Hunden har bidt min datter....

Kris89 skriver:

det er træls når de hopper op, men slvom de gør det er de jo slet ikke aggresive...

det er værre med de hunde, som ikke vil komme hen til de mennesker der kommer fordi de er bange...

Ja, man føler sig ond og de virker som om de frygter for deres liv

Carina:-) skriver:

Den skal sættes på plads ligesom dens mor ville have gjort.

Og det er at tage godt fat i nakkeskinnet,rykke den væk fra hende ,og så ligge den om på ryggen holde forbenene med den ene hånd,og tage fast om struben med den anden i et fast greb(ikke kvæle self. men holde godt fast) og så sige en dyb strubelyd imens du kigger den i øjnene til den kigger væk.

Så har du markeret at det ikke er ok.

Prob. er bare at din datter ikke kan gøre det,og hunden har åbenbart ikke fanget at hun også er over den ligesom I er.Den har på et eller andet tidspunkt fået den ide at den bestemmer over hende.Nu har jeg ikke læst hele tråden,men hvis den f.eks spiser før eller samtidg med jer-Sover i sofaen eller jeres sneg og går først ud af døren er med til at forstærke den tro på at den bestemmer,

Så om det er nok at I gør det ved jeg ikke....Jeg kan godt forstå at du er ked af at den muligvis skal aflives,men tro mig at du vil jo blive knust hvis den en dag bider hende alvorligt.

 

Og når så hun har gjort dette ved hunden, er det da først at hunden, der pga af dette opdragelses forsøg har mistet alt tillid til ejer....og derved straks bider hvis det her sker igen!!

 

Nej du skal både passe på barnet og hunden og det skal hunden vide, ved at du skaffer den sikkerhed når den spiser!! på den måde, holder du barnet væk og respekterer hunden og du lærer med tiden dit barn at hunden altså også skal have fred.....

Tin skriver:

Og når så hun har gjort dette ved hunden, er det da først at hunden, der pga af dette opdragelses forsøg har mistet alt tillid til ejer....og derved straks bider hvis det her sker igen!!

 

Nej du skal både passe på barnet og hunden og det skal hunden vide, ved at du skaffer den sikkerhed når den spiser!! på den måde, holder du barnet væk og respekterer hunden og du lærer med tiden dit barn at hunden altså også skal have fred.....

Du gør jo ikke hunden ondt når du gør det, du opdrager og når hunden ved hvor den høre hjemme blir det en hund i balance. Den mister jo heller ikke tillid til føren i flokken i naturen når den blir sat på plads, tværdigmod ved den at den skal følge lederen, og det gir en tryk og tillidsfuld hund..

Man skal jo huske at en hund er et flok dyr, og som kæledyr skal den altid være i bunden af hirakiet, og det betyder altså at den skal "sættes på plads" når den prøver at dominere og udfordre...

Tin skriver:

Og når så hun har gjort dette ved hunden, er det da først at hunden, der pga af dette opdragelses forsøg har mistet alt tillid til ejer....og derved straks bider hvis det her sker igen!!

 

Nej du skal både passe på barnet og hunden og det skal hunden vide, ved at du skaffer den sikkerhed når den spiser!! på den måde, holder du barnet væk og respekterer hunden og du lærer med tiden dit barn at hunden altså også skal have fred.....

Så det vil sige at hvalpe går rundt og har mistet tilliden til deres mor?

Hunde er flokdyr,og har brug for at vide hvor deres plads er -Ellers bliver de forvirret og netop til fare.

Hvad så når hunden en dag bider en tilfældig fordi hun går for tæt på den?

Dyr der er tillidsfulde og har styr på hvor de hører til i hirrakiet er sikre.

Jeg har hund,og har aldrig oplevet knurren,snappen eller bid så noget rigtigt har jeg åbenbart gjort

Jeg tror du vil have gavn af at læse et par bøger om hunde psykologi.

Carina:-) skriver:

Så det vil sige at hvalpe går rundt og har mistet tilliden til deres mor?

Hunde er flokdyr,og har brug for at vide hvor deres plads er -Ellers bliver de forvirret og netop til fare.

Hvad så når hunden en dag bider en tilfældig fordi hun går for tæt på den?

Dyr der er tillidsfulde og har styr på hvor de hører til i hirrakiet er sikre.

Jeg har hund,og har aldrig oplevet knurren,snappen eller bid så noget rigtigt har jeg åbenbart gjort

Jeg tror du vil have gavn af at læse et par bøger om hunde psykologi.

Præsis, hvis man feks. ser hundehviskeren ser man jo en mand der kan have 20 kamphunde gående (der har været brugt til kamp) som er i total balance... De får ikke lov at diktere rangordnen selv, ellers havde det været kaos...

DK skriver:

Afliv den!

Næste gang når hunden får "bedre" fat og en luns af din datters kind ryger med, så vil du ALDRIG kunne tilgive dig selv. Og det vil din datter der er skamferet for livet heller ikke!

Det er MEGA alvorligt hvad der er sket. Det er en hund, og selv om man siger "den er ked af det", så er det ikke et menneske men en hund! Et dyr! Den bliver nødt til at gå! 

Aflivning burde være den sidste udvej og ikke den første!

