Mishandling af kat :S

Vores dreng er normalt en nem og glad dreng. (2år) Han leger godt med andre og er i det hele taget altid tilpas og nysgerrig.

Problemet er at han her på det sidste jagter vores kat som om han synes katten er hans personlige lille pine legetøj..

Han løber efter den og slår på den, griber fat i pelsen og hiver... hiver den i halen, og hvis han har noget i hånden kaster han det gerne efter katten eller slår den med det han har i hånden ... Samtidig griner han som om det er det er den sjoveste leg han har prøvet... :/

Vi har prøvet at lære ham at være sød ved katten og det har han også tidligere været.. han aaaer dyrene og siger også nåår og aaaee (hunde, katte osv)

Vi har prøvet timeout, men det er lige meget hvor mange gange vi gør det.. Han kan rejse sig og 5 min senere, gøre præcis det samme....

Vi er ret bekymrede.. er der nogen der har prøvet det samme eller lign. ? kunne virkelig godt bruge nogle råd...

Anonym skriver:

Vores dreng er normalt en nem og glad dreng. (2år) Han leger godt med andre og er i det hele taget altid tilpas og nysgerrig.

Problemet er at han her på det sidste jagter vores kat som om han synes katten er hans personlige lille pine legetøj..

Han løber efter den og slår på den, griber fat i pelsen og hiver... hiver den i halen, og hvis han har noget i hånden kaster han det gerne efter katten eller slår den med det han har i hånden ... Samtidig griner han som om det er det er den sjoveste leg han har prøvet... :/

Vi har prøvet at lære ham at være sød ved katten og det har han også tidligere været.. han aaaer dyrene og siger også nåår og aaaee (hunde, katte osv)

Vi har prøvet timeout, men det er lige meget hvor mange gange vi gør det.. Han kan rejse sig og 5 min senere, gøre præcis det samme....

Vi er ret bekymrede.. er der nogen der har prøvet det samme eller lign. ? kunne virkelig godt bruge nogle råd...

Vores datter var også temmeligt "ond" ved vores kat, da hun var ca. 2 år. Vi gjorde meget ud af at skærme katten, og fortælle hende at det ikke var okay. Vi har verdens mest rolige og tålmodige kat, men en dag slog hun ud efter vores pige, med kløerne fremme........................og siden har der slet ikke været noget. Jeg tror simpelthen at hun troede at det var en slags bamse med batteri..............

Anonym skriver:

Vores dreng er normalt en nem og glad dreng. (2år) Han leger godt med andre og er i det hele taget altid tilpas og nysgerrig.

Problemet er at han her på det sidste jagter vores kat som om han synes katten er hans personlige lille pine legetøj..

Han løber efter den og slår på den, griber fat i pelsen og hiver... hiver den i halen, og hvis han har noget i hånden kaster han det gerne efter katten eller slår den med det han har i hånden ... Samtidig griner han som om det er det er den sjoveste leg han har prøvet... :/

Vi har prøvet at lære ham at være sød ved katten og det har han også tidligere været.. han aaaer dyrene og siger også nåår og aaaee (hunde, katte osv)

Vi har prøvet timeout, men det er lige meget hvor mange gange vi gør det.. Han kan rejse sig og 5 min senere, gøre præcis det samme....

Vi er ret bekymrede.. er der nogen der har prøvet det samme eller lign. ? kunne virkelig godt bruge nogle råd...

Prøver lige at tænke tilbage.. 

Har selv en kat og min søn er knapt 2,5 nu.
Jeg mindes at han havde en fase hvor han jagtede katten, og ville ae (ret brutalt) og hive hende i halen og lign. Ikke for at være ond- han var (og er stadig) ret så glad for hende, så han blev ivrig.

Det er om at gentage og gentage de GODE handlinger og fortælle at katten bliver bange.. og ja indimellem så gav katten ham en på hovedet - og det var velfortjent.

Det var også det han lærte af - en blanding af disse faktorer...

Han kan stadig godt være ivrig efter hende, men det er ikke så voldsomt mere - han har lært hvordan han skal behandle hende. Nu elsker han at give hende guf og give hende mad :-) 

Anonym skriver:

Vores dreng er normalt en nem og glad dreng. (2år) Han leger godt med andre og er i det hele taget altid tilpas og nysgerrig.

Problemet er at han her på det sidste jagter vores kat som om han synes katten er hans personlige lille pine legetøj..

Han løber efter den og slår på den, griber fat i pelsen og hiver... hiver den i halen, og hvis han har noget i hånden kaster han det gerne efter katten eller slår den med det han har i hånden ... Samtidig griner han som om det er det er den sjoveste leg han har prøvet... :/

Vi har prøvet at lære ham at være sød ved katten og det har han også tidligere været.. han aaaer dyrene og siger også nåår og aaaee (hunde, katte osv)

Vi har prøvet timeout, men det er lige meget hvor mange gange vi gør det.. Han kan rejse sig og 5 min senere, gøre præcis det samme....

Vi er ret bekymrede.. er der nogen der har prøvet det samme eller lign. ? kunne virkelig godt bruge nogle råd...

jeg tror han forstår det den dag katten vender sig om og smækker ham sådan et par på skrinet, desværre.. men derfor skal I selvfølgelig stadigvæk fortsætte med at forklare hvad der er ok og ikke ok  

Min datter på 19 måneder er også 'ond'. Ikke ved en kat, fordi sådan en har vi ikke, men ved sine små tvillingesøstre på 5 måneder. Hun slår dem, sparker dem, sidder på dem og kaster ting efter dem, hvis hun kan komme til det. Vi irettesætter hende også gang på gang og viser, at hun skal ae og kysse og sådan, men der skal alligevel være tæt opsyn med dem.

Så vidt jeg ved, er hun endnu ikke klar over, at de også er levende væsner, og hun kan derfor gøre med dem, som hun har lyst. Hun ved, at hvis hun er 'ond', så fremprovokerer hun en reaktion, og jeg tror, det er en måde at teste os på.

Jeg er ret sikker på, det er en fase, og hun kommer over det. Om et års tid får tvillingerne nok revanche og giver hende tilbage af samme skuffe.

Jeg tror, at dette kan overføres til din søn og kat, så det er vist helt normalt, og det går nok over. Bare beskyt katten mens det står på og vis drengen, hvordan han skal være overfor katten ved at lade ham ae under overvågning.

Min søn jagter også katten, men bliver stoppet, så snart vi ser det. Han griner højt, når han løber efter hende, og jeg tror bestemt ikke at det er for at være ond. Han har nogle gange hevet hende i pelsen, og så får han selvfølgelig skæld ud.

Jeg prøver at forklare ham, at hun bliver bange, og man kun må ae.

Den anden dag skreg han højt, og jeg kom styrtende ud i køkkenet, og hun havde så kradset ham på hånden, og han har ikke løbet efter hende siden.

Min gamle kat er begyndt at gå ud om morgenen, og først komme ind igen når Daniel er lagt i seng. Det er lidt synd, men svært at gøre noget ved