Wuhuu, endelig lidt anerkendelse.. :d

Min dreng har nu siden maj været ved sin "nye" dagplejemor, og egentlig har jeg aldrig været rigtig tilfreds med hende, på grund af mange ting, men hun er af den type at unge mødre ikke burde eksistere desværre.. :/ Jeg har tit tænkt på at få en ny, og har haft snakket med dagplejekontoret, og vi var kommet på venteliste til ny plads, men jeg ombestemt mig, fordi jeg kunne se at min søn stille og roligt blev mere tryg og glad ved hende, og så synes jeg det var synd at flytte ham uanset om jeg kunne lide hende eller ej..

Hun har ALDRIG sagt noget pænt til mig, eller nævnt noget om min søns udvikling osv, og når han er blevet hentet og afleveret, så har det faktisk bare været et hej og et farvel mellem hende og jeg..

MEN så igår da jeg hentede min søn åbnede hun endelig op for sit ellers så stive påsatte smil, og fortalte mig at jeg gjorde et godt stykke arbejde, og hun var imponeret over at han altid var ren og havde rent og nyt tøj på hver dag, og ikke bare kom i det samme tøj et par dage i træk.. Hun sagde at man kunne mærke på ham at han havde det rigtig godt og at han ihvertfald ikke manglede noget af hverken omsorg, kærlighed eller opmærksomhed.. Hun var imponeret over min styrke til at komme igennem de sidste måneder som har været rigtig svære for os, og samtidig opretholde en fast hverdag, muligvis med en lille facade sat op fra min side, men hun var imponeret.. (hun ved kun hvad jeg har fortalt til dagplejepædagogen til et møde med hende)

Jeg tænkte bare ENDELIG kan hun se at enlige unge mødre altså godt kan være gode mødre som vil deres børn det bedste, og ikke bare er dovne unge mennesker der ikke gider lave noget (det var virkelig hendes indstilling til unge mødre), men rent faktisk er vi nogen der forsøger at skabe os en ordentlig tilværelse for både vores børn og os selv ved at tage en uddannelse..

Føler faktisk at det her er lidt af en sejr til mig, og begynder at tro på et ordentlig samarbejde mellem dagplejemoderen og mig..

nettemor skriver:

det var virkelig en optur midt i alt modgangen vi har haft på de sidste..

ej det må virkelig lette et stort tryk inden i især når du har gået med tanken om at skifte og det hele... men endelig bliver det da med lidt åbne arme og alt er dejligt og en  masse ros super lækkert

Sikke et herligt indlæg. Du vandt den usynlige kamp. Det kan du roligt være stolt af 

B&J skriver:

ej det må virkelig lette et stort tryk inden i især når du har gået med tanken om at skifte og det hele... men endelig bliver det da med lidt åbne arme og alt er dejligt og en  masse ros super lækkert

det lettede rigtig meget, og det gjorde da også lidt at jeg ikke har fortrudt at jeg ikke skiftede dagplejemor..

Men for mig er min søns trivsel det vigtigste og så må jeg jo æde kamelen hver dag når jeg skulle se hende, og det er jo derfor jeg ikke endte med at skifte alligevel, for jeg kunne jo se på min søn at han stille og roligt blev tryg ved at være der, og nu er han jo glad når han bliver afleveret og går direkte ind og leger med legetøjet, han har knapt tid til at sige farvel.. Men til gengæld får jeg det største kram og kys og smil når jeg kommer og henter ham, og så kan man som mor stå imod mange ting..

An&Jo skriver:

Min dreng har nu siden maj været ved sin "nye" dagplejemor, og egentlig har jeg aldrig været rigtig tilfreds med hende, på grund af mange ting, men hun er af den type at unge mødre ikke burde eksistere desværre.. :/ Jeg har tit tænkt på at få en ny, og har haft snakket med dagplejekontoret, og vi var kommet på venteliste til ny plads, men jeg ombestemt mig, fordi jeg kunne se at min søn stille og roligt blev mere tryg og glad ved hende, og så synes jeg det var synd at flytte ham uanset om jeg kunne lide hende eller ej..

Hun har ALDRIG sagt noget pænt til mig, eller nævnt noget om min søns udvikling osv, og når han er blevet hentet og afleveret, så har det faktisk bare været et hej og et farvel mellem hende og jeg..

MEN så igår da jeg hentede min søn åbnede hun endelig op for sit ellers så stive påsatte smil, og fortalte mig at jeg gjorde et godt stykke arbejde, og hun var imponeret over at han altid var ren og havde rent og nyt tøj på hver dag, og ikke bare kom i det samme tøj et par dage i træk.. Hun sagde at man kunne mærke på ham at han havde det rigtig godt og at han ihvertfald ikke manglede noget af hverken omsorg, kærlighed eller opmærksomhed.. Hun var imponeret over min styrke til at komme igennem de sidste måneder som har været rigtig svære for os, og samtidig opretholde en fast hverdag, muligvis med en lille facade sat op fra min side, men hun var imponeret.. (hun ved kun hvad jeg har fortalt til dagplejepædagogen til et møde med hende)

Jeg tænkte bare ENDELIG kan hun se at enlige unge mødre altså godt kan være gode mødre som vil deres børn det bedste, og ikke bare er dovne unge mennesker der ikke gider lave noget (det var virkelig hendes indstilling til unge mødre), men rent faktisk er vi nogen der forsøger at skabe os en ordentlig tilværelse for både vores børn og os selv ved at tage en uddannelse..

Føler faktisk at det her er lidt af en sejr til mig, og begynder at tro på et ordentlig samarbejde mellem dagplejemoderen og mig..

 Rigtig dejligt at du kunne ændre hendes syn på unge mødre! Og nej, man behøver bestemt ik være en "dårligere" mor bare fordi man er ung...

Storken skriver:

Sikke et herligt indlæg. Du vandt den usynlige kamp. Det kan du roligt være stolt af 

mange tak..

Er sq os ret stolt over den udtalelse.. og glad for at jeg "holdt ud" angående hende

MetteS81 skriver:

 Rigtig dejligt at du kunne ændre hendes syn på unge mødre! Og nej, man behøver bestemt ik være en "dårligere" mor bare fordi man er ung...

synes det er lidt fedt at jeg har formået det.. hun var virkelig låst fast i sine holdninger, og synes bare det er dejligt at JEG har været med til at ændre det syn på mig og andre unge mødre som hun havde..

An&Jo skriver:

det lettede rigtig meget, og det gjorde da også lidt at jeg ikke har fortrudt at jeg ikke skiftede dagplejemor..

Men for mig er min søns trivsel det vigtigste og så må jeg jo æde kamelen hver dag når jeg skulle se hende, og det er jo derfor jeg ikke endte med at skifte alligevel, for jeg kunne jo se på min søn at han stille og roligt blev tryg ved at være der, og nu er han jo glad når han bliver afleveret og går direkte ind og leger med legetøjet, han har knapt tid til at sige farvel.. Men til gengæld får jeg det største kram og kys og smil når jeg kommer og henter ham, og så kan man som mor stå imod mange ting..

Ja jeg kan virkelig godt forstå dig og især det med han er glad for at være der så er det også slemt at flytte ham... men jeg er så glad for det er ovre nu og der kom et brud på isen