Øv, hvor kan folk være dumme...

Ja altså, Kenneth og jeg er sådan begyndt at snakke om baby for alvor... Og vi ville gerne begynde at prøve inden for den nærmeste fremtid, selvfølgelig når vi synes at det kunne fungere... Så det kan i teorien være alt mellem en måned og flere år... Sagen er at vi begge vil det, og det har jeg aldrig prøvet før med en tidligere kæreste...

Er selvfølgelig helt oppe og ringe over det her og vil fortælle mine søskende og mine tætte veninder det...
Men! Den eneste der har kunne glæde sig over det er mine veninde som selv blev mor for et år siden.. den søster der har fået det at vide lægger ud med "husk nu at det er hårdt arbejde" "skal i ikk lige finde ud af om forholdet holder" inden hun kan sige "jamn hvis i er glade for hinanden skal i da have en baby.. det skal man jo".

Så sidder man der og føler sig dum og uansvarlig... Skal lige siges hun selv fik barn, blev gift og skilt en måned efter... Og jeg ser altså ikk mig selv som et uansvarligt menneske... Har trods alt ikk bare fået barn
med den første den bedste.. keg vil med Kenneth fordi jeg ved at kan jeg gøre det med nogen er det ham...

Nu sidder jeg og ved ikk om jeg bare skal holde det for mig selv og vente med at sige noget indtil jeg rent faktisk er gravid.. vil jp bare gerne dele min begejstring med nogen...

Undskyld det blev lidt rodet.. skriver fra min telefon..

Har i prøvet det samme? Og hvordan greb i det an? Skal jeg se det som et hint på at jeg ikke er en man kan se i rollen som mor, og jeg rent faktisk skal overveje det igen? Det har bare taget toppen af glæden over at det her er en mulighed for mig og OS...

OOOOOOOOOOOOOOOoooooork ja , og vi fortalte det først da jeg var gravid 

 

Chillien skriver:

Ja altså, Kenneth og jeg er sådan begyndt at snakke om baby for alvor... Og vi ville gerne begynde at prøve inden for den nærmeste fremtid, selvfølgelig når vi synes at det kunne fungere... Så det kan i teorien være alt mellem en måned og flere år... Sagen er at vi begge vil det, og det har jeg aldrig prøvet før med en tidligere kæreste...

Er selvfølgelig helt oppe og ringe over det her og vil fortælle mine søskende og mine tætte veninder det...
Men! Den eneste der har kunne glæde sig over det er mine veninde som selv blev mor for et år siden.. den søster der har fået det at vide lægger ud med "husk nu at det er hårdt arbejde" "skal i ikk lige finde ud af om forholdet holder" inden hun kan sige "jamn hvis i er glade for hinanden skal i da have en baby.. det skal man jo".

Så sidder man der og føler sig dum og uansvarlig... Skal lige siges hun selv fik barn, blev gift og skilt en måned efter... Og jeg ser altså ikk mig selv som et uansvarligt menneske... Har trods alt ikk bare fået barn
med den første den bedste.. keg vil med Kenneth fordi jeg ved at kan jeg gøre det med nogen er det ham...

Nu sidder jeg og ved ikk om jeg bare skal holde det for mig selv og vente med at sige noget indtil jeg rent faktisk er gravid.. vil jp bare gerne dele min begejstring med nogen...

Undskyld det blev lidt rodet.. skriver fra min telefon..

Har i prøvet det samme? Og hvordan greb i det an? Skal jeg se det som et hint på at jeg ikke er en man kan se i rollen som mor, og jeg rent faktisk skal overveje det igen? Det har bare taget toppen af glæden over at det her er en mulighed for mig og OS...

Måske du opfatter deres reaktion anderledes end deres hensigt er. Du ved: modtageren bestemmer budskabet. Du fortæller at din søster ikke selv har været så heldig i forbindelse med hendes barns far og det er måske det hun tænker på. Mon ikke bare, hun prøver at beskytte dig mod de "fejl" / modgang hun har været igennem. Som jeg kan forstå, at du og din kæreste lige haft en krise, og så er det jo en nærliggende tanke at det måske lige er tidligt nok at gå igang med projekt baby, at det måske er bedste hvis I finder ud af, om krisen vender tilbage eller ej.

