Vi havde boet sammen i 1 1/2 år, da vi blev enige om at begynde. Egentlig var det min mand som først ville. Han vidste vel allerede, når vi flyttede sammen, at han gerne ville, at vi skulle få børn. Jeg følte mig ikke klar. Men et års tid efter at han var begyndt at snakke om det, fandt jeg ud af, at nu så jeg mere positivt end negativt med det og var egentlig indstillet på at gøre forsøget, selvom jeg ikke helt klarede at forestille mig, hvordan det ville være...
Og jeg har naturligvis slet ikke fortrudt! - i dag kunne jeg faktisk gerne tænke mig mange børn, og det er da lidt morsomt, når jeg for 4 år siden og i al tid før det ikke troede, at jeg nogensinde skulle have børn i det hele taget.....
Anmeld