Ang. skanninger..

Nu har jeg læst en masse indlæg om skanninger.....og ihh og åhh, det bliver så spændende og mon vi kan se kønnet osv osv.
Men hvad med det det virkelig handler om....at se om barnet fejler noget...det synes jeg sjældent der bliver skrevet om...altså hvad man vil gøre hvis der er noget galt, hvilke overvejelser man gør sig inden osv.
For ja, det er da hyggeligt at kikke ind, men det er jo ikke for hyggens skyld.
Så hvilke overvejelser gjorde I inden skanningen...tænkte i på at I kunne få en dårlig besked og evt hvad I så ville gøre??
Jeg ved med mig selv at når jeg skal have flere børn så ønsker jeg ikke disse skanninger da jeg simpelthen ikke synes de er gode nok og alt for misvisende...så her bliver det modekafgebiopsi og er barnet sygt, så en abort.
Knus Eva..

vi har snakket rigtig meget om det og især fordi jeg ikke mærker ret meget liv (mærkede live første gang d. 26/12)... men hvis barnet er sygt må vi tage stillig til det der, vi jo ikke kan vide hvor slemt det står til.

Hvis det har et handicap er det noget vi kan lærer at leve med barnet vil jo blive elsket lige så højt her som hvis det ikke var handicappet...

En abort så skal barnet ikke være levedygtig eller har meget små chancer for ikke at kunne overleve... for mit /vores vedkommende

Har valg ikke at tænke så meget over om det er syg eller leve dygtig da jeg ved hvoor hårdt det har taget på mine egne forældre at min tvilling døde...

så vi må se tiden an og se hvad de siger i dag...

Sanne

Når jeg bliver gravid og skal scanninger... Så tror jeg mange af mine tanker vil gå på, om barnet er sundt og raskt... Tror det ville være min største skræk, at få af vide om mit barn var alvorligt syg eller multi handicappet... Men får jeg sådan en besked, så ville jeg vælge en abort...
Har en veninde hvis søn er 4 år og er blevet født multihandicappet, det eneste der fungere somm det skal er hjernen, og han kan ingenting selv, og man kan se sorgen i hans øjne, når han ser andre børn der leger og løber rundt...
Han har sågar sagt til sin mor, at han ville ønske han ikke var blevet født, fordi han ikke kan være sammen med andre børn...

Så ja, scanninger er til for at se hvordan barnet har det, at man kan få kønnet af vide er kun en ekstra bonus...

Det blev vist lidt rodet, men håber I forstår..
Knus

Da jeg var til nakkefoldsskanning var jeg selvfølgelig spændt på at se den bette nok også fordi det er første gang jeg er gravid og derfor jo ikke havde prøvet sådan noget før, men det jeg var allermest interesseret i var først og fremmest at se om det hele så normalt ud... det var en følelsesladet omgang for for det første da jeg først så at der var altså et barn derinde og den hoppede og dansede simpelthen rundt... så har man bevis på at den lever hvertfald og jeg kunne godt nok ikke se det der, men da sygeplejersken sagde der er hjertet, var man da helt sikker... Noget af det allerbedste ved oplevelsen var min kærestes reaktion, han har ikke gået så meget op i det som jeg jo self havde, han har jo heller ikke kunne mærke det samme som jeg, men da han så den lille på skærmen, smilede han over hele femøren... der kunne jeg godt nok godt mærke at mine øjne blev en smule våde....
Prikken over i´et var at der ikke var øget risiko for mongolisme og det var jo dejligt det var jo det vi først og fremmest kom ind for at høre....

Til den anden skanning var det self også vigtigst at vide om den havde det godt, men blev helt forbløffet over hvor meget man kunne se af både hjerne, hjerte og ansigtstræk samt fingre... det var utroligt spændende...

Til jer der ikke har været til skanning endnu, vil jeg bare sige at selvom det først og fremmest er for at se om barnet har det godt. Men jeg vil sige det er en fantastisk oplevelse, specielt hvis du ikke har prøvet det før, jeg kunne ihvertfald ikke lade være med at knibe en tåre...

