Min mand ønsker et åbent forhold :0(

øv sidder med en lidt træls fornemmelse i maven.

Min mand og mig har været sammen i 9 år og har 2 børn sammen.

Min mand har altid kigget på andre piger, hvilket jeg har det fint med. Kigger jo også selv på andre fyre. Og vi kan sagtens sige til hinanden ummm han/hende der er godt nok lækker osv hvis vi ser en der ser godt ud.

Min mand er den eneste sex partner jeg har haft og min mand har haft 2 med mig. Vi var rimelig unge da vi fandt sammen, og har derfor ikke rigtig nået at prøve noget af inden.

I går sagde han så til mig at han nogengange ønskede sig vi havde et åbent forhold. Han har åbentbart behov for at prøve noget andet. Kan på den ene side godt forstå ham, har da selv tænkt at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet, men jeg elsker bare min mand for meget til at kunne gøre det + jeg nok er for meget usikker på mig selv ang sex da jeg kun har haft en sexpartner. Men bliver alligevel ked af at vide at han ikke har nok i mig. Ved han ikke kunne finde på at være mig utro, han vil have "lov" af mig. Men om han så virkelig kunne finde på det hvis jeg gav ham lov ved jeg ikke. Han spurgte mig i går om jeg troede han kunne finde på at være mig utro hvortil jeg svarede måske. Hvorpå han sagde at det kunne han ikke finde på uden at have fået lov.

Ved virkelig ikke om jeg skal give ham lov til at prøve at hans fantasi. men frygter bare ikke en eller 2 gange er nok. Og frygter ALLERMEST han får følelser for en anden pige.

Hvad skal jeg gøre. Kan på en måde godt forstå ham og tænker måske hellere at jeg gav ham lov end at vi ender med at gå fra hinanden pga vi kører fast. Ingen af os har jo prøvet andet stort set.

Du skal føle inde i dig selv om det er okay..

personligt ville jeg aldrig kunne have en fyr der ville have et åben forhold og hvis efter langt forhold eller ægteskab sagde at han ville have et åben forhold ville vores forhold være slut..  for jeg kan altså ikke leve med det... tanken om han ville kysse på en anden og han skulle kysse mig bagefter have sex med hende og have sex med mig nej nej nej nej det går slet ikke inde i hovede

men håber i finder en løsning

Anonym skriver:

øv sidder med en lidt træls fornemmelse i maven.

Min mand og mig har været sammen i 9 år og har 2 børn sammen.

Min mand har altid kigget på andre piger, hvilket jeg har det fint med. Kigger jo også selv på andre fyre. Og vi kan sagtens sige til hinanden ummm han/hende der er godt nok lækker osv hvis vi ser en der ser godt ud.

Min mand er den eneste sex partner jeg har haft og min mand har haft 2 med mig. Vi var rimelig unge da vi fandt sammen, og har derfor ikke rigtig nået at prøve noget af inden.

I går sagde han så til mig at han nogengange ønskede sig vi havde et åbent forhold. Han har åbentbart behov for at prøve noget andet. Kan på den ene side godt forstå ham, har da selv tænkt at jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet, men jeg elsker bare min mand for meget til at kunne gøre det + jeg nok er for meget usikker på mig selv ang sex da jeg kun har haft en sexpartner. Men bliver alligevel ked af at vide at han ikke har nok i mig. Ved han ikke kunne finde på at være mig utro, han vil have "lov" af mig. Men om han så virkelig kunne finde på det hvis jeg gav ham lov ved jeg ikke. Han spurgte mig i går om jeg troede han kunne finde på at være mig utro hvortil jeg svarede måske. Hvorpå han sagde at det kunne han ikke finde på uden at have fået lov.

Ved virkelig ikke om jeg skal give ham lov til at prøve at hans fantasi. men frygter bare ikke en eller 2 gange er nok. Og frygter ALLERMEST han får følelser for en anden pige.

Hvad skal jeg gøre. Kan på en måde godt forstå ham og tænker måske hellere at jeg gav ham lov end at vi ender med at gå fra hinanden pga vi kører fast. Ingen af os har jo prøvet andet stort set.

Puha.



Det er KUN din mave-fornemmelse der kan bestemme det, og er du bare det mindste i tvivl, så lad vær.
Men kan du ikke spørge ham hvad det er han savner/vil prøve?
For det kan jo være at i to kan lave de ting sammen?

Kan godt forstå at du er ked af at han har det sådan - men i det mindste er han ærlig overfor dig.

Det ville jeg aldrig acceptere eller kunne leve med. Hvis min mad luftede tanken for mig, ville jeg miste en hel del for ham og ville ikke kunne se ham i øjnene med kærlighed igen. Tanken om han tænker sådan ville nage mig og jeg ville ikke kunne være mig selv efter at vide det.
Hvis du tror du kan leve med det, så skal du da gøre det, men der er altid risiko for at lidt avler mere .. hvad med bare at sætte lidt spice i jeres sex liv i stedet for, så han hungre efter dig igen

Puuha.. Kan godt forstå det gør ondt.. Jeg kan sige sikkert at jeg ikke vil kunne låne min mand ud, det ville gøre så uendeligt ondt i mit hjerte..

Det er en svær beslutning at tgae fordi man aldrig ved hvad den fører med sig..

Hvis du beslutter at i må være samme med andre, kunne det så ikke være en ide at havde en 3kant eller noget i den stil, så i begge to er tilstede og så aftale nogle regler for hvor grænsen går--

En masse  til dig .. det må være hårdt at få afvide..

Ditte_Marie skriver:



Puha.