Men jeg kan da godt forstå at du er glad og gerne vil dele det med hele verden. Jeg havde det på sammen måde, men delte det ikke med så mange, da jeg ville vente til jeg blev gravid. Men her er vi jo alle forskellige Det bliver da Så dejligt for jer, hvis I i den nærmere fremtid skal i gang med projekt baby

Jeg synes du skal glædes over at du og din kæreste har valgt at i gerne vil have barn sammen - uanset hvad andre måtte mene om det. Tror som en anden har skrevet, at din søster bare gerne vil sikre sig at du gør det rigtige og når du en dag er blevet gravid så bliver hun sikkert meget glad på dine og kærestens vegne.

/Fenja (39+1)

 

 

Chillien skriver:

Ja altså, Kenneth og jeg er sådan begyndt at snakke om baby for alvor... Og vi ville gerne begynde at prøve inden for den nærmeste fremtid, selvfølgelig når vi synes at det kunne fungere... Så det kan i teorien være alt mellem en måned og flere år... Sagen er at vi begge vil det, og det har jeg aldrig prøvet før med en tidligere kæreste...

Er selvfølgelig helt oppe og ringe over det her og vil fortælle mine søskende og mine tætte veninder det...
Men! Den eneste der har kunne glæde sig over det er mine veninde som selv blev mor for et år siden.. den søster der har fået det at vide lægger ud med "husk nu at det er hårdt arbejde" "skal i ikk lige finde ud af om forholdet holder" inden hun kan sige "jamn hvis i er glade for hinanden skal i da have en baby.. det skal man jo".

Så sidder man der og føler sig dum og uansvarlig... Skal lige siges hun selv fik barn, blev gift og skilt en måned efter... Og jeg ser altså ikk mig selv som et uansvarligt menneske... Har trods alt ikk bare fået barn
med den første den bedste.. keg vil med Kenneth fordi jeg ved at kan jeg gøre det med nogen er det ham...

Nu sidder jeg og ved ikk om jeg bare skal holde det for mig selv og vente med at sige noget indtil jeg rent faktisk er gravid.. vil jp bare gerne dele min begejstring med nogen...

Undskyld det blev lidt rodet.. skriver fra min telefon..

Har i prøvet det samme? Og hvordan greb i det an? Skal jeg se det som et hint på at jeg ikke er en man kan se i rollen som mor, og jeg rent faktisk skal overveje det igen? Det har bare taget toppen af glæden over at det her er en mulighed for mig og OS...

Det er noget jeg ikke vil dele nogen.

Kunne aldrig drømme om at fortælle andre om det. For jeg magter vitterligt ikke at høre på netop de kommentare du har fået.

SÅ jeg er bare blevet gravid og har fortalt om det, når jeg har været omkring 8 uger henne.

Men så kom alle kommentarene også der. Og denne her 3. gang, der var der ikke længere nogen der havde noget "smart" at sige. For nu er jeg jo den erfarne mor, der godt ved hvad jeg går ind til

Ja folk er sgu underlige!!

Men hold det for jer selv. Så bliver overraskelsen også meget større når i fortæller nyheden til den tid

*CAmilla 35+1

duddi. skriver:

Måske du opfatter deres reaktion anderledes end deres hensigt er. Du ved: modtageren bestemmer budskabet. Du fortæller at din søster ikke selv har været så heldig i forbindelse med hendes barns far og det er måske det hun tænker på. Mon ikke bare, hun prøver at beskytte dig mod de "fejl" / modgang hun har været igennem. Som jeg kan forstå, at du og din kæreste lige haft en krise, og så er det jo en nærliggende tanke at det måske lige er tidligt nok at gå igang med projekt baby, at det måske er bedste hvis I finder ud af, om krisen vender tilbage eller ej.

Men jeg kan da godt forstå at du er glad og gerne vil dele det med hele verden. Jeg havde det på sammen måde, men delte det ikke med så mange, da jeg ville vente til jeg blev gravid. Men her er vi jo alle forskellige Det bliver da Så dejligt for jer, hvis I i den nærmere fremtid skal i gang med projekt baby

Jo selvfølgelig er det oprigtig bekymring... Men ku man ikk starte ned "ej hvor dejligt, men...." Eller i det mindste lade som om man er glad..
Og som jeg siger vil vi selvfølgelig vente til tidspunktet er rigtigt... Jeg vil bare gerne dele med mine tætteste at nu har jeg altså fundet en som jeg rent faktisk har tænkt mig at skulle have børn med en dag...

Hun var heller ikk den eneste... Har fortalt det til et par andre.. og kun den ene veninde kunne rent faktisk se hvad jeg mente og kunne glæde sig over det..

