Er det for hurtigt?

KaLee skriver:

Har en mistanke om hvem du er... ;-)

Jeg kom lige til at tænke det samme som Frøkenen.. har du set ham før?

Jeg vil sige at det er forhastet at vælge at flytte sammen efter en weekend - hvis du ikke har set ham før. Giv det nogle gange i det mindste...

En anden ting - undersøg muligheden for at leje din lejlighed ud imens til en anden - så du har noget at vende hjem til HVIS det skulle gå galt.. og så i har et sted at starte et liv op sammen, hvis i stadig vælger at flytte til Jylland.

Jeg har selv gjort forhastede ting. Lidt overdrevent kan man sige at jeg flyttede sammen med min X stort set fra dag 1.. Han var her i hvert fald altid... ;-)

Men officielt var det efter 3-4 måneders tid... ;-)

 

Jeg bor lige nu ved min mor, så jeg har ikke noget der jeg skal tænke på..

Jeg vil bare gøre et eller andet helt vildt sindsygt i mit liv.. Der skal ske noget nu mens jeg er ung og ikke har nogen børn..

mærk efter i maven er mit bedste råd..

GLEM alt om familien osv da de ofte siger tingene fordi de ikke selv ville turde tage springet...

Mærk rigtigt efter mens du tænker på: det at flytte til en anden del af landet, det at være sammen med ham hver dag, evt. ting som I har snakket om mht. fremtiden sammen... Mærk efter... hvis du med det samme får tvivltanker eller en knugende mavefornemmelse så bør du måske vente lidt endnu.. men hvis du absolut intet negativt eller tvivl finder så hop afsted er mit råd...

familien var chokerede over at jeg flyttede sammen med min fyr efter at have kendt ham i ca. 14 dage.. vi har nu været sammen i over 7½ år og venter vores første barn sammen... jeg satte mig ned og fik min hjerne til at glemme ALT andet og så tænkte jeg det igennem.. og svaret var klart.. jeg flyttede ind og har ikke fortrudt det på noget tidspunkt...

Bare vær ærlig overfor dig selv når du sidder og mærker efter det er det vigtigste.. lad være med at tænke på bestemte ting fordi det er ikke helt afklarede eller ting du godt ved kan blive et problem mellem jer...

jeg sårede mange omkring mig da jeg ikke lyttede til både min egen og deres advarsel.. jeg flyttede hjemmefra og sammen med en fyr der absolut ikke var særlig god for mig.. men jeg overbeviste mig selv om at når vi boede sammen så ville det hele ændre sig.. til trods for vi havde været sammen i 3 år forinden og det bare aldrig blev det jeg hele tiden prøvede at overbevise mig selv om at det var...

Så vær 100% ærlig overfor dig selv og tag den derfra...

Ja, jeg synes det lyder fuldstændig sindssygt.

De første par måneder bruger man på at lære hinanden at kende. Både de gode og de dårlige sider.

Jeg ville minimum vente 3 mdr. Hvis du stadig føler for det og du ikke har børn ville jeg gøre det.

Men gør dig selv den tjeneste at lære ham bedre at kende først. Det er dyrt at rejse frem og tilbage, men det er også dyrt at flytte. Og dobbelt så dyrt hvis det ikke går og du skal flytte tilbage.

Frøken J. skriver:

Har du ikke wildcard? Jeg har haft en kæreste i KBH, da jeg boede i Randers (østjylland). Vi så hinanden hver 2. weekend og skiftedes til at tage rejsen. Self hårdt med savnet, men det fungerede Jeg synes bare det er lidt hurtigt at tænke på at flytte, når det er så LANGT! Simpelthen fordi det ikke er lige så simpelt at rykke teltpælene tilbage igen, hvis det ikke fungerer

Nej, jeg har ikke wildcard og han arbejder rigtig meget, både hverdag og weekend..

Jeg har ikke noget herover som jeg ikke kan flytte fra.. Altså bor sammen med min mor og søster lige nu, men tror ikke de siger noget til det, da min mor har sagt det sidste stykke tid at hun syntes jeg skulle nyde livet mens jeg kan.. Jeg har ikke nogen venner/veninder rigtig herover, så der er ikke noget at miste, kun noget at vinde

MinNoah skriver:

Hvis du ikke har børn - så tag chancen og nyd livet lidt efter et surt forhold

Ja, det er også det jeg tænker

Anonym skriver:

Nej, jeg har ikke wildcard og han arbejder rigtig meget, både hverdag og weekend..

