Fra et til to

Hvor stor en omvæltning var det at gå fra et barn til to? Kan vi forvente at det bliver nemmere med barn 2 end med det første da alt var nyt? Hvad er jeres oplevelse af afgå fra et barn til to?

Jeg synes det har været hårdt til tider.... Man kan ikke bare liiiige slappe af og lægge sig, fordi der er en anden der også har brug for en. (min kæreste arbejder i weekenderne, så hver anden weekend har jeg været alene med dem (min ældste er delebarn ))

Om nr 2 er nemmere? Ikke her Men nu var den første og ekstremt nem mht til alt med mad og sove igennem... Det kommer an på hvilket barn man får, vil jeg sige - om det er nemmere. Selvfølgelig ved man mere om hvad man KAN gøre, men om det er det der virker ved man jo ikke

Men det er da skønt, dejligt, fantastisk at have to børn - specielt nu hvor den mindste er knapt 1 år og de kan "lege" og tumle sammen

Jeg følger lige med her, da vi venter nr. 2 til januar

Glæder mig til at se flere svar på denne debat - kan desværre ikke selv udtale mig endnu da jeg venter nr. 2 .. Men er meget interesseret i at høre fra folk hvordan det er, for det er jo en af de ting man tænker meget på . Men jeg vil tro, det nok os kommer an på hvor længe der er i mellem ?

Jeg glææder mig i hvert fald til at ha 2

I mit tilfælde har det været rigtig nemt, jeg har fået det nemmeste barn som kræver så lidt som muligt. Det er en stor omvæltning i starten. Men når det så er sagt, så er det bare så skønt at kigge på sine TO børn og tænke - nu er vi komplet, det er jer to VI skal give ALT og sammen har I hinanden

Min søn er nu knap 1 år og den store knap 4, det for så meget gavn af hinanden.

Mht starten, lige efter fødsel. Der syntes jeg det var hårdt, de første 3/4 mdr. Man skal op om morgenen, man kan ikke bare lige lægge sig, eller tillade sig at rende i nattøj hele dagen - det store barn skal jo hentes og have en forholdsvis frisk mor.

Kan huske med første barn, første barsel. Der gik dagende langsommere, men behøvede ikke som sådan tænke på aftensmad og tingene skulle ikke gøres på faste klokkesletter, der kunne godt rode lidt og vasketøjet kunne stå til i morgen. Det syntes jeg IKKE man kan med to børn, der er faste rutiner, aftensmaden skal laves og skal dermed også være lækker til det store barn. Men når de spiser det samme mad så er det jo nemt

OG OG OG - så er der det med kærligheden, giver man nu nok til det ene, har jeg svigtet den store, nu skriger den lille etc. Men det skal nok gå, alle indordner sig efter hinanden og man finder stille og roligt ud af det sammen.

Tror dog det er rigtig vigtigt at der er masser af kærlighed mellem søskende, så går alt lidt nemmere

Selv om det giver mere arbejde, og man ikke bare kan sove, når baby sover, fordi der er en mere, så er det altså nemmere med nummer 2 - alene fordi man ikke er så usikker på alt, som første gang, Jeg oplevede t hvert fald at være meget mere afslappet og på den måde få mere overskud

 

Altså jeg synes det var nemmere på det punkt at man tager tingene noget mere afslappet end ved den første, hvor man tænkte "shit" så snart babyen hostede...

Der hvor jeg synes det var hårdt, det var at jeg slet ikke havde tænkt på, hvor meget tilbage man bliver banket -til sovetider i tide og utide, flaske, op om natten osv osv...

Rart at høre lidt forskellige svar og meget rart at det ikke er fuldstændigt umulig hårdt...Kan godt skræmme en smule Håber bare vi kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Og så håber jeg bare så meget at toeren bliver nem og at min datter ikke bliver alt for jaloux. hvordan reageredes jeres på lillesøster/lillebror?

Jeg synes kun det har været nemmere at få barn nr to - man kører meget på rutinen fra barn nr et - man kender hinanden som mor og far og har været alle udfordringerne igennem - og her er nr to også bare en nem lille en der bare tilpasser sig resten af familien.Mine unger har fantastisk glæde af hinanden - de er nu 1 og knap 4. Ofte er det faktisk nemmere at ha to end en - fx når der skal laves aftensmad osv hvor jeg kan huske med nr et at man var presset fordi han var træt og havde brug for min fulde opmærksomhed - nu leger de to jo bare sammen imens jeg ordner det praktiske. Hvis jeg skal fremhæve noget svært så må det være den splittelse jeg især i starten oplevede i mig selv - når jeg lavede noget med den ene gik jeg dårlig samvittighed overfor den anden - og den der følelse af om det nu var nok mor til to - men det udligner sig og her et år efter har jeg det ikke sÅrn. Kan dog en sjældent gang få lidt dårlig samvittighed fordi jeg ikke synes nr to får samme intense nærkontakt som nr et gjorde. Men jeg bruger meget at holde fridage med dem på skift - den store nyder når vi engang imellem har en dag for os selv hvor vi ikke har en lillesøster at tage hensyn til. Og den lille nyder også fridagene med mor hvor jeg kan give hende min fulde opmærksomhed :-)

Gaia skriver:

Rart at høre lidt forskellige svar og meget rart at det ikke er fuldstændigt umulig hårdt...Kan godt skræmme en smule Håber bare vi kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Og så håber jeg bare så meget at toeren bliver nem og at min datter ikke bliver alt for jaloux. hvordan reageredes jeres på lillesøster/lillebror?

Her har der ikke været jalousi. Vi brugte meget krudt på meen fødslen at involvere ham i alle forberedelser - han var med til at gøre barnevogn , seng osv klar. Var med til at vælge det af hans gamle legetøj som lillesøster måtte få osv osv osv. Vi læste mange bøger om at blive storebror. Da hun kom fik han storebror gaver. Bl.a en lille drenge dukke med sutteflaske osv :-) Vi gjorde meget ud af at sige til gæster at de skulle hilse på ham førs fremfr at fare direkte hen til lillesøster der jo som nyfødt var fuldstændig ligeglad. Og vi sagde at vi hellere ville at de kom med gaver til ham end hende. Min mand brugte meget af hans barsel på at hygge med min søn - tage på legeplads, vaske bil med ham, slå græs med ham og alle sårn nogen ting. Og jeg fik det passet ind så det hver aften var mig der puttede ham så han fik lidt intens mor tid der :-)