Vi har nemlig lige haft en krise.. og hvor kliché det end lyder, så har det kun bekræftet os i at det skal være os to... Hele den måde det er blevet håndteret på og vi har snakket sammen gennem det forløb... Vi har lært rigtig meget om os selv og vores forhold, og det er en af grundene til at jeg tror på vi kan klare det...

Jeg ville helt sikkert forvente at folk er bekymret og spørger om vi er sikre... Men ku man ikk også glæde sig lidt over at jeg endelig har fundet en jeg vil bruge mit liv på, i stedet for bare at skyde det ned...

Er bare i tvivl om det er sådan med mange folk, eller om det rent faktisk er fordi jeg vil være en dårlig mor fordi vi har fundet ud af vi vil være forældre en dag, selvom vi lige har haft en svær periode... Har ikk engang sagt det skal være lige nu og her...

Er bare blevet virkelig ked af det... Det havde keg aldrig troet keg kunne blive over folk tænkte sådan om mig...

Fenja09 skriver:

Jeg synes du skal glædes over at du og din kæreste har valgt at i gerne vil have barn sammen - uanset hvad andre måtte mene om det. Tror som en anden har skrevet, at din søster bare gerne vil sikre sig at du gør det rigtige og når du en dag er blevet gravid så bliver hun sikkert meget glad på dine og kærestens vegne.

/Fenja (39+1)

 

 

Ja... Jeg har bare svært ved at holde min mund når jeg er glad ved noget... Selvfølgelig er hun bare bekymret, men sys nu godt man også ku virke bare lidt glad...

Jeg synes det er en god ting at sige det nu, så slipper du for de ubehalige kommentarer når baby er på vej og det er værre.

jeg ville forberede mgi på de spørgsmål og kommentarer jeg kunne få og finde et godt svar der ville lukke munden på dem.

Det er dig som skal forklare det på en måde som de forstår så de ikke hakker på dig.

Til din søster så er hun måske bange for at du også ender som hende men at kaste sig ud i oget og blive skilt kort efter, så du må også forstå hende men forklar hende forskellem mellem hendes situation og din.

chael skriver:

Det er noget jeg ikke vil dele nogen.

Kunne aldrig drømme om at fortælle andre om det. For jeg magter vitterligt ikke at høre på netop de kommentare du har fået.

SÅ jeg er bare blevet gravid og har fortalt om det, når jeg har været omkring 8 uger henne.

Men så kom alle kommentarene også der. Og denne her 3. gang, der var der ikke længere nogen der havde noget "smart" at sige. For nu er jeg jo den erfarne mor, der godt ved hvad jeg går ind til

Ja folk er sgu underlige!!

Men hold det for jer selv. Så bliver overraskelsen også meget større når i fortæller nyheden til den tid

*CAmilla 35+1

Jeg har svært ved at holde mund når jeg er glad for noget.. så det gør mig lidt ked af hun ikk bare kan sige at hun er glad for vi har snakket on det. Så ku hun komme med alt det andet bagefter... Det forventer jeg faktisk...

Men når det rent faktisk var lykkedes og jeg var gravid og det hele var i gang. Så ville jeg også vente til det var sikkert og vi havde været til diverse scanninger i starten med at sige det...

Men har som sagt altid været forbeholden med det at får børn, så det et først nu jeg har taget en beslutning om at ville være mor, og har bare brug for at dele det med nogen...
men sgu ikk hvis det betyder at man bliver pisse ked af det... Så sku bare høre om folk faktisk er sådan når man fortæller det.. for så skal jeg da lige finde panseret frem når tid er

Alba skriver:

Jeg synes det er en god ting at sige det nu, så slipper du for de ubehalige kommentarer når baby er på vej og det er værre.

jeg ville forberede mgi på de spørgsmål og kommentarer jeg kunne få og finde et godt svar der ville lukke munden på dem.

Det er dig som skal forklare det på en måde som de forstår så de ikke hakker på dig.

Til din søster så er hun måske bange for at du også ender som hende men at kaste sig ud i oget og blive skilt kort efter, så du må også forstå hende men forklar hende forskellem mellem hendes situation og din.

Ja det var også min tanke et eller andet sted.. men havde aldrig i mit liv regnet med at man ku blive så nedslået af en dum kommentar...
Vil også kun fortælle det til de nærmeste... Så kan være jeg bare skal sige det til dem, så jeg slipper lidt for dumme kommentarer til den tid..

Og som sagt ved keg godt min søster mener det godt.. det føltes bare ikk sådan.. og hun burde da vide hvordan det er med folk med fordomme... Øv altså..