Er der noget jeg kan gøre anderledes? (dagpleje)

Min søn på 2 år går i dagpleje, en dejlig dagpleje med en sød DP-mor og 3 andre søde og stille og rolige børn... De kommer godt ud af det alle børnene, der er ingen "Bisser" imellem som slår osv. ( De er 2,5 år, 2 år, 15 mdr og 10 mdr).

Min dreng er den stille og rolige type, han trives bedst i mindre grupper og er ikke udfarende, men skal se tingene an.

Min DP-mor fortæller mig ofte når jeg henter ham at han har reageret når de har haft besøg, været på legepladsen osv. sammen med andre DP-mødre og deres børn. Dp-mor opfatter det ikke som om min søn bliver bange - men han stiller sig og skriger/brokker sig - og sidder helst i nærheden af DP-moren, og som om han gerne vil sige "kan vi ikke bare gå hjem og kun være os 5 "sædvanlige" .

DP mor mener han snart er "For stor" til at reagere sådan - men hvad kan jeg lige gøre?

Ja han er en forsigtig dreng når der er mange mennesker, men oplever ham ikke selv som skrigende eller grædende når vi er I store forsamlinger. Vi går i mødregruppe, ser familien osv. og er temmelig meget sammen med mange mennesker på en gang, hvor jeg synes han håndterer det fint. Kan ikk se jeg kan gøre noget anderledes for at hjælpe ham over hans skrigeri/brok(utryghed når de er sammen med mange børn...?

Det skal siges at han har haft meget ferie her i sommers, og inden ferien var han begyndt at blive "god" - altså bedre kunne håndtere mange mennesker og mange børn sammen... Skal han bare lige vænnes til hverdagen igen?

Andre der har oplevet deres 2-årige reagerer sådan?

(frygter jo børnehavestart om 1 år, hvis han ikke bryder sig om mange børn på et sted) HVad kan jeg gøre for at hjælpe ham?

MinNoah skriver:

Min søn på 2 år går i dagpleje, en dejlig dagpleje med en sød DP-mor og 3 andre søde og stille og rolige børn... De kommer godt ud af det alle børnene, der er ingen "Bisser" imellem som slår osv. ( De er 2,5 år, 2 år, 15 mdr og 10 mdr).

Min dreng er den stille og rolige type, han trives bedst i mindre grupper og er ikke udfarende, men skal se tingene an.

Min DP-mor fortæller mig ofte når jeg henter ham at han har reageret når de har haft besøg, været på legepladsen osv. sammen med andre DP-mødre og deres børn. Dp-mor opfatter det ikke som om min søn bliver bange - men han stiller sig og skriger/brokker sig - og sidder helst i nærheden af DP-moren, og som om han gerne vil sige "kan vi ikke bare gå hjem og kun være os 5 "sædvanlige" .

DP mor mener han snart er "For stor" til at reagere sådan - men hvad kan jeg lige gøre?

Ja han er en forsigtig dreng når der er mange mennesker, men oplever ham ikke selv som skrigende eller grædende når vi er I store forsamlinger. Vi går i mødregruppe, ser familien osv. og er temmelig meget sammen med mange mennesker på en gang, hvor jeg synes han håndterer det fint. Kan ikk se jeg kan gøre noget anderledes for at hjælpe ham over hans skrigeri/brok(utryghed når de er sammen med mange børn...?

Det skal siges at han har haft meget ferie her i sommers, og inden ferien var han begyndt at blive "god" - altså bedre kunne håndtere mange mennesker og mange børn sammen... Skal han bare lige vænnes til hverdagen igen?

Andre der har oplevet deres 2-årige reagerer sådan?

(frygter jo børnehavestart om 1 år, hvis han ikke bryder sig om mange børn på et sted) HVad kan jeg gøre for at hjælpe ham?

Kender ikke selv problematikken, men som du selv siger, så skal han lige i gang igen. Det virker som om I gør det I kan med at være sammen med andre, hvor han er tryg. 

