Ansemusen skriver:
Det lyder bestemt heller ikke rart 
DU skal lytte til din følelse og mavefornemmelse, som siger dig, at det gør dig vred og ked af det og dræner dig for energi at omgås jeres familier pt. Meld ud sammen, at I har brug for alenetid som familie - det gjorde vi, fordi jeg havde det rigtig dårligt efter fødslen. Men det var svært, fordi jeg også følte mig presset! på nogle måder, dog slet slet ikke som du beskriver!
Du bliver nødt til at passe på dig selv, for du er rigtig skrøbelig, når du lige har født og alting er nydt, og du er oven i købet ung fornemmer jeg. Hvis du lader andre træde på dig og blande sig for meget i din moderrolle, din/jeres måde at gøre tingene på, og gøre ting du ikke har lyst til eller kan stå inde for, så risikerer du at ende med en fødselsdepression.
Så PAUSE fra familien, uden vrede og opgør. Bare meld ud som par, at I har brug for tid for jer selv til at blive jeres egen lille familie før andre blander sig!
Og pædagogen har ingen ret til at gå tur med dit barn eller andet, hvis ikke du vil have det, så det er bare at sige pænt 'Nej tak' 
Husk at du er den bedste mor dit barn kan få, og at det du gør er godt nok, så længe du sætter dit barn før dig selv!

ja, men det er pisse hamrende svært at få sagt stop og nej! det gør mig samtidig også rigtig ked. & man ved jo ikke helt altid hvordan de forkellige reager på et nej! Men jeg er blevet en smule bedre til at få det sagt, men det er ikke NEMT! - & jo jeg er ret ung. 20år, og min kæreste 24. & vi begge står godt! Men det er bare uhyggeligt som folk pludselig bare er så nærgående overfor vores lille barn. Så jeg går rigtig tit med en trist følelse over og er begyndt helt at lukke af for nogle overhoved må røre vores barn. For hvergang blir med en klump i halsen når 'alle' simpelthen piller sådan. & der blir virkelig overtrådt mange af vores grænser.. men har dog lagt mærke til at det faktisk er kvinderne i familen
hvor mændene ik rigtig vil holde eller kommer for tæt på ..