i et skyllerum mutters alene. Jeg tror grunden til det er alle de forbandede nedskæringer på de danske sygehuse. Sundhedspersonalet har simelthen ikke tid til at yde den pleje og omsorg som de ønsker og som de har uddannet sig til. De levende prioriteres frem for de døde, og tror de er nødt til at betragte aborterne som noget dødt selvom de  rent faktisk ikke altid er det. Det må virkelig kræve en hård psyke. Jeg kunne ikke gøre det! Så hellere miste mit arbejde.

Men jeg er nu alligevel af den holdning at man som sundhedspersonale ikke skal kæmpe for at redde en abort. En abort er hvad det er, og hvordan ville det ikke ende hvis man begyndte at yde livgivende behandling på aborter. Den holder jo ikke. Det er lovgivningen den er gal med, og den der skal ændres hvis der skal ske noget.

Er enig med dig i at det er lovgivningen den er gal med, og ville ønske der blev gjort noget ved den  

det gør så ondt at tænke på, jeg skulle gerne selv ende med at blive jordmoder, og det er det jeg frygter aller mest, det at skulle lade en baby ligge og dø, tror ikke jeg ville kunne se det som en abort, og er bange for at jeg ville hjælpe det lille væsen, de mp jo ikke engang pakke det stakkels barn ind så det ikke fryser jeg er bange for at jeg hurtigt kunne miste jobbet på den bekostning. 

og ja, det frygteligt med de nedskæringer der er kommet ! og håber ved gud at det ændre sig så snart der kommer en ny regering (hvis) for det da ikke acceptabelt det her, vi lukker det ene sygehus efter det andet, og skære i personalet hele tiden.. det kan altså ikke være rigtigt ..

Ayse*P skriver:

Abort eller lovligt barnemord, det er i mine øjne det samme.

 

Kvinder kæmpede i sin tid for retten til fri abort, og det misbruger unge tøser nu. Det koster samfundet en masse penge, plus det mindsker ens chance for at blive graivd - meget mere end man tror.

 

Abort er for personer som VIRKELIG VIRKELIG ikke kan tage sig af barnet. (vi skal ikke have en masse uønskede børn) 

 

Abort er for narkomaner, psykisk syge eller folk med arvlige sygedomme OG piger under 14.  - Når man når de 15-18 år er man godt klar over hvad man går ind til og man kan sagtens tage sig af et barn på det tidspunkt, man har muligheden for at droppe gymnasium og få et arbejde. 

 

En graviditet er ikke en leg. Allerede ved uge 9 har barnet dannet de vigtigste organer. Hvis man ikke kan tage ansvar for det må man bevare sin uskyld eller ofre en 20´på en pakke kondomer.

 

Jeg spiller ikke hellig. Jeg har lige droppet min læge uddannelse, fordi jeg fandt ud af at jeg er gravid (jeg er 19) og er i 32 uge.

AnnaKJ skriver:

Jeg synes det er helt i orden efter uge 12 til uge 16, hvis der er noget alvorligt galt med barnet.

Vores egen datter er selv alvorligt syg, hjerneskadet. Og jeg ville ikke ønske for nogen andre, at de skulle igennem det helvede som vi selv er nogle gange og det er bare ikke noget liv for barnet af leve. 

Det med at det er fordi de ikke kan sammen, det er bare ikke acceptabelt - det er jo højst sandsynligt et sund og raskt barn, så hvorfor skal det bare dø fordi de ikke kan sammen? 

Jeg synes heller ikke det er i orden, hvis barnet f.eks. bare mangler fingre, tæer eller andre småting. 

Det gør mig frygtelig ondt at høre, hvad du og og din datters far går igennem. Jeg håber det aller bedste for jer alle tre.

Jeg har selv været igennem et helvede denne sommer efter at MD-Scanningen i uge 19 viste at vores lille datter var alvorligt syg og højst sandsynligt kun ville kunne leve ganske kort. Vi ansøgte, efter samråd fra diverse læger, om tilladelse til at afbryde graviditeten. Det er uden tvivl det aller sværeste vi har måtte gøre i vores liv, og det vil altid præge os -  jeg ville ikke ønske det for nogen! Det var absolut et ønskebarn, men det ville ikke have været et værdigt liv - for nogen af os.

