Råd ang. bortadoption.

Hej!

Jeg er gravid i 7 mdr., og selvom det er et planlagt barn, så er jeg begyndt og ha´ min tvivl nu om jeg kan give barnet det, det har brug for...?

Jeg har i forvejen et barn på 2 år, som kræver en hel del af mig, meget mere end jeg nogensinde har drømt om. Til dagligt er gift med en dejlig mand, og vi har det egentlig meget godt, selvom vi skændtes engang imellem som alle andre. Jeg er førtidspensionist, da jeg er psykisk syg med depression, socialfobi og har desuden rygproblemer.

Jeg ved at de fleste nok går igennem deres tvivl, når de skal ha´ barn nr. 2, men jeg har haft det sådan i et stykke tid - jeg føler bare ikke, jeg vil kunne klare det, heller ikke med mandens hjælp. Jeg har ikke snakket med ham om det - burde jeg nok, men.... Ja

Men hvis det blev aktuelt, hvem skal jeg så kontakte mht. bortadobtering? Er det egoistisk af mig? At sætte et barn til verden for give det fra mig? Er det ikke bedre at han/hun kan få et hjem med det, han/hun skal bruge - både af kærlighed og lign.?

Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre?   

Anonym skriver:

Hej!

Jeg er gravid i 7 mdr., og selvom det er et planlagt barn, så er jeg begyndt og ha´ min tvivl nu om jeg kan give barnet det, det har brug for...?

Jeg har i forvejen et barn på 2 år, som kræver en hel del af mig, meget mere end jeg nogensinde har drømt om. Til dagligt er gift med en dejlig mand, og vi har det egentlig meget godt, selvom vi skændtes engang imellem som alle andre. Jeg er førtidspensionist, da jeg er psykisk syg med depression, socialfobi og har desuden rygproblemer.

Jeg ved at de fleste nok går igennem deres tvivl, når de skal ha´ barn nr. 2, men jeg har haft det sådan i et stykke tid - jeg føler bare ikke, jeg vil kunne klare det, heller ikke med mandens hjælp. Jeg har ikke snakket med ham om det - burde jeg nok, men.... Ja

Men hvis det blev aktuelt, hvem skal jeg så kontakte mht. bortadobtering? Er det egoistisk af mig? At sætte et barn til verden for give det fra mig? Er det ikke bedre at han/hun kan få et hjem med det, han/hun skal bruge - både af kærlighed og lign.?

Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre?   

Puha det er godt nok noget af et dilemma  Jeg ved simpelthen ikke hvilket råd jeg kan give dig. Men tror ikke man kan andet end at dig og din mand skal stå sammen ligemeget hvilken beslutning i tager. 

Håber i træffer det rigtige valg for jer 

Jeg synes på ingen måde du tænker egoistisk, faktisk så ønsker du jo at gøre det bedste for dit barn - og du er ikke den eneste der tænker sådan.

Jeg er i den modsatte rolle og vil gerne adoptere, derfor ved jeg også at du skal kontakte Statsforvaltningen i din region

http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4557

og der kan du høre om de muligheder du har. Du har mulighed for selv at fortælle dem hvad du ønsker for dit barn. Om der f.eks. skal være dyr og andre børn osv.

Du kan vælge imellem forskellige adoptionsmuligheder

Alm. bortadoption

Adoption med besøgsrettighed

og

stedbarnsadoption, dvs. du adopterer dit barn bort til en du kender.

Men tænk dig nu godt om. I min verden har et barn det bedst ved en mor der elsker barnet, uanset om moderen har fysisk svært ved at tage sig af sit barn. Jeg er ikke sikker på om barnet har det bedst sammen med en der har psykiske problemer, men det er så stort et område og der er langt imellem en depression og skitzofreni hvis du forstår hvad jeg mener.

Det er et svært valg, og vælg det der er rigtigt for dig og dit barn

For det første er det meget normalt at have bekymringer omkring fremtiden når man er gravid.

Får det andet, bør du nok få nogle samtaler med din læge eller en psykolog omkring dine tanker og følelser, for selvfølgelig kan I klare barn nr. 2 også.

