Fortiden banker på..

Hejsa..

Nu er jeg i hærens mark og ved ikke lige hvad der er mest fornuftigt at gøre.. 

Jeg har her på det sidste brugt tid på at arbejde med mig selv og min fortid da jeg igennem årenes løb ikke har været så god til at passe på mig selv, og bearbejde det jeg har været igennem.. Så nu skal det være

Nu er sagen sådan at jeg af en eller anden grund ikke kan få min første kærlighed ud af hovedet.. Jeg føler aldrig vi fik en god slutning på vores forhold, og det var ikke fordi vi ikke kunne sammen, tvært imod, men det skulle bare ikke være os da livet omkring os ikke gav mulighed for det.. 

Jeg har så de sidste par dage overvejet at skrive til ham på facebook for lige at få en ordentlig afslutning.. Ved ikke hvad der ligger i det, men tror det er noget i retning af at få en god samtale/mailudveksling omkring os, og hvad der skete den gang.. Men jeg kan ikke helt finde ud af om det er fornuftigt.. 

Landet ligger nemlig sådan at hans nye kæreste efter mig var meget imod at vi snakket sammen, for det var vist åbenlyst at vores følelser for hinanden stadig var der.. Tiden er gået de er blevet gift og fået to børn, men jeg er lidt bange for hvordan hun vil tag det hvis hun fandt ud af jeg skrev til ham.. Jeg ligger ikke noget i det, er lykkelig gift med jordens dejligste mand, men er sgu lidt bange for hun vil gå kuk kuk over det, og jeg kan jo ikke vide mig sikker på at hun ikke ser mailen.. 

Så hvad siger i, skal jeg ignorer hende, og skrive til ham for at få styr på fortiden så det ikke rumstrere rundt i hovedet på mig, el skal jeg prøve at glemme det hele og lade fortid være fortid? 

Ja undskyld det blev så langt.. Og jeg er ano da jeg ikke lige ved hvem der læser med

Anonym skriver:

Hejsa..

Nu er jeg i hærens mark og ved ikke lige hvad der er mest fornuftigt at gøre.. 

Jeg har her på det sidste brugt tid på at arbejde med mig selv og min fortid da jeg igennem årenes løb ikke har været så god til at passe på mig selv, og bearbejde det jeg har været igennem.. Så nu skal det være

Nu er sagen sådan at jeg af en eller anden grund ikke kan få min første kærlighed ud af hovedet.. Jeg føler aldrig vi fik en god slutning på vores forhold, og det var ikke fordi vi ikke kunne sammen, tvært imod, men det skulle bare ikke være os da livet omkring os ikke gav mulighed for det.. 

Jeg har så de sidste par dage overvejet at skrive til ham på facebook for lige at få en ordentlig afslutning.. Ved ikke hvad der ligger i det, men tror det er noget i retning af at få en god samtale/mailudveksling omkring os, og hvad der skete den gang.. Men jeg kan ikke helt finde ud af om det er fornuftigt.. 

Landet ligger nemlig sådan at hans nye kæreste efter mig var meget imod at vi snakket sammen, for det var vist åbenlyst at vores følelser for hinanden stadig var der.. Tiden er gået de er blevet gift og fået to børn, men jeg er lidt bange for hvordan hun vil tag det hvis hun fandt ud af jeg skrev til ham.. Jeg ligger ikke noget i det, er lykkelig gift med jordens dejligste mand, men er sgu lidt bange for hun vil gå kuk kuk over det, og jeg kan jo ikke vide mig sikker på at hun ikke ser mailen.. 

Så hvad siger i, skal jeg ignorer hende, og skrive til ham for at få styr på fortiden så det ikke rumstrere rundt i hovedet på mig, el skal jeg prøve at glemme det hele og lade fortid være fortid? 

Ja undskyld det blev så langt.. Og jeg er ano da jeg ikke lige ved hvem der læser med

Altså jeg ville skrive, der er jo ingen der siger at han behøver at skrive tilbage, men så længe du er ærlig og måske lige nævner at du selv er lykkelig gift, men du føler lidt at der er nogle ting du har behov for at komme ud/af med - og at dette var en måde at afslutte dette kapitel på.. 

N&J skriver:

Altså jeg ville skrive, der er jo ingen der siger at han behøver at skrive tilbage, men så længe du er ærlig og måske lige nævner at du selv er lykkelig gift, men du føler lidt at der er nogle ting du har behov for at komme ud/af med - og at dette var en måde at afslutte dette kapitel på.. 

 

Ja det var også lidt det jeg tænkte.. Men jeg vil bare ikke starte et kaos i hans familie el noget.. havde også tænkt mig at nævne det med mit ægteskab netop for ikke at virke som en der ligger op til noget..  

N&J skriver:

Altså jeg ville skrive, der er jo ingen der siger at han behøver at skrive tilbage, men så længe du er ærlig og måske lige nævner at du selv er lykkelig gift, men du føler lidt at der er nogle ting du har behov for at komme ud/af med - og at dette var en måde at afslutte dette kapitel på.. 