Det er så nemt at sidde bag sin skærm og fordømme andres valg. Vi traf vores i ren kærlighed til vores ufødte datter.

Line

Abort eller lovligt barnemord, det er i mine øjne det samme.

 

Kvinder kæmpede i sin tid for retten til fri abort, og det misbruger unge tøser nu. Det koster samfundet en masse penge, plus det mindsker ens chance for at blive graivd - meget mere end man tror.

 

Abort er for personer som VIRKELIG VIRKELIG ikke kan tage sig af barnet. (vi skal ikke have en masse uønskede børn) 

 

Abort er for narkomaner, psykisk syge eller folk med arvlige sygedomme OG piger under 14.  - Når man når de 15-18 år er man godt klar over hvad man går ind til og man kan sagtens tage sig af et barn på det tidspunkt, man har muligheden for at droppe gymnasium og få et arbejde. 

 

En graviditet er ikke en leg. Allerede ved uge 9 har barnet dannet de vigtigste organer. Hvis man ikke kan tage ansvar for det må man bevare sin uskyld eller ofre en 20´på en pakke kondomer.

 

Jeg spiller ikke hellig. Jeg har lige droppet min læge uddannelse, fordi jeg fandt ud af at jeg er gravid (jeg er 19) og er i 32 uge.

Nøj, der er meget jeg er uenig med dig i her!

1) "Unge tøser misbruger det" - er klar over der er mange der bruger det som prævention og det er i mine øjne og DYBT forkert - MEN der er jo også tilfælde hvor præventionen har svigtet! - det har jeg selv prøvet og jeg var altså 26 år, så synes ikke jeg hører under "unge tøser"-kategorien!

2) Du skriver at abort kun er for folk der virkeligt ikke magter det og i samme sætning at vi ikke skal have en masse uønskede børn; det er da at modsige dig selv! Jeg kunne som sådan godt "have klaret" et barn mere (ópdagede jeg var gravid da min yngste var 5 mdr) men det ville formentligt have ødelagt mit parforhold, den graviditet var i den grad uønsket!

3) Abort er kun for narkomaner, psykisk syge, dem med arvelige sygdomme OG PIGER UNDER 15!?!? Du vil simpelthen tvinge alle andre til at blive mor - uanset deres grund til at ønske abort...?Velkommen til det 21. århundrede... Jeg må sige jeg er glad for at du har droppet dit lægestudie, for jeg ville nødigt rende ind i en læge med den holdning  

4) og så er jeg generelt bare ikke enig i at "hvis man ikke vil risikere at blive gravid må man afholde sig helt fra sex" - helt ærligt...

Må vist hellere stoppe her!

raca skriver:

abort er for mig den aller aller sidte udvej.

hvis barnet eller moren ikke kan overleve graviditeten, så er det for mig en gyldiggrund eller hvis den resterende familie ville lide under endnu et barn så ja...

ved sunde fostre går min grænse ved 7-8 uger.. 12 er for sent.. IMO..

SØS skriver:

Det gør mig frygtelig ondt at høre, hvad du og og din datters far går igennem. Jeg håber det aller bedste for jer alle tre.

Jeg har selv været igennem et helvede denne sommer efter at MD-Scanningen i uge 19 viste at vores lille datter var alvorligt syg og højst sandsynligt kun ville kunne leve ganske kort. Vi ansøgte, efter samråd fra diverse læger, om tilladelse til at afbryde graviditeten. Det er uden tvivl det aller sværeste vi har måtte gøre i vores liv, og det vil altid præge os -  jeg ville ikke ønske det for nogen! Det var absolut et ønskebarn, men det ville ikke have været et værdigt liv - for nogen af os.

Det er så nemt at sidde bag sin skærm og fordømme andres valg. Vi traf vores i ren kærlighed til vores ufødte datter.

Line

 

Og i bør heller aldrig have det dårligt med den beslutning 

Jeg havde valgt det samme, hvis jeg havde fået det at vide i graviditeten. 

Min datter liv er selvfølgelig værdifuldt for os NU - men havde jeg valgt en abort, så havde det være det bedste for hende. 

Det liv hun lever nu med daglige anfald og ikke forståelse for noget, det er bare ikke det værd. 

Men vi elsker hende højere end noget andet og hun vil altid være vores guldklump 

Og når hendes tid kommer (formentlig inden for få år ), så vil hun for os altid være "A perfect piece of heaven"