Kay skriver:
ja vores drøm er jo gået i opfyldelse... vi har fået vores dejlige lille rækkehus med have og alting... og nu kan vi endelig få en hund som vi begge længe har ønsket 
vi ha snakket meget om det... og vi er enige om at vi gerne vil havde en "brugt"/"arve" hund... og give den et nyt trygt og kærligt hjem...
og så har vi snaket om hvad vi skal huske og spørge om/tage højde for, når vi får os en "arve" hund...
min kæreste havde en kund da han var lille.... men det er mange år siden... og jeg har altid haft hund, så vi har styr på en hunds behov, og at vi skal finde en rase/blanding hvor vi kan matchedens aktivitets behov og andre behov... så det er ikke så meget der vi har behov for gode råd...
mere hvad vi skal tagehøjde for når hunden kommer fra et andet hjem og evt har været på internat som mellmestation???
vi ved at vi har brug for en hun der kan godt med andre hunde, og kan li/finde ud af at komme med ud og køre, da vi godt kunne tænke os at han/hun skal med hjem til mine forældre og lege med deres hund en gang i mellem
og så skal den også være vandt til børn, både fordi vi jo prøver at få børn og fordi der bor mange børn her i kvarteret 
men hvad ksla vi ellers huske at spørge om??
Det er rigtig svært, for mange internater vil bare gerne af med hundene og er derfor ikke oprigtige. Så du skal undersøge grundigt HVILKET internet i får den fra, hvis det bliver den løsning. Min far og stedmor har haft 3 internathunde nu, og hver evig eneste gang er de blevet løjet op i ansigtet hvad angår både hundens personlighed og sundhedstilstand. Fx at hunden bestemt ikke fejler noget, og den er blevet undersøgt i hoved og røv, og så finder de lynhurtigt ud af, at hunden har alvorlige rygproblemer. De har også haft en anden, hvor de fik at vide, at hunden var rolig og blid overfor hinanden, og ikke kunne drømme om at gøre en kat fortræd. Den bed både min far og bror gentagende gange, indtil de blev nødt til at få den aflivet. Den var for gammel og fastsat i sine mønstre, og kunne ikke opdrages, men var en for stor risiko ifm. med mennesker.
Den hund de har nu skulle heller ikke fejle noget, men har også diverse problemer med helbredet. Derudover fik de at vide, at hunden var rimelig asocial og ikke en hyggehund, men jeg skal love dig for, at det er den mest kærlige og nærværende hund, jeg har mødt.
Min pointe er bare, at du ikke altid kan regne med de ting, du får at vide, og regn ikke med, at de kender hunden og vil fortælle de dårlige sider. - Desværre!
Når det er sagt, er det så givende at redde en hund fra sådan en trist skæbne! Vores gamle hund, som desværre døde af kræft, var fra internat, og den var total udsultet og bed sig selv i halen af stress derinde. Den endte med at blive den gladeste, lykkelige familiehund, og det giver så meget at kunne give et dyr sådan en lykke.