Det virker nærmere som om det kun er tilfældet i dagplejen, hvor jeg lidt tænker, om din dagplejer kunne hjælpe din søn med at få en positiv oplevelse ud af at være sammen med flere. Kan det måske involvere at vi synger hele vejen til legepladsen, tager rosiner med til andre osv. Det bliver ikke så nemt for jer at gøre noget ved det, når det ikke sker omkring jer. Min umiddelbare reaktion er, at I i samråd med dagplejern aftaler, at 'besøgsdag', hvor andre børn også er der, skal være en positiv dag, hvor der sker noget specielt. Mon det ville hjælpe?

Marita skriver:

Kender ikke selv problematikken, men som du selv siger, så skal han lige i gang igen. Det virker som om I gør det I kan med at være sammen med andre, hvor han er tryg. 

Det virker nærmere som om det kun er tilfældet i dagplejen, hvor jeg lidt tænker, om din dagplejer kunne hjælpe din søn med at få en positiv oplevelse ud af at være sammen med flere. Kan det måske involvere at vi synger hele vejen til legepladsen, tager rosiner med til andre osv. Det bliver ikke så nemt for jer at gøre noget ved det, når det ikke sker omkring jer. Min umiddelbare reaktion er, at I i samråd med dagplejern aftaler, at 'besøgsdag', hvor andre børn også er der, skal være en positiv dag, hvor der sker noget specielt. Mon det ville hjælpe?

Det kunne da være et forslag..

Jeg ved ikke rigtig hvordan DP-mor tackler det, udover at hun selvfølgelig gir min dreng den tryghed han nu vil have, ved at sidde ved ham osv. men hun har også en lille ny pige der lige er startet, som også kræver opmærksomhed... Sååå... hun har hænderne fulde

Ej normalt siger hun at hun har nogle nemme børn...

mrs X skriver:

Jeg synes ikke der er noget forkert i det din søn gør eller reagere. Det er noget som kommer med tiden og alderen. Tror snarere din dp skal til at indse at lige din dreng går det ikke at presse for som du siger - han er en forsigtig dreng og dem skal der også være plads til

Tak for dit svar, det blev jeg glad for

Tror faktisk du har ret, tror DP-moren skal til at accepterer at sådan er han, og som du siger, han skal nok blive mere "modig" med tiden... Tror jeg vil sige det idag hvis hun igen påpeger at han har reageret på noget - at vi må bare acceptere at sådan er han og der skal også være plads til de forsigtige børn

Tror dog hun så vil sige at "ja det skal der da, men det bliver svært for ham selv når han bliver ældre så..."... Men jeg tror nu på at han med tiden bliver mindre forsigtig, der er allerede kæmpe forskel fra da han var 1 år, hvor han nogle gange græd bare en af de andres forældre kom ind af døren - nu er han slet ikke sådan.

MinNoah skriver:

Tak for dit svar, det blev jeg glad for

Tror faktisk du har ret, tror DP-moren skal til at accepterer at sådan er han, og som du siger, han skal nok blive mere "modig" med tiden... Tror jeg vil sige det idag hvis hun igen påpeger at han har reageret på noget - at vi må bare acceptere at sådan er han og der skal også være plads til de forsigtige børn

Tror dog hun så vil sige at "ja det skal der da, men det bliver svært for ham selv når han bliver ældre så..."... Men jeg tror nu på at han med tiden bliver mindre forsigtig, der er allerede kæmpe forskel fra da han var 1 år, hvor han nogle gange græd bare en af de andres forældre kom ind af døren - nu er han slet ikke sådan.

Det er jeg glad for.

Og kan sige fra egen erfaring at hvis din søn får lov og plads til at være sig selv så skal han nok komme efter det. Er selv mor til en forsigtig dreng

mrs X skriver:

Det er jeg glad for.

Og kan sige fra egen erfaring at hvis din søn får lov og plads til at være sig selv så skal han nok komme efter det. Er selv mor til en forsigtig dreng

Det er jeg glad for at høre