Anonym skriver:
Tak .. det var barsk, er det da stadig, min datter er så speciel, så vi ved ikke hvad der er sket helt præcis og hvor længe, andet det som konen tog manden i, og her var der ingen mistanke, ALLE var i chok. Hans straf er efter hvad jeg har ladet mig fortælle latterlig lille, politiet snakkede med tøsen, men konkluderet hun var ikke påvirket, og siden har jeg ikke hørt noget, jeg valgte så at få hende vurderet af en psykolog lige så vel for at vide hvad så når hun finder ud af det der er sket er noget frygteligt. Vi snakker ikke om det, simpelhen fordi hun har aldrig udtrykt at det var noget som gik hende på, og jeg vil ikke gøre hende til et offer.
Jeg er lige ano da dette er en privat sag for mig...
Nu skriver du at hun ikke har givet udtryk for at snakke om det, men i bør snakke om det, i såfald, få hende i en gruppe fir seksuelt krænkede eller til psykolog.. Måske ikke nu, men vær obs på det - da det kan betyde meget for resten af hendes liv...
Grunden til jeg skriver dette, er at jeg selv er blevet krænket af min far... Det havde stået på 4-6 år, da jeg endelig fik fortalt det til min mor som 16-årig. Hun fik mig, far og hende selv til familie-psykolog, som ikke har hjulpet mig (eller far eller mor) noget.. Min mor gik ikke straks fra min far, men gjorde det ca 2 år efter jeg fortalte hende det.
Jeg har følt store svigt af denne omgang. Først min fars krænkelse. Dernæst at min mor ikke fik gjort nok, for jeg jeg kunne komme over problemet, og til sidst at min mor var så længe om at gå fra ham, og at hun ikke var psykisk stærk nok til at melde ham til politiet.
Det jeg prøver at sige er, sørg for at hun får snakket om det når hun har brug for det.. Og især når hun føler sig klar til det.. Giv hende alle de muligheder, jeg ikke fik. 
Synes selvfølgelig at det er utroligt flot, alt det i allerede har gjort
Men vil bare sige, at jeg føler et kæmpe svigt af både min mor og far, og har idag 7 år efter, stadig dumme tanker der leder tilbage til den tid, selvom jeg prøver at undgå det.