Jeg har stemt både og. Der er nogen hunde som ikke finder sig i det, og det skal respekteres, men jeg syntes også det er svært hvis du har børn der kravler eller går og er over alt. Du kan ikke være over alt.
Jeg tænker faktisk mest på at de er de forskellige dyreprogrammer fra usa på animal channel har en adfærdspsykolog (altså til dyr) på, og der bruger de en plastik arm (gine-arm) for at finde ud af hvad hun den siger. MANGE hunde i programmet siger ikke noget, og de er specielt beregnet til børnefamilier, hvor at de hunde de har som knurre, eller snapper ud de er til enten unge der ikke vil have børn, eller ældre med ældre børn, som bedre forstår at hunden vil spise selv.
Skal jeg lære min datter fra start at hunden skal spise i fred, så er jeg nød til at have dem i hver deres rum, og ingen af dem skal kunne komme ind til hinanden imens. Jeg kan altså ikke være over min datter hele tiden. Det er så også grunden til vi ikke har hund, og jeg ikke ønsker det de først år (vi må heller ikke have hund i lejligheden, og syntes det er synd også at holde hund i lejlighed)
Men jeg vil lade være det op til den som har hunden at beslutte sig for om hunden skal acceptere det. Jeg kender ikke andres hunde, men ved hvad jeg ønsker af min hund hvis jeg havde en.
Jeg er vokset op med hund, hvor vi kunne sidde ved siden af hende og kigge hende spise og vi kunne ligge i hendes kurv og hygge. Dog respetkerede vi også de ganske få gange hun har signaleret hun ville være selv.
Anmeld
