Min søn bliver 3 om halvanden måned. For to måneder begyndte han at blive bevidst og interesseret i hvad der foregik i bleen, men vi nåede slet ikke at gøre noget som helst før han pludselig havde fået sig en voldsom omgang forstoppelse, som det tog os næsten en måned at komme ud af igen. Han reagerede simpelthen på at det var irriterende at gå rundt med en fyldt ble, ved bare at lade være med at lave den...
Nu begynder vi så at snakke om om det måske kunne være tid til at kigge på at komme af med bleen, men nu er han bare fuldstændig ligeglad. Det er som om han har fundet ud af at hvis han har ble på behøver han ikke bruge tid på toilettet, og det passer ham fint. Det rør ham overhovedet ikke at gå rundt med en fyldt ble. Hvis han ikke har ble på når han skal tisse, tisser han bare på gulvet, og siger så at der skal tørres op. Og det må jo siges at være nemmere end at skulle gå på toilet...
Er der nogen derude der har et godt forslag til hvad man kan gøre når man har misset chancen for at komme af med bleen? Hvordan får man en dreng der bestemt ikke gider sidde stille, til at interessere sig for at gå på toilet, når bleen ikke længere er irriterende? Gælder det bare om at tage den fra ham? Og hvornår og hvordan gør man det så?
Håber I sidder derude med en masse gode råd!
Anmeld