Uha, det er store spørgsmål du kommer med der

Årsag: tjaaa, der er vel ikke kun én enkelt årsag. Men verdensøkonomien - og især den danske økonomi har kørt på fuld blus i flere år efterhånden, vi har haft lav arbejdsløshed, store stigninger i huspriserne, aktierne er steget voldsomt osv. osv. På et tidsspunkt vil dette bide sig selv i halen, f.eks. ved at den lave arbejdsløshed forårsager store lønsstigninger, som igen gør danske vare dyrere og dermed ikke så nemt afsættelige på det internationale marked. Bankerne har i stor stil lånt penge ud, som de i realiteten ikke havde, eller lånt dem ud til meget usikre kunder, og nu hvor hele bankverdenen holder vejret og ikke låner penge ud, falder huspriserne/salg - folk bliver nervøse og holder igen med forbrug, virksomhedernes indtjening falder og folk mister jobs. Helt privat mener jeg at medierne er skyld i en rimelig stor procentdel af krisens omfang og hastige fremfærd. Jeg følger rimelig godt med i finansnyhederne, men den er nævnt hver eneste dag i nyhederne, så selvfølgelig bliver folk nervøse.
Der er sikkert 100 andre årsager til krisen, som mange faktisk så komme - bare ikke i det tempo.
Fordele: ingen! Jeg kan godt se at lavere energipriser er at foretrække, men personligt betaler jeg hellere mere for benzinen end lever i et samfund hvor utryghed for den almene familie er dagligdagen. Aj, der er selvfølgelig positive elementer, som billigere benzin, mad og andre forbrugsting, men personligt foretrækker jeg økonomisk sikkerhed fremfor billig mad og benzin.
Ulemper: arbejdsløsheden! Er nyuddannet og leder efter job, og selvom der endnu er et stort udvalg i min sektor, er der mange nyledige, med flere års erfaring. Min mand blev fyret efter nytår, men havde heldigvis et godt netværk og 5 jobs stod klar samme dag til ham. Men ikke alle er så sikre. Og så usikkerheden - rigtig mange danskere holder jo nærmest vejret, og krisen er blevet et emne alle kender til.
Hos os fylder krisen en del - men har troen på at vi nok skal komme igennem den. Nu hvor manden er sikret job, kan vi sagtens klare os, og vil ikke mærke krisen i dagligdagen - har ikke gæld i banken, så ingen variable renter her. Men jeg følger med dagligt og spejder efter gode nyheder