 

Jeg gjorde det sgu.. Jeg skrev til ham.. Nu har jeg så bare kramper i maven istedet  

Men nu har jeg da taget kontakt og nu må vi se hvad han skriver igen, hvis han skriver  

Anonym skriver:

Jeg gjorde det sgu.. Jeg skrev til ham.. Nu har jeg så bare kramper i maven istedet  

Men nu har jeg da taget kontakt og nu må vi se hvad han skriver igen, hvis han skriver  

Jeg håber da at han skriver igen, men uanset hvad har du i det mindste fået skrevet det du har haft brug for - og det er det vigtigste..  skriv hvis han skriver igen.. lidt nysgerrig er man jo... 

Anonym skriver:

Hejsa..

Nu er jeg i hærens mark og ved ikke lige hvad der er mest fornuftigt at gøre.. 

Jeg har her på det sidste brugt tid på at arbejde med mig selv og min fortid da jeg igennem årenes løb ikke har været så god til at passe på mig selv, og bearbejde det jeg har været igennem.. Så nu skal det være

Nu er sagen sådan at jeg af en eller anden grund ikke kan få min første kærlighed ud af hovedet.. Jeg føler aldrig vi fik en god slutning på vores forhold, og det var ikke fordi vi ikke kunne sammen, tvært imod, men det skulle bare ikke være os da livet omkring os ikke gav mulighed for det.. 

Jeg har så de sidste par dage overvejet at skrive til ham på facebook for lige at få en ordentlig afslutning.. Ved ikke hvad der ligger i det, men tror det er noget i retning af at få en god samtale/mailudveksling omkring os, og hvad der skete den gang.. Men jeg kan ikke helt finde ud af om det er fornuftigt.. 

Landet ligger nemlig sådan at hans nye kæreste efter mig var meget imod at vi snakket sammen, for det var vist åbenlyst at vores følelser for hinanden stadig var der.. Tiden er gået de er blevet gift og fået to børn, men jeg er lidt bange for hvordan hun vil tag det hvis hun fandt ud af jeg skrev til ham.. Jeg ligger ikke noget i det, er lykkelig gift med jordens dejligste mand, men er sgu lidt bange for hun vil gå kuk kuk over det, og jeg kan jo ikke vide mig sikker på at hun ikke ser mailen.. 

Så hvad siger i, skal jeg ignorer hende, og skrive til ham for at få styr på fortiden så det ikke rumstrere rundt i hovedet på mig, el skal jeg prøve at glemme det hele og lade fortid være fortid? 

Ja undskyld det blev så langt.. Og jeg er ano da jeg ikke lige ved hvem der læser med

Det er altid godt at få en afslutning..og en ordentlig en..så jeg kan godt forstå du er på Herrens mark (som det hedder)....men ALDRIG på bekostning af andre. Så er det bedre at lade det ligge og gå videre ud i verden.

Nogle ting får man bare aldrig rundet af, og andre ting bliver måske først klaret mange år efter, når tiden er inde.
Men skrive til fyren og risikere at hans kone opdager det, og bliver dybt ulykkelig, som så gør ham ulykkelig, er vel ikke din mening, vel?
Så vigtigt er det heller ikke at få ryddet op i den gamle historie.
Hvis det er meningen I skal få ryddet op, så skal det nok ske, engang med tiden.

Kærligst
Sussie

N&J skriver:

Jeg håber da at han skriver igen, men uanset hvad har du i det mindste fået skrevet det du har haft brug for - og det er det vigtigste..  skriv hvis han skriver igen.. lidt nysgerrig er man jo... 

Skal nok holde dig opdateret

SussieThyssen skriver:

Det er altid godt at få en afslutning..og en ordentlig en..så jeg kan godt forstå du er på Herrens mark (som det hedder)....men ALDRIG på bekostning af andre. Så er det bedre at lade det ligge og gå videre ud i verden.

Nogle ting får man bare aldrig rundet af, og andre ting bliver måske først klaret mange år efter, når tiden er inde.
Men skrive til fyren og risikere at hans kone opdager det, og bliver dybt ulykkelig, som så gør ham ulykkelig, er vel ikke din mening, vel?
Så vigtigt er det heller ikke at få ryddet op i den gamle historie.
Hvis det er meningen I skal få ryddet op, så skal det nok ske, engang med tiden.

Kærligst
Sussie

Det hedder det også, det må være de sene natte timer der drillede der

Jeg har valgt at skrive til ham.. Men jeg valgt at spørge om det var i orden jeg skrev.. og lagde op til at det var i orden hvis konen vidste det da jeg jo ikke har noget at skjule.. 
Det kan være jeg får svar og mulighed for at lukke et kapitel i mit liv, og der er mulighed for jeg ikke gør..
Men lige nu føler jeg jeg har gjort det rigtige.. Jeg føler jeg har fred med det jeg har valgt at gøre..

Tak fordi du delte dit syn med mig  

Anonym skriver:

Det hedder det også, det må være de sene natte timer der drillede der

Jeg har valgt at skrive til ham.. Men jeg valgt at spørge om det var i orden jeg skrev.. og lagde op til at det var i orden hvis konen vidste det da jeg jo ikke har noget at skjule.. 
Det kan være jeg får svar og mulighed for at lukke et kapitel i mit liv, og der er mulighed for jeg ikke gør..
Men lige nu føler jeg jeg har gjort det rigtige.. Jeg føler jeg har fred med det jeg har valgt at gøre..

Tak fordi du delte dit syn med mig  

Jeg krydser fingre får at I får en god snak og at du kan gå videre med et lettere hjerte.