Det er KUN din mave-fornemmelse der kan bestemme det, og er du bare det mindste i tvivl, så lad vær.
Men kan du ikke spørge ham hvad det er han savner/vil prøve?
For det kan jo være at i to kan lave de ting sammen?

Kan godt forstå at du er ked af at han har det sådan - men i det mindste er han ærlig overfor dig.

Enig her

Jeg er selv typen der sagtens kunne leve i et åbent forhold

Stol på din mavefornemmelse.

Vi har en aftale herhjemme der hedder at det kan ske. Man kan blive grebet af en situation og en stemning. Og det kan bringe inspiration og krydderi til forholdet.

Min kæreste tænder decideret på at jeg har sex med andre, så den vej er der ingen problemer. Jeg har det lidt sværere med det den anden vej. Det er ikke sket endnu at han har været sammen med en anden. Og det kommer sikkert ikke til at blive nemt for mig når det sker. Men jeg er fast besluttet på at det skal være okay.

Jeg VED at han ikke vil blive forelsket i en anden og/eller forlade mig. Jeg er 100% sikker på hans trofasthed. Men tanken om at han tænder mere på en anden kvinde end på mig, eller har bedre sex med en anden end mig - den er ikke sjov. Jeg har dog valgt at leve med den tanke - også fordi jeg gerne selv vil have lov til at træde ved siden af engang imellem.

Vi har dog en klar aftale om at man max. har sex med den samme person to gange - netop for at undgå at der bliver følelser involveret.

Prøv at vende den om: Hvad nu hvis det var dig der var sammen med en anden? Ja, det ville sikkert være fed sex fordi det er spændende, nyt, frækt, halv-forbudt. Sommerfugle i maven og alt det dér. Men det betyder jo ikke at du tænder mindre på din kæreste af den grund.

Men hvis du virkelig kan føle at det ville gøre dig dybt ulykkelig og ødelægge dit forhold til din kæreste, så skal du selvfølgelig ikke tvinge dig selv til at sige ja til noget der føles helt forkert.

Kan sagtens forstå hvordan du må have det med den tanke..

men når det er sagt, så har jeg selv prøvet et åbent forhold, med succes endda.

Min kæreste har haft nogle stykker før mig, og jeg har kun haft 1 før ham. Jeg følte heller ikke at jeg havde prøvet mig selv nok af, og det var så mig der luftede tanken for ham engang. Vi jokede lidt med det og små-snakkede om det i faktisk et års tid før vi blev enige om at prøve det. For der følte vi at vi kendte hinanden godt nok og stolede nok på hinanden til at afprøve det. Det betyder alt at man stoler 100% på hinanden, men det er OGSÅ altafgørende at man har det nogenlunde godt med sig selv. Det mindste dårlige selvværd kan nemt føre til jalouxi..

Vi havde en masse regler også.. det måtte bla. ikke være med venner, vi måtte ikke have fast kontakt bagefter, vi skulle fortælle hinanden det hvis det var sket osv...

Vi sluttede efter vi begge havde været sammen med en. Jeg fik virkelig boostet min egen selvtillid af det, men vi fik også styrket vores forhold meget er jeg sikker på. For dér blev vi sikre på at vi egentlig kun ville hinanden, og nu hvor vi har prøvet det kan vi ærligt sige at vi har nok i hinanden

Men som sagt hænger det uløseligt sammen med din mave-fornemmelse.. vi var også helt enige om at hvis den mindste dårlige mave-fornemmelse meldte sig, så skulle det slutte.

Jeg tror ikke det er fordi din mand ikke vil dig .. jeg tror bare han har brug for at finde ud af at det VIRKELIG er dig, og tro mig, det finder han ud af, hvis du stoler nok på ham og dig selv Så er du jo bare den bedste han kan få! Sådan var det her.

Kram.

Min første tanke er, at hvis du har lidt dårlig selvtillid fra før, så kommer den ikke til at blive bedre ved, at du giver ham lov for at være forståelsesfuld og ikke ville stå i vejen for hans ønsker. Et åbent forhold kræver virkelig at man stoler både på hinanden og sig selv.

Selv ville jeg ikke have det godt med det.

Det er ikke smart at give lov til det, hvis du ved med dig selv, at du inderst inde ikke har det godt med det. Så kommer det til at ødelægge mere i forholdet end det gavner. Hvis det er sådan, du har det, tror jeg, at det er smartere at forsøge at finde andre måder at krydre forholdet på. Sammen.

Hvis du mærker med dig selv, at dette er noget du virkelig ønsker/ville synes var spændende, så er det jo en anden sag.

Hvis et åbent forhold ikke vil skabe jalousi mellem jer, og du vil have det ok med det, så skal i da bare gøre det. Men du skal ikke gå imod din mavefornemmelse eller egne ønsker, for så ender du alligevel med at hade han for det, selvom du har givet ham lov.

Men hvis i aftaler, at i skal leve i et åbent forhold, så syntes jeg at i skal lave nogle klare regler. Fx kan det være at han altid skal fortælle dig det, at det aldrig må ske gentagne gange med den sammen osv.

Jeg tror (og mener virkelig tror, for ved det jo ikke) at jeg ville kunne leve med en eller anden form for seksuel åbenhed, men kun fordi jeg ikke forbinder sex og kærlighed, og fordi jeg stoler 100% på min mand. Jeg siger nogle gange til ham når han skal i byen, at hvis han finder en som er "bedre" end mig (mener ikke seksuelt), så skal han da slå til  Jeg vil da ikke stå i vejen for hans lykke, og hvis han skulle vælge at forlade mig engang, så ville jeg blive frygtelig ked af det, men jeg ville komme over det og videre.