Ja her må jeg indrømme at både min mand og jeg er meget i mod tatoveringer. Derfor ville vi gøre alt for at tale vores datter fra det. Det ville være lidt ligesom rygning. Vi er meget i mod det, og selv om min datter så ville vælge at ryge, så ville vi gøre alt for at tale hende fra det og stadigvæk ikke accepterer at hun røg indefor. Det samme med en tatovering. Jeg har aldrig set nødvendigheden i at have en tegning på sin krop et helt liv. At nogle så synes det er flot og man gerne vil have det på kroppen i 50 år det er selvfølgelig deres sag, men jeg ville ikke støtte min 16 årig datter i at få en tatovering. At der er en aldersgrænse er jo netop fordi man skal være helt sikker i sin sag og som en anden siger, hvis hun ønsker det så meget nu, så vil hun også ønske sig det når hun bliver 18 år.
Jeg synes, at man som forældre skal respektere loven og hvis hun er så fornuftig som du siger hun er, så ville hun jo heller ikke få det lavet et eller andet snusket sted, men istedet vente til hun vidste at det var lovligt.
Ja jeg er nok lidt hård på det område. Men det er fordi jeg har flere veninder som har fået tatoveringer i 90érne hvor det jo var det helt store hit og der er bare så mange der har fortrudt det. En veninde fik en delfin på maven. Efter 3 fødsler så ligner det nu mere en hval end noget andet 
Branchen tjener pt mere nu ved at fjerne tatoveringer end folk der får dem lavet.
Så mit svar er klart: Nej jeg ville ikke hjælpe min 16 årig til at få en tatovering men sige til hende, at når hun var myndig så må hun jo gøre hvad hun vil, og så ville jeg hjælpe hende med at finde et godt sted der.
Anmeld