5-årig slår, spytter og sparker

Alexander på (meget snart) 5 har de sidste 2 år været i trodsalderen. Han er en rigtig strid dreng, der ofte slår, spytter og sparker. Min mand har en meget kort lunte, og ser rødt så snart Alexander begynder at slå, råber hans far op og skælder ud.

Når jeg bliver slået forsøger jeg at holde Aelxanders arme fra mig (altså ned langs hans side) mens jeg fortæller ham med mere fast toneleje end normalt, at jeg vil ikke have han slår. Hvis han fortsætter har jeg indtil for nylig løftet ham ned på hans værelse selvom han har nappet, slået og sparket mig hele vejen ned. Nu er han stor + jeg er gravd, så vil ikke løfte ham nedenunder længere, så det eneste rum vi har i nærheden hvor der ikke er noget han kan ødelægge i raseri, er toilettet, hvor jeg så sender/sætter ham ud, når han har hans anfald.

Han niver ikke længere (heldigvis)..

I dag kom hans far hjem med frokost (han havde tidligt fri), og lige pludselig er det som om at det nærmest slår klik for Alexander, for ud af det blå, blev han sur, og slog faren sådan en på kinden. Faren blev selvfølgelig sur, og løftede Alexander med ind i stuen, hvor han først råber af drengene, til jeg siger at han ikke skal råbe, men skal fortælle drengen,a t det bare ikke er i orden det han lige har gjort.

Det endte med, at Alexander lidt efter kom ind for at spise hans mad.
I eftermiddags havde Alexander og jeg bagt boller og muffins, og havde en aftale om at efter aftensmaden skulle han i bad, og så kunne vi hygge med en bolle og muffin inden han skulle i seng. Under maden (hvor det kun var ham og jeg) blev han så sur, at han skubbede begge vores tallerkner hen af bordet, så vores glas væltede, fordi jeg bad ham om at sidde pænt når vi spiste (han blev ved at lægge sig ned på stolen). Så siger jeg til ham, at det er simpelthen ikke i orden, jeg vil ikke have at han sidder sådan. Så slår han, og jeg holder fast i hans arme (både så han ikke skal blive ved, men også af hensyn til min gravide mave), hvortil han ender med at spytte mig i hovedet.

Så han kommer en tur på toilettet for at slappe af. Han kommer ud 5 min efter og siger undskyld, og vi "glemmer" episoden. Lige til han lægger sig på gulvet og sparker på køkkendøren. Det ender med at han kommer i seng uden badet, boller, muffin og godnathistorie og det er han jo også sur over. Så han sparker på sengen (hvilket ikke kan gøre mig sur overhovedet). Jeg fortæller ham at han får en chance for at lægge sig ordentligt stille og roligt ned, så jeg kan putte ham. Det ender med at jeg kan få ham puttet stille og roligt..

Han er enormt provokerende når han får hans ture, og hvis jeg fortæller ham at hans seng går i stykker når han bliver ved at sparke på den, siger han bare, at det er han ligeglad med.

Er jeres drenge også sådan? Hvad er det vi gør galt? Hvad kan vi gøre bedre?

Jeg har taget en snak med min mand om at han ikke skal råbe af Alexander, men fortælle ham at det han gør, bare ikke er i orden. Han vil ikke få noget ud af at råbe til Alexander, og omvendt.

Det skal lige siges, at lige så strid og provokerende han kan være, er han også en dreng der bare smelter mit hjerte når jeg ser på ham, og en fantastisk dreng der er vellidt af alle.

Han er ikke i trodsalderen, det som man kalder trodalderen er den fase hvor de gør sig mere selvstændige og uafhængige af hjælp, typist fra 2-3 år.

Det lyder mest som om han har brug for noget struktur og at kunne forudse hvor jeres grænser er, og hvad konsekvensen af hans gerninger er.

Du skriver at din mand har en kort lunte og råber, hvordan skal din søn så lærer, at man ikke skal tackle konflikter med råben og vrede? Jeg syntes at det lyder fint at i giver ham timeout på værelset eller badeværelset, men i skal gøre det meget konsekvent, på samme måde hver gang og BEGGE TO. Lav en struktur omkring timeout. Eks:

Hvis han slår siger i stop. Hvis han gør det igen, siger i stop, og at han får timout hvis det sker igen. Hvis han slår igen, sætter i ham på badeværelset eller værelset i 5 minutter. HVER gang det sker.

Når han ikke længere er ophidset, og først da, kan i kort og roligt sige til ham, at når man slår kan man ikke værer sammen med andre mennesker, for de syntes ikke at det er rart. Derfor får man timeout når man slår.

Det samme gør i så, når han sparker på dørerne, niver eller vælger tallerker med vilje.

Men vigtigst af alt, så skal din mand ikke råbe af ham. Det eneste han lærer sin søn, er at råbe af andre. Når din søn så bliver uenig med en ven i børnehaven vil han råbe af denne ven, som så måske finder en anden at lege med, som ikke råber. Man kan faktisk opdrage meget konsekvent, helt uden at hæve stemmen.

Held og lykke

Mit råd ville også være at sige han skal stoppe to gange, 3. gang er det time out. Og hvis han oplever dette hver gang, så kan det være det stilner lidt af?

Jeg tænker også at snart har I en lille, så magter man ikke tage alle kampe, har jeg i hvert fald ik gjort....

Inden vi fik lille søster var den store pige så god til og høre efter og gøre hva der blev sagt... Da jeg så sad der og ammede vidste hun jo at hun lidt bedre ku slippe afsted, fordi jeg jo ik ku rejse mig med det samme....

Dog er det blevet meget bedre nu hvor jeg kan tage situationen op med det samme, fortælle osv ik nogen lang forklaring, bare at det ik er i orden og så konsekvens hvis hun fortsætter....

Men synes det er fint du putter ham uden bolle, bad, gadnathistorie og hygge.. Så han kan se at der er konsekvens.... Men det er selvfølgelig aldrig sjovt....