Jeg har en søn på 3 år og 3 mdr. Og har et problem jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved.
I sommer blev han vendt af med bleen. vi startede sidst i juni med at tage bleen af ham når han kom hjem fra børnehave, og sætte ham på toilettet. Det tog der et stykke tid før det lykkedes at tisse men da det lykkedes, fejrede vi det med en gave og balloner. Han var stolt.
Han har har været blefri om natten længe (ca. 1/2 år) og har ikke haft et eneste uheld.
I børnehaven gik det dog mere trægt, og de beholdte bleen på ham et par uger mere, da han ikke ville på toilettet dernede. Jeg fik dog talt med både min søn og pædagogerne og vi fik ham nærmst overtalt til at tisse dernede.
Og det skal lige sige at min søn, er en lidt stille fyr og ikke den type som kaster sig over ting som det første. Han er afventende og skal se tingene an, før han kaster sig ud i det. Og derfor bruger jeg ordet OVERTALES, for når han så har prøvet noget, så er det ikke noget problem for ham at kaste sig ud i igen.
Så mht tolietbesøg i børnehaven, vidste det sig, at han holdt sig til han var ved at sprænge og først når han kom hjem ville han tisse (på hans eget toilet) I børnehaven nu, er der ikke problemer, men han holder sig stadig til han er ved at sprænge og kan mange dage holde sig så meget, at han kun tisser 1 gang om dagen. Jeg føler ikke at dette er sundt for ham, og ville gerne have ham til at tisse flere gange om dagen.
Det største problem udarter sig når vi er ude, fremmede steder. Vi kan se på ham at han skal tisse og han ytrer det også selv. Men når vi tilbyder at finde et toilet, går han nærmest i koma. Han bliver dybt ulykkelig, han skriger, begynder at svede, han ryster og han vil bare ikke tisse på toiletterne. Han kan gå med hen til toilttet og åbner vi døren går han 3 skridt tilbage. jeg kan se angsten i hans øjne men kan simpelthen ikke se hvad jeg skal gøre. Han skal jo ikke holde sig, eller få nederlager ved at tisse i buskerne, men føler samtidig at jeg overskrider alle hans grænser ved at tvinge ham.
De gange hvor jeg har tvunget ham, bliver han virkelig stolt bagefter og virker til godt at kunne se at der ikke er noget "farligt" ved det. Men næste gang vi står i samme situation, er det fuldkommen det samme.
Lider han af en form for angst for toiletter eller hvad tror I??
han har ikke problemer med at tisse eller lave lort, når han endelig er der, det er bare det at få ham derind.
Håber I har forstået lidt af mit problem.
Kram en meget frustreret mor