God fornøjelse

Louise

Altså selvfølgelig tænker man over om ens barn er sund og rask det da naturligt, men jeg synes ikke man skal tage sorgen på forskud. Jeg har været så nervøs ved alle mine scanninger for jeg var bange for dårlig nyheder, så jeg valgte og tror på at alt var som det skulle være og det har alle mine 4 scanninger været. Det meningen vi skal nyde vores graviditet, men det kan man da ikke hvis man skal gå og tænke på "hvad nu hvis" hvis man desværre får dårlignyheder så tager man den derfra og snakke man om det sammen med lægerne osv. Jeg har termin d. 8 feb. og jeg er så nervøs og bange ikke for alle de smerter der er for det høre med men jeg er bange for der skal ske mig og min lille baby noget, man høre altid det dårlige om fødslerne (og selvfølgelig er det synd for dem det har været hårdt for) men man har en tendens til at glemme alt det gode os, vi mange her inde der er føstegangs fødende og der har man bare ikke brug for og tænke på hvad nu hvis og læse om radsels fødsler, derfor er jeg så glad for at 3 gangs mor har lavet en tråd om det gode ved at føde og det har hjulpet mig. jeg ikke så bange og nervøs mere og nu glæder jeg mig faktisk og det altså det det handler om...
Jeg synes ikke man skal tage sorgen på forskud så ville vi alle sammen blive bims i hoved, men det betyder jo ikke at man ikke tænker på om sit barn er sund og rask for det gør man da.
Det min mening...

Jeg skal f.eks. til MD-scan på onsdag, og ja jeg tænker meget over om man kan se kønnet. Men jeg tænker skam også rigtig meget over om barnet mangler en arm, eller har et andet synligt eller usynligt handikap. Jeg har bare ikke behov for at dele de bekymringer med nogen. Ikke på et offentligt forum i hvert fald. Så ville jeg hellere tage snakken med en veninde.

I øvrigt ville man jo nok blive tosset hvis man hele tiden gik og tænkte atder måske var noget galt. Jeg prøver i hvert fald, så vidt muligt, at tænke positive tanker. Og det er gået meget nemmere denne gang. Første graviditet var fyldt med bekymringer, og nye ting der skulle opleves osv., men denne gang har jeg jo prøvet det før. Derfor er jeg nok ikke så bekymret. Jeg var dog stadig ret nervøs for NF-scanningen for jeg ved slet ikke hvordan jeg vil reagere hvis jeg fik et dårligt tal.

Mikkelmusen skriver:

Jeg skal f.eks. til MD-scan på onsdag, og ja jeg tænker meget over om man kan se kønnet. Men jeg tænker skam også rigtig meget over om barnet mangler en arm, eller har et andet synligt eller usynligt handikap. Jeg har bare ikke behov for at dele de bekymringer med nogen. Ikke på et offentligt forum i hvert fald. Så ville jeg hellere tage snakken med en veninde.

I øvrigt ville man jo nok blive tosset hvis man hele tiden gik og tænkte atder måske var noget galt. Jeg prøver i hvert fald, så vidt muligt, at tænke positive tanker. Og det er gået meget nemmere denne gang. Første graviditet var fyldt med bekymringer, og nye ting der skulle opleves osv., men denne gang har jeg jo prøvet det før. Derfor er jeg nok ikke så bekymret. Jeg var dog stadig ret nervøs for NF-scanningen for jeg ved slet ikke hvordan jeg vil reagere hvis jeg fik et dårligt tal.

Nop .. har ikke været nervøs overhoved til nogen af mine mange scanninger på trods af jeg efterhånden er gammel mor ... Tror på det bedste og glæder mig indtil modsatte er bevist Glædede mig utroligt meget til at vide kønnet men spurgte da først til kønnet da scanningen var færdig og havde fået af vide at alt så normalt ud ,,, Jeg har betalt mig til en 3-4 d scanning både for sjov skyld og fordi de kan se mange ting som man ikke kan se på en normal scanning . Jeg ville aldrig forlange moder kage biopsi el fostervandsprøve med mindre lægerne anbefalede mig det .. Graviditet skulle være glædeligt og ikke noget man blev nervøs af ,,,

Sorry , skulle ikke havve været svar til Mikkel musen

har været meget nervøs i begge graviditeter fordi jeg har blodt begge gange, og har altid haft total nerver på før en scanning i frygt for at få en dårlig besked.... og vi har selv betalt os til flere scanninger i et forsøg på at lade mig nyde graviditeten istedet for hele tiden og gå og være nervøs over de blødninger...

første graviditet tænkte jeg meget på om der nu skulle være noget galt. men denne her gang tænker jeg ikk så meget over det, glæder mig bare til at blive mor igen og i øvrigt fortæller de jo en under scanningerne om der er misdannelser, envendigt el udvendigt. mette 33+2