Hvordan overlevede/overlever du???

Åh jeg HADER HADER HADER at aflevere drengene i DP, jeg føler bare jeg går glip af SÅ meget i ders udvikling, jeg savner deres latter, at sidde og lege med dem og dagene flyver bare afsted, jeg henter dem allerede til middag og syntes bare at de er væk al al al al al for længe, jeg har det bare slet ikke godt med det, selvom DP-mor er den sødeste man ku ønske sig!

Hjælp, hvordan tackler jeg li den????

jeg er meget sort hvis når det lige netop kommer til ting der er nødvendige. Der er bare ikke noget at gøre ved det, jeg skal starte på arbejde og der skal penge ind på kontoen så det må være det! Jeg synes selvfølgelig det er hårdt, men kan ikk gå og banke mig selv i hoved med dårlig samvittighed osv for det er en nødvendighed. Så vil jeg hellere slå den firkantet Sarah til og lade den runde ligge hjemme!
Vildt mærkeligt at jeg kan det når jeg bare er et über sensitivt menneske! Men kan ikk græde snot over det når det reelt er sådan vores liv nu engang hænger sammen..

Jeg lader være med at aflevere

Jeg går hjemme og passer Maja, hun skal i børnehave om to måneder. Men hvis du skal på arbejde, så er der jo ikke så meget at gøre ved det. Og dine drenge har jo korte dage, så du får stadig en masse tid med dem. Maja er også afsted tre formiddage om ugen, og det er dejligt for hende.

Jeg genkender det, du beskriver!

Nu har begge mine gået i VS, så jeg har gjort mit bedste for at fokusere på de muligheder, de får der, i stedet for hvad jeg selv går glip af. Og så snart jeg kommer fra arbejde, er ungerne prioritet en hos mig, selvfølgelig...

Det er ting som det sociale samspil med de andre børn, mulighed for fysisk udfoldelse i et trygt miljø som er 100% tilpasset dem og aktiviteter og udfordringer, som ville være vanskelige for mig at gennemføre alene hjemme.

Jeg er ikke i tvivl om, at mine børn har både enormt udbytte og glæde ud af at være der. Så må jeg bare gøre min del på hjemmefronten, så vi får mest mulig tid sammen alligevel.

Anonym skriver:

Åh jeg HADER HADER HADER at aflevere drengene i DP, jeg føler bare jeg går glip af SÅ meget i ders udvikling, jeg savner deres latter, at sidde og lege med dem og dagene flyver bare afsted, jeg henter dem allerede til middag og syntes bare at de er væk al al al al al for længe, jeg har det bare slet ikke godt med det, selvom DP-mor er den sødeste man ku ønske sig!

Hjælp, hvordan tackler jeg li den????

Suk hvor jeg føler med dig. Amanda er lige startet i dp og jeg er grædefærdig. Jeg kan godt mærke at det er rart nok at blive aflastet lidt, men jeg er komplet ødelagt over alt det jeg går glip af og at jeg ikke kan være der hos hende som før  Håber så meget at det bliver lettere med tiden for lige  nu er det som at gøre vold på mig selv hver gang jeg afleverer hende

øhm sidder her og tænker .. er jeg en dårlig mor ... jeg  går fra dagplejen  og skolen med et smil og vi ses senere  og tænker aahhhh  endelig   så kan jeg lige sidde lidt selv inden jeg kaster mig over resten af dagen

går pt hjemme pga  nul arbejde suuk

 

jeg nyder dagen   og så er jeg klar og opladet til de kommer hjem