Hej med jer bag skærmen.
Jeg blev færdig med min uddannelse (pædagog) her i sommers og d. 11. i næste måned har jeg 1 års bryggupsdag med min mand. Vi er lige flyttet i hus og skal holde stor 3 års fødselsdag/indflytterfest/dimissionsfest på lørdag, hvilket jo alt sammen koster mange penge, så vi har faktisk ikke så mange tilbage lige pt. (Faktisk minus på kontoen).
Min mand har så bestilt en færdiggave/bryllupsgave til mig og den fik jeg så igår aftes. Han har snakket længe om den og var meget spændt på, om jeg overhovedet ville blive glad for den. Jeg har længe ønsket mig at vi tog en overnatning et sted i Danmark og fik en wellness-dag, god middag osv, men det havde vi i hvert fald ikke råd til. Fandt ellers en masse billige steder hvor vi kunne komme afsted for 3000 kr. ca., men det var der som sagt ikke penge til. Det accepterer jeg, for eftersom det er ham der står for økonomien, ved han jo bedst
Igår aftes får jeg så min gave: en MacBook Air!! Min gamle computer kaldte han støvsugeren, da den larmede meget og sandsynligvis var ved at stå af, men den fungerede altså fint. Han er ret meget computernørd og tror egentlig bare at han har købt den fordi han selv kan komme til at rode med den. Og hvor fandt han lige 9000 til den? Jeg kan ikke engang få et par hundrede til noget nyt tøj... Og er det ikke ret unødvendigt med en sådan computer når jeg kun bruger den hjemme til at gå på nettet med?
Er jeg for utaknemmelig eller hvad sker der lige? Jeg mener, det er jo en super lækker computer og jeg er da rigtig glad for den, men tror bare stadig, at det mest er hans behov der blev dækket her... Jeg har aldrig ønsket mig sådan en. Jeg vil hellere en weekend til Paris, have en ny telefon eller lidt tøj, hvis det var det og helt ærligt, fatter ikke hvordan han kan finde på at købe den, når vi ingen penge har? Og den var ikke engang pakket ind og intet kort, han havde jo siddet og leget med den hele aftenen, mens jeg ikke var hjemme. Kan bare ikke få mig til at sige noget, for vil ikke såre hans følelser, tror dog godt han kunne se og mærke min skuffelse også eftersom jeg hele tiden sagde, at den havde vi da ikke penge til...
Åhh, det er bare en træls følelse at have, at få sådan en fin gave og så hellere ville have haft noget andet, noget der var mere mig eller noget mere romantisk...
Er jeg helt galt på den??
Stort knus! (Skriver som anonym, da jeg ikke vil at han får nys om min eventuelle utaknemmelighed - man ved aldrig om han kender nogle herinde
 