Hvis hunden ellers er i rimelig balance, er det ikke svært at vende den til, at man kan genere den midt i maden. Man SKAL kunne komme tæt på sin hund eller snuppe skålen fra den, når den spiser.

Problemet er, at hunden ikke respekterer datteren (og muligvis heller ikke resten af familien) som sin herre. Det er meget vigtigt, at hunden altid er klar over, at den har den nederste rang i familien.

Dette kan den lære ved simpelthen at lade datteren gå tur med den i snor. Selvfølgelig med følgeskab af en voksen.

Synes det er en svær situation uden at have set situationen. Men jeg ville simpelthen aldrig turde at eje en hun der kunne finde på at snappe ud efter min datter, lige meget om den bed hende eller bar gjorde så hun havde et par rifter....

 

Omvendt ville jeg nok heller ikke få den aflivet hvis det ellers er en god hund... Så forær den til noget familie/venner, så i stadig kan se den, eller lav en aftale med et internat, om at de får den solgt for jer.

 

Som mange foreslår så luk den ud i gangen, sæt børne gitter op, ja spær den inde i en lille sort kasse... for mig er det bare ikke et liv for en hund at den skal være spærret inde så meget, og kan man ikke styrre at den går frit, så synes jeg den skal ud af huset...

 

Jeg ville klart sætte min datter højest... Og ville aldrig tilgive mig selv hvis hun blev skambidt og lige pludselig havde et kæmpe ar i ansigtet...

 

 

alt for mange mennekser sætter deres kæledyr højere end deres børn på det punkt.

En bidende hund får ikke et ben til jorden i mit hjem når jeg har små børn.

DEt kan ikke være rigtigt ens barn ikke kan kravle rundt uden at blive bidt af en hund fordi forældrenen ikke er opmærksomme, det tjener hverken hund eller ejer noget som helst formpål og er simpelthen ikke fair overfor barnet som er den det går ud over.

Bidende hunde er ikke unormalt, men det er uacceptabelt i et børnehjem. Om man så elsker sin hund noget så meget skal man elske sit barn mere og forstå at de ALRID kan være i nærheden af hinanden når de er små og er det fair overfor barnet og forældrene????

Hunde hører til hjem hvor de kan slappe af og have det godt. Den hund har følt sig direkte truet af det lille barn og har bidt fra sig, normalt hundeædfærd, men ikke nogen undskyldning set fra en babys side desværre.

Så hvis hund og baby ikke kan gå sammen uden at den ene eller andne er truet skal hunden bare ikke være i det hjem. Aflivelse kan være det rigtige i de tilfælde der er grove eller hvor hunden har haft så mange hjem eller sindsforstyrrele at endnu et hjem ikke er fair overfor hunden.

Eller skal man voerveje at give den et nyt hjem til ens børn har en alder hvor de selv kan passe bedre på sig selv.

Havde en hund bidt mit barn var den ikke på noget tidspunkt velkommen i mit hjem længere, mit barn er vigtigst, ikke hunden.

Carina:-) skriver:

Så det vil sige at hvalpe går rundt og har mistet tilliden til deres mor?

Hunde er flokdyr,og har brug for at vide hvor deres plads er -Ellers bliver de forvirret og netop til fare.

Hvad så når hunden en dag bider en tilfældig fordi hun går for tæt på den?

Dyr der er tillidsfulde og har styr på hvor de hører til i hirrakiet er sikre.

Jeg har hund,og har aldrig oplevet knurren,snappen eller bid så noget rigtigt har jeg åbenbart gjort

Jeg tror du vil have gavn af at læse et par bøger om hunde psykologi.

Behøves man blive nedladene fordi man ikke har samme ideer om hundeopdragelse.....

 

Jeg har og har haft masser af hunde. Derud over arbejder jeg med hunde deltids........Jeg har læst hvad der kan læses om hundeopdragelse, og jeg ved bedre hvad det betyder at blive direkte angrebet af en hund!!

Men jeg ved også hvad det vil sige af have en hunds fulde tillid, og når man har det har man kontrol over hunden!! Men som sagt kan hunde ikke sige gå væk!! her er vi mennesker jo meget afhængig af sprog, hvor hunde bruger hele deres krop til at udtrykke hvad de mener, og kan man "læse" sin hunds signaler, så vil man ikke have de fjeneste problemer med at opdrage den, uden at brug sprog eller andre fysiske metoder.......

DK skriver:

Afliv den!

Næste gang når hunden får "bedre" fat og en luns af din datters kind ryger med, så vil du ALDRIG kunne tilgive dig selv. Og det vil din datter der er skamferet for livet heller ikke!

Det er MEGA alvorligt hvad der er sket. Det er en hund, og selv om man siger "den er ked af det", så er det ikke et menneske men en hund! Et dyr! Den bliver nødt til at gå! 

Enig. 
Det er barskt, men heldigvis er hunden blot en hund. Et (uheldigt) dyr. 
Babyen må komme i første række. Bryder mig bestemt ikke om tanken, at man skal "respektere" hundes territorium osv. Nej, nej, hunden skal respektere menneskene til hver en tid. Punktum. 

Da jeg har denne holdning mener jeg også, at alle med hunde og småbørn bør tænke sig alvorligt godt om. Inden kombinationen hund/baby opstår i hjemmet.