For det tredje, kan du jo ikke bare selv beslutte at bortadoptere barnet, der er jo også en far involveret, og han vil vel ikke af med det?

Jeg håber I finder ud af det, og får talt om, hvordan du har det, så du kan se lidt lyst på fremtiden igen.

Jeg kan desværre heller ikke rådgive dig.. Men jeg synes du skal ringe til din sundhedsplejerske, og få en tid til besøg - så er jeg sikker på, at hun kan hjælpe dig videre..
Håber, at alt løser sig for dig, og din familie..

Punkt en er helt klart, at du får snakket med din mand. Detteher skal du ikke gå alene med!

Snak med ham først, og uanset om han er usikker eller helt sikker, så synes jeg, at du skal nævne for din læge/jordmor, hvor usikker du er på din egen evne til at tage dig af barnet. Jeg vil tro, at de ved, hvilke muligheder du har, for at få hjælp både med tankerne på forhånd og det praktiske, når barnet er født. Jeg tror - uden at kende din faktiske situation - at der sansynligvis er hjælp at hente, så du/I kan klare det og barnet kan blive ved sine forældrer.

Sender en stor !

Tak alle sammen Har idag snakket med min mand som jo bare glæder sig helt vildt, men oz har lidt bekymringer. Mere bekymringer som økonomi og hvordan vores datter tager det at der kommer en ny og lign. Men han syns' vi skal vente og se når barnet er kommer - hvordan jeg har det der? Og ellers nævne for jordmoderen eller sundhedsplejersken hvordan jeg har det...Skal til lægen imorgen, så snakker jeg med ham om det. Han kender jo min situation fra da min datter blev født - der havde jeg en fødselsdepression. Elsker/forguder min datter idag, men det var svært i starten at tyde hende, ha ' kræfter nok til det hele og stadig vise verden hvor lykkelig glad jeg var for nit nye barn. Vil snakke med lægen og jordmoder, og håbe de kan hjælpe med noget afklaring.

Tak alle sammen Har idag snakket med min mand som jo bare glæder sig helt vildt, men oz har lidt bekymringer. Mere bekymringer som økonomi og hvordan vores datter tager det at der kommer en ny og lign. Men han syns' vi skal vente og se når barnet er kommer - hvordan jeg har det der? Og ellers nævne for jordmoderen eller sundhedsplejersken hvordan jeg har det...Skal til lægen imorgen, så snakker jeg med ham om det. Han kender jo min situation fra da min datter blev født - der havde jeg en fødselsdepression. Elsker/forguder min datter idag, men det var svært i starten at tyde hende, ha ' kræfter nok til det hele og stadig vise verden hvor lykkelig glad jeg var for nit nye barn. Vil snakke med lægen og jordmoder, og håbe de kan hjælpe med noget afklaring.

Anonym skriver:

Tak alle sammen Har idag snakket med min mand som jo bare glæder sig helt vildt, men oz har lidt bekymringer. Mere bekymringer som økonomi og hvordan vores datter tager det at der kommer en ny og lign. Men han syns' vi skal vente og se når barnet er kommer - hvordan jeg har det der? Og ellers nævne for jordmoderen eller sundhedsplejersken hvordan jeg har det...Skal til lægen imorgen, så snakker jeg med ham om det. Han kender jo min situation fra da min datter blev født - der havde jeg en fødselsdepression. Elsker/forguder min datter idag, men det var svært i starten at tyde hende, ha ' kræfter nok til det hele og stadig vise verden hvor lykkelig glad jeg var for nit nye barn. Vil snakke med lægen og jordmoder, og håbe de kan hjælpe med noget afklaring.

Jeg er nok tilbøjelig til at give din mand ret, med at I nok skal vente med at bortadoptere

Godt at du snakker med lægen, måske kan han hjælpe dig med en psykolog - ikke fordi der er noget galt med dig, men så du får mere styr på hvorfor du er usikker.

Og husk på det ikke kun er dit barn, men også mandens barn

BTW, så overvejede jeg også kort bortadoption, så der er du heller ikke den eneste

godt du vil tale med lægen om det. Du skal da helt sikkert ikke bortadoptere, men istedet få en masse hjælp til at klarer det.