elvital skriver:
Søde piger, jeg skrev dette indlæg https://www.baby.dk/debat/131149pi1/ordet-er-frit/n-herinde-paa-baby-dk-har-vist-en-saer-interesse-for-min-blog.aspx hvor jeg vist fik formuleret mig lidt for sarkastisk
Men jeg glemmer nogen gange at andre nødvendigvis ikke læser det med mine sarkastiske briller på! Hvilket har ført til en misforståelse. For jeg skrev nemlig at jeg var lidt små retarderet! Og jeg fandt så hurtigt ud af at mange herinde tog det lidt for bogstaveligt
Hi Hi!
-Jeg skrev selvfølgelig så også i selvsamme tråd, at det kun var ironisk ment, men nu er jeg altså lidt nervøs for om den besked blev gemt blandt de mange svar i tråden!
Det er en sød og komisk situation, men alligevel så vil jeg altså igen for en sikkerheds skyld understrege at jeg altså ikke er små retarderet. Det var bare mig og min dumme humor!
Og jeg holder op med at være sarkastisk nu! Men hvor er jeg glad for alle jeres søde svar! I er altså nogle utrolig søde mennesker 
Undskyld hvis jeg kom til at narre jer til at tro at jeg var små retarderet!
(selvom min kæreste nogengange synes jeg er) 

Man kan komme grueligt galt afsted. 
Min farmor og mor pjattede altid meget sammen..og de elskede hinanden..ligesom min farmor var verdens bedste farmor, var hun også verdens bedste svigermor, ingen tvivl om det.
Ofte gik de gennem byen arm i arm, farmor sådan al-moderlig omsorgsfuld overfor min mor, som var meget ung og af vækst meget lille.
Min farmor boede igennem mange år i Slagelse og gik ofte op og sluttede sine små indkøbsture af med en kop kaffe og en kage på noget der hed IP-huset, sådan en slags pendent til Magasin, der lå midt i Slagelse by (faktisk den bygning hvor Amtscentralen for undervisningsmidler holder til i dag)
Nå så sad min farmor der en dag med sin avis og kaffe, og så kom der en dame hen til hende og hilste venligt på hende og sagde fyldt med alvor:
"Ja, jeg bliver altså nødt til at rose Dem for Deres store omsorg for den unge pige, De så ofte følges med, og som De så rørende tager Dem af."
Min farmor lignede et stort spørgsmålstegn: Øhh??
"Ja", fortsatte damen, " den unge lyshårede pige, som De så tit går med under armen, er det måske Deres datter? Hun er vel sådan lidt evnesvag eller sådan noget."
Så gik der endelig en prås op for min farmor, og hun så på damen med et MEGET alvorligt udtryk og svarede:
"Ja, det er meget trist, det er det. Nå, men hun kan jo ikke gøre for det..man må jo leve med de svigerdøtre man får!"
Og så smilede min farmor bredt til damen, der stod måbende tilbage. 
Efter det hankede min farmor ofte op i min mor med ordene:
"Nå, kom så lille evnesvage!" eller hun sagde om hende (når min mor selfølgelig hørte det) "Ja, min svigerdatter er lettere evnesvag, men hun er nu så inderligt rar!"
Og så brød de begge grinende sammen.
Så..man skal passe på det med humoren....ikke alle fatter den, og slet ikke, når den er kommet ned på papiret. 

Kærligst
Sussie