Jeg har ikke noget herover som jeg ikke kan flytte fra.. Altså bor sammen med min mor og søster lige nu, men tror ikke de siger noget til det, da min mor har sagt det sidste stykke tid at hun syntes jeg skulle nyde livet mens jeg kan.. Jeg har ikke nogen venner/veninder rigtig herover, så der er ikke noget at miste, kun noget at vinde

Wampires skriver:

mærk efter i maven er mit bedste råd..

 

GLEM alt om familien osv da de ofte siger tingene fordi de ikke selv ville turde tage springet...

 

Mærk rigtigt efter mens du tænker på: det at flytte til en anden del af landet, det at være sammen med ham hver dag, evt. ting som I har snakket om mht. fremtiden sammen... Mærk efter... hvis du med det samme får tvivltanker eller en knugende mavefornemmelse så bør du måske vente lidt endnu.. men hvis du absolut intet negativt eller tvivl finder så hop afsted er mit råd...

 

familien var chokerede over at jeg flyttede sammen med min fyr efter at have kendt ham i ca. 14 dage.. vi har nu været sammen i over 7½ år og venter vores første barn sammen... jeg satte mig ned og fik min hjerne til at glemme ALT andet og så tænkte jeg det igennem.. og svaret var klart.. jeg flyttede ind og har ikke fortrudt det på noget tidspunkt...

 

Bare vær ærlig overfor dig selv når du sidder og mærker efter det er det vigtigste.. lad være med at tænke på bestemte ting fordi det er ikke helt afklarede eller ting du godt ved kan blive et problem mellem jer...

jeg sårede mange omkring mig da jeg ikke lyttede til både min egen og deres advarsel.. jeg flyttede hjemmefra og sammen med en fyr der absolut ikke var særlig god for mig.. men jeg overbeviste mig selv om at når vi boede sammen så ville det hele ændre sig.. til trods for vi havde været sammen i 3 år forinden og det bare aldrig blev det jeg hele tiden prøvede at overbevise mig selv om at det var...

 

Så vær 100% ærlig overfor dig selv og tag den derfra...

Tak for rådet..

Det lyder bare super dejligt..

Tror jeg må sætte mig helt for mig selv og tænke det hele igennem, når jeg har været over ved ham.. Tror det er en super god idé..

Jeg kunne aldrig selv finde på det, det havde jeg simpelthen været for usikker til jeg ville ikke kunne stole på forholdet så tidligt, men jeg har jo også et barn at tænke på.

Siden du bor hjemme og ikke har nogen forpligtelser i den retning så kan jeg ikke se noget galt i det. Havde jeg været din veninde eller forælder havde jeg nok liiige tænkt: "hold da op... mon nu også det går..." ... men skide være med om det går.. så har du da prøvet, især når du nu ikke -igen- har nogle forpligtelser..

Jeg har en god ven, som flyttede sammen med sin kæreste fra dag 1. fordi de boede langt fra hinanden og det var lettest og der tænkte jeg også "omg... hvad har du gang i?" .. men de blev skide lykkelige og har -lige i dag faktisk- fået et barn sammen

Så.. lyt til dig selv

RGN skriver:

Ja, jeg synes det lyder fuldstændig sindssygt.

De første par måneder bruger man på at lære hinanden at kende. Både de gode og de dårlige sider.

Jeg ville minimum vente 3 mdr. Hvis du stadig føler for det og du ikke har børn ville jeg gøre det.

Men gør dig selv den tjeneste at lære ham bedre at kende først. Det er dyrt at rejse frem og tilbage, men det er også dyrt at flytte. Og dobbelt så dyrt hvis det ikke går og du skal flytte tilbage.

Vi kender hinanden utrolig godt.. Vi snakker om alt, vi kan både grine og græde sammen..

Ved godt der er forskel på at kende hinanden gennem telefonen og på skrift, men vi har snakket sammen i et år ca. og snakket sammen hver dag.. Der er ikke det vi ikke har snakket om..

Frøken J. skriver:

Jamen altså, så grib chancen Så længe du er forberedt på det bøvlede ved at skulle rykke tilbage igen. Det er noget helt andet at bo sammen. Jeg er glad for, at vi gik op og ned af hinanden i 1½ måned inden jeg flyttede ind, for det er virkelig noget helt andet - man lærer også de dårlige sider, som man skal kunne acceptere. Ikke altid så let som man tror

Nej, det er rigtig nok..

Men jeg vil tænke det igennem efter den weekend jeg har derover sammen med ham