Ja, hvad siger i piger/drenge? Tarveligt??

Ja ser i..
jeg er mor til en dreng på knap et år, og vi bor sammen med min kæreste, som ikke er biologisk far.

Vi har en aftale om at jeg har bebs om morgenen, og han om aftenen (da jeg er A og han er B menneske).

Jeg er nu startet i skole og har en smule travlt om morgenen, da jeg også skal gøre bebs klar til vuggestue, og jeg har så her på sidste vækket min kæreste for at be om hjælp. (det skal lige siges at han stadig har ferie).
Det har han ikke rigtig brokket sig over, da han jo kan sove videre når vi er taget afsted, men!!!!

Så her fredag til lørdag nat (eller hvordan man siger det?), kommer jeg til vagtlægen med mistet stemme og brændende hals. Jeg får konstateret streptikokker i halsen og får så pincillin. Så lige i mens jeg tager de piller er jeg SUPER træt, og i morges kl. 8 bad jeg kæresten om at tage bebs. Bare lige fordi jeg havde brug for at sove pincillinen ud.
Så vågner jeg kl. 10 og der er INGEN i huset!!

Ingen seddel og jeg bliver selvfølgelig forskrækket og ringer til kærestens mobil, han tager den ikke men ringer hurtigt tilbage. De er på vej op til hans forældre, og det er også fint og jeg ber ham om lige at give besked næste gang.
MEN HAN ER BARE PISSE SUR!! Og jeg får smidt i hovedet at det er MIG der skal have ham om morgenen og han er cyklet derop fordi han ville have bebs passet!

Så siger jeg at jeg vil gøre mig klar også komme derhen også, så vi kan snakke. Så bliver han igen sur og siger at han vil væk fra mig, og hvis jeg kommer derop, så går han i hvert fald ..

.. hvad havde i gjort? 

 Jeg synes han er strid, når du er syg og din morgenrutine er blevet ændret, bør han have forståelse for at du kan have brug for lidt ekstra hjælp. Det kan selvfølgelig godt være at han føler sig stresset og overvældet på grund af det, meeeen det retfærdiggøre ikke sådan en håndtering af situationen

Anonym skriver:

Ja ser i..
jeg er mor til en dreng på knap et år, og vi bor sammen med min kæreste, som ikke er biologisk far.

Vi har en aftale om at jeg har bebs om morgenen, og han om aftenen (da jeg er A og han er B menneske).

Jeg er nu startet i skole og har en smule travlt om morgenen, da jeg også skal gøre bebs klar til vuggestue, og jeg har så her på sidste vækket min kæreste for at be om hjælp. (det skal lige siges at han stadig har ferie).
Det har han ikke rigtig brokket sig over, da han jo kan sove videre når vi er taget afsted, men!!!!

Så her fredag til lørdag nat (eller hvordan man siger det?), kommer jeg til vagtlægen med mistet stemme og brændende hals. Jeg får konstateret streptikokker i halsen og får så pincillin. Så lige i mens jeg tager de piller er jeg SUPER træt, og i morges kl. 8 bad jeg kæresten om at tage bebs. Bare lige fordi jeg havde brug for at sove pincillinen ud.
Så vågner jeg kl. 10 og der er INGEN i huset!!

Ingen seddel og jeg bliver selvfølgelig forskrækket og ringer til kærestens mobil, han tager den ikke men ringer hurtigt tilbage. De er på vej op til hans forældre, og det er også fint og jeg ber ham om lige at give besked næste gang.
MEN HAN ER BARE PISSE SUR!! Og jeg får smidt i hovedet at det er MIG der skal have ham om morgenen og han er cyklet derop fordi han ville have bebs passet!

Så siger jeg at jeg vil gøre mig klar også komme derhen også, så vi kan snakke. Så bliver han igen sur og siger at han vil væk fra mig, og hvis jeg kommer derop, så går han i hvert fald ..

.. hvad havde i gjort? 

jeg er blank. ud fra det du fortæller kan jeg ikke se du har gjort noget galt? - jeg ville have gjort det samme. heller ikke særlig fedt at han bare er smuttet med din søn, og så for at få ham passet, så han selv slap for det, hvis man kan sige det sådan :s

anetteb skriver:

jeg er blank. ud fra det du fortæller kan jeg ikke se du har gjort noget galt? - jeg ville have gjort det samme. heller ikke særlig fedt at han bare er smuttet med din søn, og så for at få ham passet, så han selv slap for det, hvis man kan sige det sådan :s

jeg synes heller ikke jeg har gjort noget galt. 
Og han vil ikke snakke om det  

Anonym skriver:

jeg synes heller ikke jeg har gjort noget galt. 
Og han vil ikke snakke om det  

hmm. - det lyder lidt mærkeligt.
jeg synes ihvert fald ikke at han er fair. du er syg, og derfor burde han støtte dig.

Det ville være meget nemt,han havde simpelhent fået et spark i røven ud af døren,så hårdt at han ikke ville opdage hvad der ramt ham.

Ikke om jeg ville stille op til sådan en børnehave opførelse,det er livet for kort til,og der er ikke en spand fuld af gode mænd,men et land fuldt.

Altså nu syntes jeg hele jeres aftale lyde vild underlig, for når man vælger at få børn så er der bare ikke noget der hedder om man er A eller B menneske, så må man droppe sine egne behov frem for sit barns. Og i som de voksne må hjælpe hinanden.....

Men nej jeg syntes ikke han er rimelig..... Han har valgt dig OG dit barn, også må han dælme tage hele pakken, både det sure og det søde og ikke bare smutte ud og få barnet passet fordi det ikke lige passer ind i jeres "din og min tid med barn" at du er blevet syg.... Syntes han er en smule vattet, og jeg var blevet sur hvis det var min mand som opførte sig sådan....

I aftaler sg for meget LOL

Jeg ville som ham se det som et tillids brud at du beder ham tage ham , men han må ikke tænke selv og køre til farmor og farfar , hvorfor blander du dig i hvad de laver ???

Ja det er tarveligt set med mine øjne

Du er syg og skal sove. Hvis man har en mand så overtager han. Såfremt manden ikke er behjælpelig så kunne man ty til edderkoppernes ritual og spise manden. Eller noget. Jeg håber du får sovet og at din kæreste hopper ned fra sin ego pind og forstår regnestykket : Syg kæreste+medicin+træthed= skal sove. God bedring